Der blev fundet 56 emner.
Det med kompost i en lile have har aldrig været nemt. Her kommer et forlsag til, hvordan man får god kompost næsten uden at røre en finger, og uden at det koster ret meget tid.
Der er mange mere eller mindre veldokumenterede rygter om den kommunale kompost. En nærmere undersøgelse viste, at ingen af dem var sande.
Hver gang vi fjerner noget fra vores jord i form af grønsager, skal vi give noget tilbage, så der ikke tæres af jordens næringsstofpulje. Det gøres bedst i form af kompost. Men næringsindholdet varierer meget i de forskellige typer.
En havementor giver sine 5 tips til, hvordan man bedst laver og anvender sin kompost.
Ved at lade kompostbunken flytte med rundt i køkkenhavens sædskifte udnyttes den jordforbedring, der foregår under kompostbunken. Efterhånden som alle bedene får en kompostkur, bliver jordforbedringen mærkbar.
Er urealistisk eller overflødigt at lave kompost på en knap 6 m² stor altan, hvor der skal dyrkes grønsager og frugt i kummer og beholdere? I svaret gennemgås fordele og ulemper ved ormekompostering på altan, og der gives et andet forslag til et naturligt kredsløb med det grønne affald fra køkkenet.
Som alternativ til den stationære kompostbeholder til husholdningsaffald kan man lave et ormetårn, der kan flyttes der hen i haven, hvor behovet næring og jordforbedring er størst.
C/N-forholdet beskriver forholdet mellem indholdet af kulstof (C) og kvælstof (N) i organiske stoffer. Om tallet er højt eller lavt har stor betydning for jordens frugtbarhed, og hvor hurtigt materialerne i komposten nedbrydes. Hervé Lognonné forklarer processerne bag komposten og kommer med eksempler på kulstofregnskabet i et af sine egne bede.
Aviser og andre tryksager kan indeholde en række betænkelige stoffer. De bør derfor ikke bruges i komposten.
Økologisk gødning er en sparsom ressource. Alligevel bliver tonsvis af køkkenskrald fra økologisk grønt og frugt brændt af frem for at blive udnyttet som ressource. Det har det grønne ildsjæleprojekt Byorganisk gjort en indsats for at råde bod på.
Karl Henning Mikkelsen driver et speciallandbrug på sandet og mager jord – det har ikke været helt enkelt. Men med kompost og biodynamik er det lykkedes ham at få frodigheden tilbage.
Hvis man vil remineralisere en gold jord eller blot forbedre og vedligeholde livet i dyrkningsjorden, kan basaltmel sammen med kompost give en opbyggende håndsrækning. Der skrives om erfaringer med anvendelse af basaltmel, som er en knust vulkansk bjergart.
Bokashi-kompostering er en bæredygtig, effektiv og givende måde at recirkulere sit madaffald på. Ved at tilsætte effektive mikroorganismer til madaffald under lufttætte forhold startes en fermenteringsproces, der på tre måneder omdanner madaffald til muld, hvor både næringsstoffer og liv er bevaret. Metoden egner sig særlig godt til kompostering i byen, da det ikke lugter eller tiltrækker dyr og hverken kræver en have eller meget plads.
Hvis man gøder sin jord med kompost, vil der med tiden opstå den situation, at der er nok eller endda lidt for meget kalium og fosfor i jorden, mens der er underskud af kvælstof. Og kvælstof er noget, som planterne bruger i store mængder og ikke kan leve uden.
Gøder man ikke hoved- og rosenkål tilstrækkeligt, bliver hovederne meget små. Hvis man ikke har adgang til masser af husdyrgødning, men kun har havekompost og ormekompost fra en lukket beholder, kan man »spare« på den dyrebare kompost ved at dyrke kålene i kompostrender.
Ved at kompostere sit køkkenaffald direkte i urtehaven, kan man skabe betingelser for en alsidig biologisk aktivitet i mulden, en vedvarende dæmpning af skadevirkninger efter heftige regnskyl og undgå fordampning under langvarig, tør varme i sommerhalvåret.
