Forskning og ny viden

Det har længe været god latin at kalke godt i køkkenhaven for at hæve jordens pH-værdi. Forskning har dog vist, at denne anbefaling bør laves om, når det gælder økologisk dyrkning.

Med nye DNA-teknikker har et studie på Københavns Universitet undersøgt de danske æblesorters genetik. Det har afdækket helt ny og spændende viden om deres slægtskabsforhold, oprindelse og identitet.

Jørgen Aagaard Axelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, har i en undersøgelsesrække fundet overraskende mange springhaler og mider efter brug af efterafgrøder i økologisk jordbrug. Der er en række figurer over sammenhæng mellem antal mider og springhaler, efterafgrødearter og tidspunkt på året.

Der findes et utal af sekundære stoffer, som slet ikke er sekundære. Alt efter deres funktion kalder man dem farve-, duft- og smagsstoffer, allelopatiske stoffer, antioxidanter, forsvarsstoffer, feromoner, kræfthæmmere osv. Alene tomat indeholder 250 forskellige stoffer, som giver den smag.

Hollandske forskere har påvist en ny metode med undersåning af gulerødder med jordkløver, som ikke kun begrænser angreb af gulerodsfluens larve kraftigt, men også nedsætter antal gulerødder med andre gnavskader og Cavity Spot. Med i købet får man jordforbedring og kvælstof til næste års afgrøde.

Sojabønner er ved at blive en lønsom landbrugsafgrøde. Der er derfor forsøg med at prøvedyrke sorter af sojabønner for at se, om de kan modne i det danske efterår, finde det optimale såtidspunkt, metoder til ukrudtsregulering osv. Og der er forsøg med at høste bønnerne umodne til frisk forbrug.

Et forsøg har vist, at den gamle sort ‘Karlek’ ser meget lovende ud til miljøvenlig produktion. Udbyttet af brugbare knolde var på højde med den kommercielle sort ‘Kolibri F1’ i 2011. ‘Karlek’ havde som den eneste af sorterne ingen problemer med træethed i begge dyrkningsår, hvilket er en stor fordel.

Vi møder giftige planter alle vegne, og når mennesker bliver forgiftet, sker det oftest ved uheld; enten fordi man har forvekslet en giftig plante med noget, der kan spises, eller fordi man har lyst til at eksperimentere med vilde planter. Her præsenteres de mest giftige planter i Danmark og symptomerne på forgiftning samt gode forholdsregler.

Når vi fodrer vore husdyr og lukker dem ud i haver og på marker, skal vi være opmærksom på, at nogle planter er giftige for forskellige husdyr. Enkelte forholdsregler kan nedsætte risikoen for eventuelle forgiftninger.

Tørring og sårheling har en helt afgørende inflydelse på, om kartofler under lagring udvikler tørråd. Til gengæld har nedvisningstidspunkt, høsttidspunkt og afmodning kun en meget lille indflydelse.

Forsøg har nu påvist, at det er en fordel at lade læggekartoflerne blive grønne efter optagningen. De grønne inficeres mindre med rådsvampe, og også angreb af kartoffelskimmel blev reduceret.

De genmanipulerede Bt-planter er små giftproducerende planter ude på markerne, og de har en mere agressiv virkning end bakterien Bacillus thuringiensis. Planternes gift er virksom overfor en meget større gruppe af insekter, og giften påvirker gennem planternes rødder de jordlevende insekter.

I de seneste par år har økologiske landmænd set eksempler på en uforklarlig misvækst i kløvergræsmarkerne. Fænomenet omtales som kløvertræthed. Det er alvorligt, da kløver er en nøgleplante i forsyningen med kvælstof og en vigtig foderplante i det økologiske jordbrug.

Forskere har påvist, at snegle kan skelne mellem kålblade og kålblade dyppet i koffeinopløsninger. Jo højere koncentration af koffein, jo mindre spiste sneglene. Der må dog advares mod metoden, da sneglene dør langsomt, og vi ikke kender virkningen på planter og det øvrige liv i haven.

På Danmarks JordbrugsForskning (DJF) i Årslev har de i vækstsæsonen 2002 afprøvet blomkål, der var lilla, gulorange og lime, samt gulerødder, der bl.a. var røde, gule og hvide. Disse anderledes grønsager er på vej ud i butikkerne og antagelig også snart som frø til haveejerne.

Projekt Grøn Planteskoledrift har været årsag til en kraftig reduktion af pesticidforbruget i produktionen i Skov- og Naturstyrelsens planteskoler. Den mere miljøvenlige drift har desuden givet en bedre jordstruktur og et bedre sædskifte.

Mykorrhiza og rhizobia er betegnelser for symbioser, der eksisterer mellem nogle af jordens mikroorganismer og planter. Udbredelsen af mykorrhizasvampe og rhizobiabakterier afhænger af, hvordan vi behandler jorden. Ved at fremme udbredelsen kan vi spare på gødning, og planterne bliver mere robuste og modstandsdygtige over for sygdomme.

Slåen, skovæble, vild mirabel og vild hassel er udvalgte arter i et projekt ved Aarhus Universitet, der har set nærmere på, hvordan man laver en produktion af vilde træfrugter og anvender dem kulinarisk.

En undersøgelse fra professionshøjskolen Metropol bekræfter forskeres og korneksperters formodning om smags- og ernæringsmæssige fordele ved gamle kornsorter.

Ane Bodil Søgaard, lic. scient., har forsket i allelopati – det kemiske samspil mellem planter, som foregår i jordens mørke. I forsøg kan man påvise, hvordan de sekundære stoffer både kan være hæmmende og stimulerende. De kan påvirke spirelængde, selve spiringen og kvaliteten af f.eks. hvedekerner.

I november 2001 var forfatteren udsendt som konsulentføl sammen med frøforvalter Henrik Knudsen for Danida Forest Seed Center for sammen med nepaleserne at introducere nogle nye træarter, som egner sig godt til foder for kvæg og geder.

Primula lyser op i vindueskarmen i hjemmene og i offentlige rum i det tidlige forår, hvor dagene er blevet mærkbart længere, mens det stadig er vinter udenfor. Stiller man skarpt på de smukke blomsters midte, som omgives af de farverige kronblade, kan man se et eksempel på naturens underfundigheder: Heterostyli (forskellig-griflethed).

Planlæg dyrkningen efter planternes roddybde og få en bedre kvælstofudnyttelse og dermed en bedre høst.

Blandingsdyrkning kan give et større udbytte end monokultur og flere forskellige afgrøder på en begrænset plads. Det giver desuden en bedre udnyttelse af vand og næringsstoffer, det kan se flot ud og desuden forvirre nogle skadedyr, så de har sværere ved at finde en bestemt art.

I 2017 blev der ved Institut for Fødevarer i Årslev dyrket en række sorter af peberrod, der blev udvalgt fra den danske samling af peberrodssorter. Formålet var at finde frem til sorter, der er egnede til økologisk produktion. Der blev især lagt vægt på sorternes sundhed ved udvælgelsen af sorterne.