Bliv medlem her, og modtag Praktisk Økologi 6 gange årligt.
Hvad gør man, når man gerne vil være omgivet af liv, men bor i en lille by omgivet af store konventionelt dyrkede marker og fravær af insekter? Mona Ibsen har gennem de sidste 17 år arbejdet intenst på at få mere liv i sin have ved at plante, skabe mangfoldighed i døde og levende materialer og tilbyde vand, mad og boliger til alt levende.
Japankvæden beriger vores liv med både vitaminer, eksotisk smag og aromatisk duft. Samtidig giver den vores humlebier og andre insekter en farvestrålende og tiltrængt forårstankstation i vores haver, hegn og parker. Den er en fin prydbusk, der byder på velsmagende frugter, som med den rette tilberedning byder på noget helt særligt.
Mange har forsøgt at etablere en blomstereng og erfaret, hvor svært det er. Ved at kigge i lokalområdet kan man finde hjemmehørende stauder, der klarer sig godt. Her er eksempler på arter, der kan konkurrere med de aggressive græsser under forskellige jordbundsforhold: perikon, merian, rejnfan, mjødurt, gederams, kongelys, dagpragtstjerne, hjortetrøst, kulsukker, lægebaldrian, stor konval, iris, lægestokrose og kattehale.
Yen er passioneret tomatavler og giver gode råd til høst, opbevaring og henkogning af sommerens gode tomatsmag. Opskrifter på ketchup, sugo di pomodoro, semitørrede tomater og tomatbaseret grøntsagssovs.
Der er så mange gode grunde til at plante træer – det handler både om natur, kultur, selvforsyning, æstetik, klimabeskyttelse og CO2-lagring. Martin arbejder som anlægsgartner og giver gode råd til plantning og pleje af nyplantede træer.
Sommeren går på hæld, og efteråret banker på. Selvom foråret kan virke langt væk, er det netop nu, vi skal forberede den blomstrende forårshave. Fie er blomsterbonde og fortæller her om, hvordan hun lægger tulipanløg og hvilke sorter, der er værd at satse på.
En invasiv asiatisk frugtflueart har på få år spredt sig til Danmark og truer høsten af især de sent modnende bær, hvor dens larver forårsager råd. Her får du et indblik i fluens biologi og økologiske metoder til forebyggelse, overvågning og bekæmpelse fra Elena, som har forsket i fluens udbredelse.
Den lille midtjyske landsby Vrads er et eksempel på en positiv og bæredygtig landsbyudvikling. Med afsæt i et stort engagement og en stærk fællesskabsfølelse har landsbyens beboere skabt et unikt lokalsamfund med foreningsliv, kultur og selvforsyning.
Bestyrelsen fortæller om deres arbejde indadtil og om foreningens ansatte.
Som nyt medlem kan du købe de forudgående årgange til en speciel lav pris – se mere under Bestilling af medlemsskab og Bestilling af årgange.
Her er du: Forsiden > Tidsskriftet > 2025 > Praktisk Økologi 5/2025