Uden organismer der nedbryder lort – bogstaveligt talt – ville vi drukne i skidt og møg. Skovskarnbassen er én af naturens mange skraldemænd.
Vi får igen lov til at kigge med indenfor hos Lotte, der i en artikelserie fortæller om sit liv på landet med selvforsyning. I denne artikel fortæller hun om praktisk naboskab, jordfabrikken med forskellige komposteringsmetoder og den smukke lilla blomsterkål.
I 65 år har Lars Holt dyrket køkkenhave. Her reflekterer han over brugen af pesticider og alternativ bekæmpelse af sygdomme i køkkenhave og egen vinmark. Det handler om at fodre livet i jorden med kompost og dyrke de gode svampekulturer. Et 7-årigt sædskifte er med til at holde jorden sund.
Hvis man går efter at dyrke grøngødning for at være mere eller mindre selvforsynende med kvælstof, så er det vigtigt at man bevarer de opsamlede næringsstoffer til gavn for næste afgrøde – i jorden som rod, som tørret hø eller i kompost. Det er især vigtigt vinteren over, hvor udvaskning truer.
Lotte og Per flyttede i foråret 2020 til et hus på landet med en veletableret prydhave. I en artikelserie kigger vi parret over skulderen, mens de foretager forvandlingen fra prydhave til selvforsyningsparadis. I denne anden artikel i serien fortæller parret om, hvordan de anlægger grønsagsbede og skaffer kompost til deres kommende grønsager.
Det er både let og lige til at ændre sin have – også for nybegynderen som aldrig har dyrket noget før og føler en mangel på forudsætninger. Så hermed en vejledning til at omdanne sin græsplæne til en køkkenhave og skabe en miljø-, klima- og biodiversitetsvenlig baghave til glæde for familien.
I læserbrevet kritiserer Lars Lund anmeldelsen af hans bog »Det økologiske drivhus«, som er anmeldt af Karna Maj i Praktisk Økologi 6/01 s. 22. Han mener ikke, at nogle af de kompostmetoder, han omtaler i bogen, bl.a. en trådbeholder, er en dårlig kompostbeholder.
I køkkenhaven er det nødvendigt med et vist sædskifte for at minimere risiko for plantesygdomme, skadedyr og jordtræthed. Oversigt med grønsager inddelt i plantefamilier. En visuel sædskifteplan med 4-årigt sædskifte dyrket med kompost, efterafgrøde og vinterdække – følg det måned for måned.
Det første, man lægger mærke til, når man kommer på besøg i den økologisk drevne Slottsträdgård i Malmø, er kompostbunkerne. De ligger som høje, lange gærder midt på grønsagsarealerne. Det er et helt bevidst valg og en del af deres dyrkningssystem.
Det har været en god sommer at dyrke kål i med køligt vejr og masser af nedbør. Men for at få store flotte hovedkål, er det også nødvendigt, at kålene får nok kompost, plantes med stor nok afstand, og at man vælger sorter, der tidligt danner et kompakt hoved, så larver ikke kan ødelægge dannelsen.
Ved at lave et lukket kredsløb med fiskeopdræt og plantedyrkning, slår man mange fluer med et smæk. Grønsagsaffald fodrer fisk, der gøder planter, der renser vandet og omsættes til kompost, der gøder grønsager. Og så er det lille kredsløb et mønster på den store cyklus.
Økologi handler ikke kun om at sige nej til sprøjtemidler og kunstgødning og ja til kompost og økovarer. Diversiteten skal fremmes. Vi skal have mere liv i haven.
Når man fladekomposterer en forafgrøde af hurtigt voksende grøngødning, umiddelbart inden man planter sine grønsager ud, opnår man en høj biologisk aktivitet og langsigtet gødningseffekt i jorden. Metoden kan anvendes både i drivhus og på friland.
Affaldsmængden steg i 2001 med 19%, og især mængden af slam fra rensningsanlæg steg. I 200l blev der på landets biogas- og kompostanlæg produceret 462.000 tons kompost, som for 45% vedkommende blev brugt i private haver.
