Der blev fundet 39 emner.
Hvis alle udnyttede deres drivhus mere intensivt, ville vi kunne spare en masse energi til transport af ofte underlødige, udenlandske »nye« kartofler, mener forfatteren, som giver sin »opskrift« på, hvordan man får nye kartofler i drivhuset fra ca. 15. maj med start 1. marts inde.
Gården Skiftekær ligner et klip fra en Morten Korchfilm, men ude bagved ligger en stor nybygget hal på 1200 m² bygget af halm, ler og grantræ, hvor den økologiske gårds produktion af kartofler, løg og grønsager sorteres og pakkes. Og i marken er kartoffelhøsten af de mange spændende sorter i gang.
Kartofler hører til i enhver køkkenhave, stor eller lille. Tidlige, nyopgravede kartofler, taget fra haven og puttet direkte i gryden, er en himmerigsmundfuld, som ikke overgås af ret meget andet, man kan dyrke. Og samtidig er det rimeligt nemt at dyrke kartofler.
Kartofler er en af vores basisfødevarer, men langt de fleste kartofler på danske middagsborde er konventionelt dyrkede. De fleste aner ikke, at kartofler sprøjtes og behandles med så mange kemiske stoffer og så tit. Her fortælles om de konventionelt dyrkede spisekartoflers vej til middagsbordet.
Lotte fortæller i en artikelserie om sit liv på landet med selvforsyning. Dette er den sidste artikel i serien og handler om kål, kartofler og forspiring af tomater og peberfrugter.
Mange velkendte grønsager stammer fra den giftige natskyggefamilie, men hvor giftige er de? Og hvordan undgår man at indtage giftstofferne? Det største problem er solanin, der findes i grønne kartofler – her beskrives den reelle giftighed.
Efter et langt liv med selvforsyning er Marianne Christensen og hendes mand nu begyndt at tænke på, at det de dyrker også skal gøre dem glade og være smukt at se på – blandt andet kartoflerne. Hun præsenterer syv sorter med smukke blomster, hvoraf nogle også har lilla og lyserøde knolde.
Lars Holt har dyrket kartofler, siden han startede med at dyrke køkkenhave i 1959. Han har gennem tiden udforsket både dyrkningsformer, sorter og anvendelsesmuligheder i køkkenet og deler her sine dyrkningserfaringer med friske kartofler året rundt.
Kartofler og valske bønner trives godt sammen i blandingskultur. Her er forsøg med bønnerne mellem hver enkelt kartoffel og i midterrækken.
Tørring og sårheling har en helt afgørende inflydelse på, om kartofler under lagring udvikler tørråd. Til gengæld har nedvisningstidspunkt, høsttidspunkt og afmodning kun en meget lille indflydelse.
Nogle af de mest attraktive afgrøder i køkkenhaven er spiselige medlemmer af natskyggefamilien fra Mellem- og Sydamerika. De skal forkultiveres og forspires for at give et godt udbytte – og allerede i februar skal vi i gang med det.
I de 2 opskrifter, grønsagscarpaccio med basilikum og krydret grønsagstagine med kylling og ribs, er krydderurter en vigtigt ingrediens. Retterne er meget forskellige. Den ene er lavet af rå og den anden af meget tilberedte grønsager.
De fleste haveejere er interesseret i enten tidlige, nye kartofler eller rimeligt store kartofler til optagning i efteråret. I begge tilfælde gælder det derfor om at sikre sig, at der ikke ansættes for mange knolde. Ansættes der mange nye knolde, bliver de nemlig for små.
Hvis man har studeret kilopriser på henholdsvis jordskokker og kartofler i supermarkederne, må man tro, at jordskok er en vanskelig grønsag med et lavt høstudbytte. Det forholder sig lige modsat. Jordskok er både lettere at dyrke end kartofler og giver et væsentlig højere udbytte.
Erfaringer med at prøve at så forskellige arter af grøngødningsplanter oven på de kartoffelbede, hvor kartoflerne lige var blevet toppet af i juli på grund af kartoffelskimmel.
Plant spisekastanje og få en værdifuld biplante, en foderkilde til dyrene, et smukt træ og et godt supplement til basiskulhydrater som kartofler, pasta og ris.
Knoldfennikel er perfekt at dyrke på ledig jord efter tidlige kartofler, gulerødder, jordbær og løg.
Et af mine gode minder fra min barndoms spejdertid er, da vi blev sat til at lave grøftekantsfrikadeller af mosede kartofler og blade fra gederams, brændenælder og mælkebøtter. Jeg kastede mig over projektet med stor iver helt uden at rynke på næsen. Det var nemlig før, jeg blev bevidst om, hvad der var krudt og ukrudt.
