Spagnum ud af haverne

Velkommen til Praktisk Økologi. Denne artikel blev bragt i Tidsskrift for Praktisk Økologi 1–2024.

Forbrugersamfundet har lært os, at alt skal købes – også jord til at så og plante i. Sådan har det ikke altid været, og i lyset af de aktuelle miljø-, klima- og biodiversitetskatastrofer bør vi genoplive gamle dyder og lave vores egne jordblandinger.

Hjemmelavet spagnumfri jord til havens potter og krukker

Tekst og foto: Lotte Hovmark Børresen og Per Kring Jensen

Jord består kort sagt af to elementer: komposteret organisk materiale og forvitrede bjergarter (mineraler). Det er denne blanding, som er grundlaget for plante- og mikroliv, der igen danner base for alt andet liv – herunder os mennesker. Alt slags jord kan danne basis for det plante- og mikroliv, der skal til for, at vi kan dyrke afgrøder. Jordbrugerens kunst er så at udvælge, hvad der skal dyrkes hvor og optimere forholdene for den pågældende afgrøde. Vi dyrker økologisk-regenerativt, så vi bruger naturens egne virkemidler – også når vi blander jord til vores såbakker, potter og krukker.

Vi blander ofte en hel trillebør, når vi laver så- og pottejord. Her er det en godt idé at blande lidt af de forskellige materialer i ad gangen. Det gør arbejdet meget lettere og giver en mere homogen blanding.

Den eneste forskel på måden, vi laver så- og pottejord, er, at vi sier den jord, vi bruger til såbakker med små huller, så den bliver helt fin.

God så- og pottejord

Uanset om man skal bruge sin jordblanding til såning eller i potter og krukker, skal den:

  • give god næring til planterne, så vi sikrer et bredt udvalg af både mikro- og makronæringsstoffer.
  • holde godt på vandet og dræne overskudsvand.
  • være luftig, så jorden ikke klasker sammen og er gennemtrængelig for planternes rødder.
  • være let, så det ikke er for tungt for os at håndtere potter og krukker.

Mange bruger posejord med spagnum, fordi det opfylder betingelserne ovenfor og oftest er det eneste, man kan købe. Men desværre er udvindingen af spagnum til enormt stor skade for både miljø og klima. Når vi fortæller andre, at vi laver vores egen så- og pottejord uden spagnum, så er mange lidt betænkelige ved, om deres jord er god nok til at indgå i en blanding. Her er svaret, at medmindre ens jord er direkte forurenet, så kan den danne base for en god så- og pottejord.

En god så- og pottejord sikrer, at planterne kan udvikle et sundt og stærkt rodnet.

Bæredygtighed og lokale materialer

Vi har et ønske om at lave vores så- og pottejord så bæredygtig som muligt. Derfor bruger vi kun lokale materialer. Først og fremmest bruger vi vores egen havejord. Vi bor på en skrænt i en tunneldal fra sidste istid, så der er stor forskel på den sandede jord øverst på grunden og den mere lerede jord nederst på grunden. Om vi bruger det ene eller andet, er ikke så vigtigt, da vi kan lave god så- og pottejord ud af begge typer. Vi graver ikke jorden ud ét bestemt sted i haven, men tager både fra skrænten, bede eller hønsegården.

Udover jord skal vi bruge kompost. Kompost giver god næring til mikroliv og planter og en struktur, der forbedrer jordens evne til at holde sig fugtig imellem vandinger. Komposten består af komposteret plantemateriale fra vores have – alt fra hækafklip til kartoffeltoppe. Ofte bruger vi også plantemateriale fra naboernes haver, hvor de ikke bruger nogen form for sprøjtegifte. Så slipper de for at køre det på genbrugspladsen, og vi slipper for at hente komposten igen. Det er økonomisk og økologisk win-win for begge parter. Komposten behøver ikke at være helt omsat og fin, når vi bruger den til pottejord. Små grenstykker og andet uomsat materiale er bare med til at gøre den færdige jordblanding let og luftig.

Sidst, men ikke mindst, skal vi bruge et materiale til at gøre jorden let og luftig. Her bruger vi, hvad vi har i overskud eller let adgang til. En af vores favoritter er smuldrede blade – gerne nogle, som er godt komposterede. Vi har desværre ikke store gamle træer i vores have, men vi får ofte naboernes nedfaldsblade om efteråret, eller vi sanker i den lokale skov. De nedfaldne blade eller bladsmuld lader vi kompostere indtil foråret et rimeligt tørt sted i en beholder af træ eller trådnet med kompostdug over. Når foråret kommer, kan blandingen let smuldres, og vi har et fantastisk materiale til at gøre vores jordblanding let og luftig.