»Dyrk din have økologisk« er en ny folder fra Landsforeningen Praktisk Økologi. Her kan man læse om, hvordan man dyrker egne økologiske grønsager og frugt. Foreningen håber, at medlemmer og andre interesserede vil være med til at omdele den.
Haven er et fantastisk sted. Her har fantasien frit spil. I en hverdag, hvor det er vanskeligt at få hold på verden, kan man plante og beskære sig til orden. I en hverdag, hvor alt er planlagt og skal måles, kan man skabe sin egen vildmark.
Vi lever i en tid, hvor naturen har det skidt. Spørgsmålet er, om vi er tvunget til af være tilskuere til den triste udvikling, eller om vi hver især kan gøre en forskel.
Det danske havefolk og deres forvaltning af havejorden spiller en større rolle for miljøet end nogensinde, for mens alle taler om klimaforandringerne, har EU – med Danmarks samtykke – besluttet sig for at nedlægge braklægningsstøtten.
Vi har fået nye foldere, som vi håber, at du vil dele ud.
Havekalenderen retter sig mod dyrkning af frugt og (primært) grønt i en almindelig køkkenhave. Den er baseret på hvad Peter Norris selv dyrker i sine bede og mistbænke (auberginer vil fx ikke blive nævnt) og hvordan han dyrker afgrøderne ganske intensivt.
2016 var et spændende år i foreningen. Vi har fået skabt en ambitiøs projektkultur i foreningen, som gør, at vi får sat endnu flere kampagner og aktiviteter i gang end vi hidtil har været i stand til. De mange aktiviteter sætter økologi og bæredygtighed p
Nytårsforsætter behøver ikke kun at handle om at blive en bedre version af dig selv; du kan også sætte dig for at hjælpe naturen, miljøet og vores planet. Du får her nogle lette tips til hvordan du kan skåne miljøet i 2017.
Læs formandens beretning for generalforsamlingen 2017.
En lille nyttehave gav Signe Schrøder en spirende nysgerrighed på at dyrke mere selv på bæredygtig manér. I dag er en stor økologisk selvforsyningshave vokset frem på familiens grund i Nordsjælland, og har givet Signe meget mere jord under neglene og stor
Praktisk Økologi Festival er årets festdag for praktiske økologer. Her finder du listen over værksteder i 2021 + links til deres hjemmesider, YouTubekanaler, Instagram, Facebook mv.
Overskrifter: Miljøstyrelsen har inviteret · Kom ud og oplev foråret i skolehaverne.
Overskrifter: Del Jorden · Årsmøde i Praktisk Økologi · Klimatilpasning på nettet.
I dette nummer kan du bl.a. læse om forårsstauder, sommerblomster, blandingskultur, vinterens afgrøder, blomster i køkkenhaven, vintergræskar og kompost for de travle.
Om bl.a. potager, spisehave til børn, radiser og majroer, kompost, dyrehold og bistader.
Tidsskrift for Praktisk Økologi udkommer 6 gange årligt. Her kan du læse artikler om økologisk dyrkning og levevis, natur, forskning og ny viden på økologiområdet.
Kontakt en havementor og få sparring til haven.
Vi har med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug lavet det, vi kalder »skoler« bestående af flotte plakater og informative tekster, der skal gøre det lettere for jer og andre at formidle tunge budskaber om kvælstof og kulstof og kredsløbene i jorden.
Medlemstilbud til medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi. Køb hele årgange af medlemsbladet Tidsskrift for Praktisk Økologi, haveforklæde eller plakater.
Beretning fra en Praktisk Økologi Festival, af Bjarne Arleth Nielsen. Blev bragt i medlemsmagasinet Praktisk Økologi 5 (september/oktober) 2023.
Artikel. Hjælp til at få spagnum ud af haverne.
Her kan du se vores aktiviteter på Klimafolkemødet 2024
Her er du: Forsiden > Søg