Praktisk Økologi 3/2022

Bliv medlem her, og modtag Praktisk Økologi 6 gange årligt.

Leder

Af Søren Vissing Nielsen
Side 3

Mit lille snefnug

Giv planterne en god start i drivhuset

Af Yen Frydensberg Egebak
Side 4

På Abildgården er der tre drivhuse med vækster hele året rundt. I maj måned er det de gængse drivhusplanter, der er i fokus og får en nænsom behandling, så de holder sig sunde og giver udbytte til langt ind i efteråret. Yen giver gode råd om klargøring af jorden, afhærdning af drivhusplanter, gødning, vanding og udplantning.

At holde grise med kontorhænder

Af Jeppe Just
Side 10

I 2021 udlevede Jeppe en drøm, han har haft siden før, han flyttede på landet: nemlig at holde grise. Som med så mange andre af hans selvforsyningsprojekter har det også givet ham masser af udfordringer og dyre lærepenge. Med humor og glimt i øjet kommer Jeppe uhøjtideligt omkring indhegning, racer, foder og slagtning.

Caihua – en produktiv sydamerikansk klatreplante

Af Mette Telling
Side 14

Caihua er en enårig klatreplante af græskarfamilien, der blev dyrket af inkaerne. I dag bliver planten dyrket mange steder i verden og er kendt under navne som inka-agurk, achocha/achojcha, korila, caigua og pepino de rellenar (agurk, der kan fyldes).

Praktisk økologi i Småland

Af Christina Meyer
Side 16

Dette er historien om, hvordan et midaldrende ægtepar satte en kæp i hamsterhjulet og flyttede til Sverige, blandt andet for at eksperimentere med en mere bæredygtig madproduktion ved at etablere en skovhave. Christina beskriver tankerne bag, gennemgår etableringsprocessen og fortæller om de første år med skovhaven.

Nyttigt ukrudt?

Af Yoko Luise Dupont
Side 24

Det, som vi kæmper for at holde nede og kalder ukrudt, bidrager også til havens biodiversitet og har en vigtig funktion, som føde eller levested for insekter. Så måske er det en overvejelse værd at lade lugejernet stå og give lidt plads til ukrudtet og de insekter, som lever af eller på planterne. Yoko gennemgår en række nyttige planter, som har fået den uheldige betegnelse ukrudt.

En køkkenhave er en kritik af samfundet

Af Camilla Birch
Side 28

Køkkenhaven lærer os, at der altid er noget, der lykkes, og noget, der ikke gør. Den er et praktisk modsvar til ensretning og monokulturer. Og så skaber den helt simpelt glæde. Derfor er køkkenhaven mere end et spisekammer ifølge Signe Schrøder, der er erfaren køkkenhavedyrker og formand for Landsforeningen Praktisk Økologi.

Vandets kredsløb i vores have

Af Lene Skrumsager Møller
Side 32

Vand er et af de vigtigste elementer til at skabe liv i haven. Vand tiltrækker både padder, insekter og fugle – og ikke mindst mennesker. For at vandet får bedre betingelser for at give liv, har Lene og Morten lavet deres eget renseanlæg med blandt andet dammuslinger til deres lille havedam.

Nye bøger

Side 37

Bogomtaler af Dyrk (Signe Schrøder), Bier (Yoko Luise Dupont), DIN HAVE – dine regler (Kenn Römer-Bruhn og Nanna Louise Teckemeier), Havens forunderlige ukrudt (Lilli Gruwier) og Gratis gardening (Persille Ingerslev).

Medlemsstof

Side 38

Medlemsannoncer og nyt fra foreningen blandt andet om festival 2022, nyt bestyrelsesmedlem og ny økonomimedarbejder.


Som nyt medlem kan du købe de forudgående årgange til en speciel lav pris – se mere under Bestilling af medlemsskab og Bestilling af årgange.

Her er du: Forsiden > Tidsskriftet > 2022 > Praktisk Økologi 3/2022

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider