Der blev fundet 119 emner.
Når man i januar står med en stak frøkataloger og skal til at bestille frø, er det tid til at tænke tilbage på 2002 sæsonen. Hvilke sorter var gode og skal dyrkes igen. I artiklen giver forfatteren sit bud på nogle gode sorter, som hun vil dyrke igen i 2003 og kan anbefale til andre.
Mange gamle danske sorter bliver ikke længere dyrket og er gået i glemmebogen. Derfor har der siden 2012 været dyrket sorter med megen historie på Dansk Landbrugsmuseum og hos Aarstiderne i Barritskov og Krogerup.
I et forsøg på at skabe nye kålsorter, der er særligt velegnede til vores klima, dyrkede de på Fuglebjerggaard 17 forskellige sorter af bladkål i 2016 og testede deres hårdførhed. Camilla Plum fortæller om sorterne og den helt uvidenskabelige udvælgelse.
Med bevaring og vidensdeling som drivkraft har Svend Erik Nielsen som privatperson brugt seks år på at finde informationer og nedskrive alt materiale om gamle sorter af køkkenurter fra før 1950. Det blev til et 10.000 sider langt dokument. I et interview fortæller han om projektet og motivationen bag det enorme arbejde.
De sidste tre år har Aarstiderne, det biodynamiske landbrug Knuthenlund, Svanholm Gods, fødevaregrossisten Inco og Teknologisk Institut arbejdet med at teste og udvælge gamle sorter af ærter og bønner for at vurdere, hvilke sorter der vil være egnet til en moderne, økologisk produktion i marken og til forbrugeren, som ønsker hurtig adgang til lækre retter med planteproteiner.
Dyrkningsanvisning for både sommer- og efterårshindbær: Jord og næring, ukrudtsbekæmpelse, plantning og pasning, vanding, beskæring, sygdomme og skadedyr. Desuden sortsoversigt over de bedste sorter af sommer- og efterårshindbær med kommentarer om farve, smag, sæson, vækst og sundhed.
Danmarks JordbrugsForskning er i gang med at indsamle gamle sorter (kloner) af rabarber for at udvide klonsamlingen. I den forbindelse vil man gerne høre fra haveejere, som har rabarber i haven, der er mindst 25 år gamle.
Hvor egnet er en sort til dyrkning, og hvor god er den i køkkenet? Det prøver man at finde ud af i et nyt forskningsprojekt, hvor man undersøger gamle sorter af hvidkål, kålroe og gulerod.
Blomkål har været almindeligt dyrket i Danmark siden 1800-tallet. Der findes derfor mange sorter i genbanken NordGen, hvor frøene er gemt for eftertiden. Men er disse gamle sorter værd at dyrke i dag? Det har man ønsket at undersøge ved Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet i Årslev.
Formålet med projekt »Fortidens ærter og bønner til fremtidens proteintilskud« er at finde gamle sorter, som egner sig godt til moderne økologisk dyrkning.
Otte medlemmer deler ud af deres favorit-grønsagssorter med billede og beskrivelse.
Det er sundt at spise grøntsager – jo flere forskellige, jo bedre. Men der er stor variation mellem sorterne, og nogle har et højere indhold af stoffer, der kan gøre noget særligt for vores sundhed. Det gælder især de gamle sorter, der har et højt indhold af bitterstoffer.
Når man skal vælge frugttræer er det vigtigt at få valgt den rigtige sort. Oversigt over kirsebær- og blommsesorter med hensyn til sæson, farve og smag, vækst og sundhed, oprindelsesland og -år, bestøvningsforhold. Desuden hvor man kan købe gamle sorter og podekviste.
Vinstokke kan sagtens dyrkes i krukker, hvilket er en meget fleksibel løsning, hvor man kan ændre placeringen, både i drivhus og på terrasse, og planten kan overvintres et beskyttet sted. Men det er vigtigt at vælge de rigtige sorter, den rigtige jord, at beskære, forme og gøde rigtigt.
Rabarber er mere populær end nogen sinde. Desværre er der kun få sorter i handlen. Det skal der gøres noget ved, for der er stor forskel på rabarbersorternes egenskaber.
Hvordan påvirker EU’s frølovgivning vores muligheder som haveejere eller småbrugere?
I disse år tales der om madsuverænitet og selvbestemmelse over vores mad. Ved at dyrke tomater selv, kan man få del i mangfoldigheden i udseende og smag og generobre en lille del af magten. Tomatens historie, forædling, dyrkning og favorit-sorter beskrives ud fra forfatterens egne erfaringer.
Dyrkning af vindruer er på den nordlige grænse i Danmark, men valg af sorter, den rigtige beskæring og pasning kan sagtens give gode resultater. Torben er lektor i frugtavl på KU og ekspert i vindruer. Han forklarer her teknikkerne bag beskæring, årets gang med vindruer og valg af gode sorter.
Chili er en karakterstærk frugt, der er kendt af stort set alle mennesker på Jorden. Den kan noget helt særligt i mad, og er noget af det første vi sår allerede i januar måned. Lotte og Per har dyrket chili i 30 år og fortæller her om deres dyrkningserfaringer og anbefaler gode sorter.
Vi har oplevet det mange gange. En stille, skøn majdag med høj sol og klar himmel forvandler sig langsomt, men sikkert, til en iskold nat. Frugttræerne står og blomstrer. Der er krise! Maren giver forslag til mindre følsomme sorter af frugt, bær og nødder samt forholdsregler til sen nattefrost.
Chili er et ret nyt bekendtskab for os, og vi har slet ikke den samme fornemmelse for den rigtige slags chili til de enkelte retter som f.eks. en mexikansk husmor. Vi har heller ikke så megen erfaring med dyrkning af de mange arter og sorter. Opskrifter på Salsa romesco, Chiliaïoli og Harissa.
