Praktisk Økologi 6/2019

Bliv medlem her, og modtag Praktisk Økologi 6 gange årligt.

Leder

Af Signe Schrøder
Side 3

I Praktisk Økologi vil vi gøre det nemt for alle at dyrke have ved at udvikle en app, der kan hjælpe med at huske såtidspunkter, lægge en fornuftig haveplan og et godt sædskifte.

Trädgårdstur i Österlen

Af Mia Stochholm
Side 4

Kun få timers kørsel fra Danmark i den sydsøstlige del af Skåne ligger der flere hyggelige og seværdige besøgshaver inden for ganske kort afstand. Kom med til Mandelmanns Trädgårdar, Kiviks Musteri, Ecotopia på Österlen, Den Engelska Trädgården og Åbergs Trädgård.

Bæredygtigt byggeri i havehøjde

Af Inger Lise Kampp
Side 8

Praktisk Økologi har været forbi Forundringens Have ved Vestjyllands Højskole til en snak om bæredygtigt byggeri, materialer, holdbarhed, vedligehold og meget andet.

Honningbier til husbehov

Af Karin Gutfelt
Side 12

At holde bier adskiller sig væsentligt fra andre husdyrhold, så her er det vigtigt at have en mentor og en god portion viden med sig før opstarten. Forfatteren, der selv er mangeårig biavler, deler ud af sine erfaringer for nybegynderen.

Permakultur giver helhedsløsninger

Af Mira Illeris og Esben Schultz
Side 18

Ved at lave et design efter permakulturens principper kan man udnytte sin grunds fulde potentiale inden for selvforsyning samtidig med, at man giver naturen en håndsrækning.

Skovlandbrug i Danmark – hvorfor og hvordan?

Af Martin Jensen og Anne Grete Kongsted
Side 21

Muligheder indenfor skovlandbrug er af stigende interesse i Danmark – især set i lyset af øget fokus på klima, miljø og biodiversitet. Men hvad er det egentlig skovlandbrug kan bidrage med, og hvordan kan det gøres i praksis?

Nye regler for økologiske frø kan give større mangfoldighed i køkkenhaven

Af Louise Windfeldt
Side 26

I 2021 kan økologiske grønsagsfrø komme på markedet i alle EU-lande, selvom de er genetisk uensartede. Det kan åbne et slaraffenland af interessante gamle sorter og forbedre både bevaring, udvikling og salg af nye.

Fra jord til bord på skoleskemaet

Af Gitte Roe Eriksen
Side 30

På Baunehøj Efterskole i Jægerspris skiftes eleverne til at dyrke den økologiske køkkenhave og forvandle høsten til grønne retter i køkkenet. Det er et obligatorisk fag, der er ligeværdigt med de øvrige fag som for eksempel dansk.

Foreningsnyt

Side 35

Beretninger fra Åben Giftfri Have, vintersysler i netværket, nye bøger, juletilbud, medlemsannoncer, nyt fra foreningen og årshjul for havenetværket.


Som nyt medlem kan du købe de forudgående årgange til en speciel lav pris – se mere under Bestilling af medlemsskab og Bestilling af årgange.

Her er du: Forsiden > Tidsskriftet > 2019 > Praktisk Økologi 6/2019

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider