Baggrund

Frøsamling er et helt centralt element i økologisk selvforsyning, og vi er mange i PØ, som betragter netop retten til at kunne blive selvforsynende som en menneskeret.

Det bliver ikke mere friskt og lokalt, end når det kommer fra egen have. Og den kvalitet sætter andre også pris på.

Hvad var det for økologiske tanker, som foreningen blev formet af, og hvad var det for en tid, hvor det hele tog fart? Det har jeg spurgt tre markante skikkelser om: Troels V. Østergaard, Jens Thejsen og Peter Norris.

Landbrugsstøtten har igennem de seneste mange år været anvendt til en hovedløs strukturudvikling, der har kostet samfundet dyrt. Nu er en noget for noget-politik ved at vinde indpas – til gavn for miljøet.

I frøet ligger en ny, lille plante, et planteafkom, indpakket og godt beskyttet, og mens det ligger derinde, kan planten rejse til nye tider og voksesteder. Og hvis ikke planter på den måde kunne rejse som frø, ville vi mennesker have manglet en vigtig rejsekammerat, en rejsekammerat, som har gjort det muligt for os at dyrke planter, styre vores fødevareforsyning, og dermed gjort det muligt for os at udvikle os til hvad vi er.

»Sig mig dit navn, og jeg siger dig, hvem du er.« Dette gælder også planter. Natur- og kulturhistorie smelter sammen i gartnerlatinen.

Den økologisk bevidste kunst – som dette års Documenta i Kassel bl.a. var fuld af – trækker tråde langt tilbage i historien og rækker langt ind i fremtiden.

Plantenavne er ikke en sikker indikator for, hvor planten foretrækker at vokse, men den kan være en god start.

Mennesket har dyrket afgrøder siden stenalderen, men først da munkene kom til danmark i middelalderen, tog dyrkningen for alvor fart. Mennesket som havedyrker sættes under lup helt fra oldtid til nutid.

Mange associerer økologi med »de gode gamle dage«, usprøjtede gulerødder, halmhuse og lavteknologi. I konceptet Cradle to Cradle (vugge til vugge) er økologi også et grundprincip i fremtidens moderne og teknisk avancerede samfund.