Har man græsplæne og river mos sammen, kan man gøre det samme. Lad mosset ligge og kompostere til foråret, smuldr det, og brug det i jordblandingerne. Faktisk er der utrolig mange muligheder for blandingsmaterialer, og vi prøver os frem. I større potter er sten, kogler og kviste fine elementer, men blandingsmaterialer til såbakker med små huller kræver finere materialer. Når vi laver pottejord til middelhavsplanter som krydderurter og citrontræer, bruger vi altid sten og grus som blandingsmateriale i vores pottejord. Vi er dog meget opmærksomme på, at potterne ikke må blive for tunge, så arbejdet med dem også er bæredygtigt for vores fysik. Når vi blander jord til surbundsplanter, bruger vi grannåle sammen med en sandet jord, da det forsurer jorden og ofte er let at skaffe, evt. fra årets juletræ.

Pottejord fra sidste års potter blandes med kompost og smuldrede blade til ny såjord.

Konsistensen er afgørende

Inden vi går i gang med at blande vores jord, ser og mærker vi på den jord, som er vores udgangspunkt. Først ser vi på, hvad der vokser der, hvor vi tager jorden. Vokser der brændenælder og kulsukker, så mangler der ikke næring. Vokser der derimod små urter, så skal der mere næring til. Bagefter mærker vi på jorden. Vi krammer nogle håndfulde og observerer, om jorden er løs og sandet eller klæbrig og leret. Det er under denne proces, at vi finder ud af, hvordan vi helt præcist skal blande vores jord. Er havejorden løs, sandet og næringsfattig, tilsætter vi mere kompost til jordblandingen og mindre materiale til at gøre jorden let. Hvorimod en mere tung, klæbrig og næringsrig jord tilsættes mindre kompost og mere materiale til at gøre jordblandingen let.

Vi har derfor ikke en fast opskrift på vores jordblandinger, men derimod en fast model til, hvordan vi laver jorden og vigtigst af alt en fornemmelse af, hvordan konsistensen på den færdige jord skal være. Den færdigblandede så- og pottejords konsistens er en balance mellem, at klumpen ikke bare må smuldre med det samme, når vi krammer den sammen i hånden, samtidig med at vi med en let berøring skal kunne smuldre klumpen. Den må altså på den anden side ikke være alt for kompakt og klæbrig. Man må føle sig frem og evt. tilsætte lidt mere kompost, hvis den er for sandet og smuldrer for let og lidt mere luftigt materiale, hvis den er for fast. Det er lidt som, når man laver en dej til bagning: Konsistensen er afgørende for resultatet!

Der er ikke forskel på blandingsforhold og konsistens, når vi laver så- eller pottejord. Den eneste forskel er, at den såjord, som vi bruger i de såbakker med de allermindste huller, sies igennem et sold, så smågrene, bladstumper og småsten sorteres fra.

Det vigtigste af alt, når vi blander vores egen så- og pottejord, er konsistensen. Derfor er krammetesten central.

Recirkulering af pottejord

Når det bliver efterår, og krukkerne tømmes for etårige planter, gemmer vi den brugte pottejord til kartoffelpotter og eventuelt såjord. I februar eller marts sætter vi de første kartofler i potter i drivhuset, og jorden hertil er en blanding af lige dele kompost og pottejord fra sidste års krukker. Det trives kartoflerne strålende i, og vi har en let tilgængelig kilde til jord på et tidspunkt, hvor vores havejord kan være bundet af frost. Når kartoflerne skal høstes, kommer vi jorden ud på de af havens bede, der kan bruge lidt ekstra jord, og på den måde recirkuleres ressourcerne i haven. Når vi laver den første såjord i januar, genanvender vi den brugte pottejord som jordkilde til vores såjordsblanding. Det fungerer rigtig godt.

Tidsskrift for Praktisk Økologi

Denne artikel blev bragt i Tidsskrift for Praktisk Økologi 1–2024. Tekst og foto: Lotte Hovmark Børresen og Per Kring Jensen.

Kunne du lide, hvad du læste?

Meld dig ind her.

Du kan følge Lotte og Per på Instagram @Den bæredygtige vej eller på Facebook Den Bæredygtige Vej og få mere viden om hvordan du dyrker din have bæredygtigt.

Tidsskrift for Praktisk Økologi, er det eneste haveblad i Danmark, der fokuserer på giftfri have, økologisk køkkenhave, selvforsyning og haver med plads til naturen. Vil du være med til at gøre en grøn forskel? Dit medlemskab i Praktisk Økologi er ikke bare et abonnement på et haveblad – det er dit bidrag til en bevægelse, der handler om at skabe en bedre verden, en have ad gangen.

Du kan støtte Landsforeningen Praktisk Økologis arbejde ved at melde dig ind i foreningen.

Her er du: Forsiden > Projekter > Spagnum ud af haverne

Søg:

StÝt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider