Synspunkt

På nogle områder er vi blevet bedre. Affaldssorteringen og -håndteringen er væsentlig bedre i dag end i 1970’erne, men vi producerer stadig for meget, og vi kan blive endnu bedre til at sortere og genbrug.

Ind i mellem kan man som forbruger komme ud for at skulle vælge mellem Fairtrade og økologi. Det er nemlig ikke alle Max Havelaar-mærkede varer der er økologiske.

Ikke bare i Danmark, men over hele verden, er det som, politikere og beslutningstagere vender det døve øre til og lader hånt om en bæredygtig udvikling på transportområdet.

F1-sorter fremstilles i stadig højere grad med cellekulturer, der formeres vegetativt ved hjælp af enzymer, plantegift, strømfelter og andre hjælpemidler. Sammenhænge mellem jord, planter, blomstring og frøsætning, insekter, sol og vind er elementer, der i de situationer undgås.

Fjerkræindustrien har ifølge Heine Refsing brugt hysteriet om fugleinfluenza som en lejlighed til at sætte turbo på kampagne mod hobbyavlere.

Globalisering har mange aspekter og dimensioner, og alt efter hvor i verden og i hvilken sammenhæng den finder sted, er dens betydning og indflydelse meget forskellig. For Hmon-folket er konsekvenserne af globaliseringen dog helt nære og håndgribelige.

I sommeren 2004 offentliggjorde Danmark som det første land i EU en navneliste over de personer og virksomheder, der årligt modtager 10 milliarder i EU-landbrugsstøtte. Listen afslørede, at en ganske betydelig del af støtten, går til prinser, baroner, godsejere og fødevaregiganter.

Det er et flot resultat, der er kommet af Copenhagen Consensus, hvor superøkonomerne nåede frem til, at det er god forretning som topprioritet at bruge penge på at bekæmpe smitsomme sygdomme, sult og underernæring. Det er sagt mange gange før. FN har forlængst besluttet tilsvarende prioriteringer.

Indholdet af humus i jorden er blevet voldsomt reduceret gennem de seneste årtier, og det er skidt, for humus har ikke alene indflydelse på plantetrivsel, men også på CO2-balancen og dermed på klimaforandringerne.

Der er gevaldigt brug for at få sat fokus på hverdagsmaden, ikke mindst den daglige mad, der serveres i kantiner, på plejehjem, i daginstitutioner og i millioner af hjem. Hverdagsmaden har stor betydning for en hel masse: Livsgrundlaget stort betragtet.

Med de 800.000 brændeovne og -fyr der er i brug i Danmark, er røgproblemer fra ovnene nu så påtrængende, at selv myndighederne har fået øjnene op for det. Desværre er deres bud på en løsning af problemerne langt fra nok.

Mange tættere befolkede lande end Danmark har valgt at udlægge store vilde naturområder. At lade naturen udvikle sig selv bryder dog med hele den danske naturfredningstradition.

Med markforsøgene i Brønderslev, Skejby, Horsens og Flakkebjerg med den Roundup-resistente majs NK603 er gensplejsede afgrøder ved at blive en del af det danske landskab – hvad enten vi vil det eller ej.

Fugleinfluenzaen har givet restriktioner, som truer hobbyhønsenes velfærd og gør det endnu mere aktuelt at få hobbyhold af fjerkræ adskilt fra erhvervets regelsæt.

Danmark går altid forrest, når det gælder bæredygtig udvikling. Men mens den danske elite fører landet frem med alle de flotte plusord, arbejder det hjemlige bureaukrati i den stik modsatte retning med kontrol og registreringer af husdyr, som bla. hindrer frit salg af husdyr mellem småavlerne.

Mere landbrugsjord fordelt på flere hænder vil betyde bedre miljø, større bæredygtighed, mere liv og flere penge i kommunekasserne.

Som reglerne i dag er udformet for kontrol med salg af egne produkter i egen gårdbutik har det to følger, nemlig at antallet af sunde og spændende gårdbutikker forbliver forsvindende lille, og at der måske foregår et omfattende ulovligt salg af fødevarer.

Med den teknologiske udvikling følger fremtidsperspektiver, vi som ansvarlige mennesker med ønsket om at sikre vores efterkommere, må forholde os til. Et spørgsmål er mere end aktuelt lige nu: Hvem skal eje rettighederne til liv?

Energiforbruget er grundlaget for vores velfærd, transport, kommunikation og kultur, men forbruget har nogle alvorlige konsekvenser, som vi har valgt at lukke øjnene for. Dette gælder også de økologisk bevidste og miljømæssigt ansvarlige mennesker.