Sene kartofler holder sig bedst i jorden så langt ud på vinteren, som frosten tillader. Derfor venter jeg gerne så længe som muligt med at høste mine Sava-kartofler til vinteropbevaring. Men det betyder også, at jorden ligger bar, helt fra toppene er visnet ned i juli måned. Som et forsøg prøvede jeg derfor at så grøngødning oven på de uhøstede kartofler i sommeren 2014.
Uld er i dag for mange fåreavleres vedkommende blevet et affaldsprodukt, men det har gode egenskaber som gødning, som især er tydeligt i forbindelse med kartoffeldyrkning. En håndfuld frisk, uvasket uld under hver læggekartoffel viser sig at give forbedret vækst og udbytte.
Sidst på sommeren kommer der bare pletter i køkkenhaven efter blandt andet løg, kartofler, de tidlige kål, ærter, salat og gulerødder. Det betyder udvaskning af næringsstoffer og fri leg til ukrudtet, hvis ikke der sås nye afgrøder.
Haven er et unikt og inspirerende læringsrum, der byder på både meningsfuld og hyggelig familietid. Børn kan deltage i flere gøremål, og motivationen til deltagelse kan næres ved at dyrke afgrøder, der byder på helt særlige oplevelser som f.eks. hjemmelavede popcornmajs, kæmpegræskar, høje ærter og farverige kartofler.
Kartofler er en af vores basisfødevarer, og langt de fleste spisekartofler er konventionelt dyrkede. Antagelig fordi forbrugerne ikke aner, at kartofler sprøjtes så tit og behandles med så mange kemiske stoffer på deres vej til middagsbordet.
Vi lever i en tid, hvor naturen har det skidt. Spørgsmålet er, om vi er tvunget til af være tilskuere til den triste udvikling, eller om vi hver især kan gøre en forskel.
Havekalenderen retter sig mod dyrkning af frugt og (primært) grønt i en almindelig køkkenhave. Den er baseret på hvad Peter Norris selv dyrker i sine bede og mistbænke (auberginer vil fx ikke blive nævnt) og hvordan han dyrker afgrøderne ganske intensivt.
Nytårsforsætter behøver ikke kun at handle om at blive en bedre version af dig selv; du kan også sætte dig for at hjælpe naturen, miljøet og vores planet. Du får her nogle lette tips til hvordan du kan skåne miljøet i 2017.
Ny gratis app gør det nemt at dyrke egne grøntsager
Offentlig høring om forsøgsudsætning i Danmark af genetisk modificerede kartofler med ændrede stivelsesegenskaber til kartoffelstivelsesproduktion
Overskrifter: 6 meter bufferzone · Enzymer til nedbrydning af landbrugets »affald« (halm): · GMO. Kartofler · GMO. Nye forsøg med rotter · GMO. Stigende arealer på verdensplan · GMO. Nogen forsøger · Skriv under imod GMO! · Pesticider · Gør noget · Food inc. d. 5. maj.
Overskrifter: Demonstration i København mod GMO-kartofler.
Overskrifter: Lysår, en havefilm · TILLYKKE til Havenyt.dk.
I Praktisk Økologi 2/2004 kan du læse om et selvbygget orangeri, fyrretræer i have og natur, tidlige kartofler, frøspiring, kyllinger, sojabønner, mobilt savværk, m.m.
Mangholm – mere end et økologisk landbrug. Dyrkning af tomat, chili, peberfugt, kartofler. Hvor tidligt man kan så salat. Myrene – de første gartnere. Stiklingeformering af georginer. Projekt »Fortidens ærter og bønner til fremtidens proteintilskud«.
Læs om Årets Økolog 2017, gedehold, haveredskaber, ormetårn, giftige planter, kartofler og valske bønner i blandingskultur, stedsegrønne, primula, forspiring, basaltmel, køkkenhavens historie og nyt fra foreningen.
Nyd dette blads nye look, og læs om grønne fællesskaber i byen, farverige kartofler, C/N-forholdet, ananaskirsebær, skovhave og skovbrug, webleksikon for nordiske kulturplanter og om en prydhaves forvandling til selvforsyningsparadis.
Det er vinter, og der skal dyrkes svampe, vælges frø af forsk. tomattyper og auberginer, og køkkenhaven skal værnes mod vand. De første kartofler og tomatfrø skal forspires til tidlig høst, og så ser vi på bitterstoffer i gamle sorter og et nyt leksikon.
Landsforeningen Praktisk Økologi er for alle, der ønsker en bæredygtig udvikling for fremtiden. I foreningen arbejder vi for at fremme økologisk dyrkning og levevis – ved at påvirke beslutningstagere og oplyse om økologi i praksis.
Gensplejsede fødevarer er med fuld styrke på vej ind på middagsbordene. Ost, æg, kød og mælkeprodukter skal i dag ikke mærkes, selv om dyrene fodres med gensplejset foder. På trods af at der er en lang række kendte og ukendte risici ved genteknologi.
Artikel. Hjælp til at få spagnum ud af haverne.
Her er du: Forsiden > Søg