Hvis man har studeret kilopriser på henholdsvis jordskokker og kartofler i supermarkederne, må man tro, at jordskok er en vanskelig grønsag med et lavt høstudbytte. Det forholder sig lige modsat. Jordskok er både lettere at dyrke end kartofler og giver et væsentlig højere udbytte.
Hvis man poder på de rigtige stammer, sørger for nyttedyr og ikke forventer stort udbytte hvert år, kan det betale sig at beholde sine æbletræer i mange år.
Hannu Sarenström er haveinspirator og madentusiast – født i Finland, opvokset i Sverige og nu havnet på Sydlangeland, hvor han udlever sin passion for have på tredje år. Han er især inspireret af det italienske fattigkøkken og deler her et udpluk af sine favoritsorter.
Rosenkål er en fantastisk afgrøde, da man de fleste år kan hente de flotteste rosenkål trods frost og kulde helt frem til 1. april, hvis man har valgt en vinterhårdfør sort. Rosenkål kan dyrkes på al slags jord, der ikke er vandlidende, men en god, kraftig lermuld i god gødningstilstand er bedst.
Det er så ærgerligt, når planter, man har glædet sig til, pludselig står afgnavede eller er angrebet af sygdomme. Men hvad fortæller et sådant angreb om plantens trivsel? I artiklen kan man læse om. hvordan man kan forebygge sygdomme og skadedyr, så de ikke bliver et stort problem.
De fleste havedyrkere har erfaringer med, at de flotte forædlede tulipaner – i modsætning til de botaniske – ikke altid kommer igen året efter. I artiklen er der nogle enkle grundregler for, hvordan man dyrker de forædlede tulipansorter med succes, så de også med årene bliver flere.
Spinat er en gammel kulturplante, som igen er kommet på middagsbordet. Hvis man planlægger dyrkningen er det muligt en stor del af året at kunne høste spinat i haven eller i drivhuset, bl.a. baby leaves til salatskålen.
Maren Korsgaard har i sommeren 2002 dyrket 1000 græskar på ca. 5000 m². Ialt blev der dyrket 17 sorter, heraf 3 tidlige, kompakte squashtyper, 4 tidlige vintergræskar og resten pladskrævende vintersquash. I artiklen kan man læse om erfaringerne med de enkelte sorter.
David M. Quaife, gartner i Horbelev på Falster, har dyrket mange af de gamle sorter til salg. Han er nu startet som frøavler og har et meget stort udvalg af økologiske frø.
Gunvor Thorsen store have på 8000 m² forsyner familien med masser af grønsager, frugt, æg og honning året rundt. Vintergrønsager er en meget vigtig del, men besøget gjaldt ikke mindst et stort bed med frilandstomater med mange forskellige sorter, som Gunvor Thorsen selv tager frø af.
Jens Michael Gundersen har i sin vingård i Avedøre igennem de sidste mange år testet ca. 300 vinsorter, og han har nu fundet frem til en række kerneløse sorter, som er egnet til dyrkning på friland. Han har givet alle sorterne en karakter for sundhed. Der findes også kerneløse druer til drivhus.
På Gartneri Toftegaard syd for Køge producerer Lene Tvedegaard i tusindvis af tomat- og chiliplanter til salg til private haveejere. Det specielle er, at der er mange sorter at vælge imellem, 40 tomatsorter og over 30 chilisorter. Desuden agurker, meloner, auberginer, basilikum m.m.
Camilla Plum gør status over alle de nye arter og sorter, som hun har afprøvet i sin have i 2003. I artiklen kan du læse om nogle af erfaringerne, og især om de nye ting, som hun skal have igen til næste år: røde majs, tomatillo, Quillqiunia, bønner, isplante, fliget vejbred, chilier og græskar.
Ræddiken er en af de gamle grønsager, som igen er begyndt at dukke op i forretningerne. Den er meget let selv at dyrke, når den sås på det rigtige tidspunkt. Der fås flere forskellige sorter i flere farver.
Timian er en af vore allerbedste krydderurter, og der findes mange arter og sorter. De krybende arter kan også bruges i prydhaven som bunddække og plæne og stenbedsplanter. Historisk set er timian brugt som bla. røgelse, og dens indhold af thymol, som giver den dejlige duft, virker bakteriedræbende.
Det er i dag ikke kun de rigtige salatsorter, rucola, mizuna m.m, som ender i salatskålen, men også fintsnittet salatkål, små spinatblade, minibladbeder, mizuna m.m. finder vej. Hvis man vælger de rette arter og sorter, er det muligt at dyrke salatplanter af en eller anden slags det meste af året.
Oregano og merian bliver gerne forvekslet med hinanden, for de smager næsten ens og kan bruges i de samme retter. Og der dukker hele tiden nye sorter og variteter op. Oversigt med arter og sorter med angivelse af bla. blomsterfarve, bladfarve, højde og smag og brug.
Sojabønner er ved at blive en lønsom landbrugsafgrøde. Der er derfor forsøg med at prøvedyrke sorter af sojabønner for at se, om de kan modne i det danske efterår, finde det optimale såtidspunkt, metoder til ukrudtsregulering osv. Og der er forsøg med at høste bønnerne umodne til frisk forbrug.
Storkenæb kan passes ind i de allerfleste haver og beplantninger, og de kan gro næsten hvor som helst i haven. Udbuddet er stort og uoverskueligt, men det er indenfor de 8 arter og nogle gode krydsninger, som omtales i artiklen, at de allerfleste gode sorter findes.
Ritt Bjerregaard har nu dyrket sin økologiske æbleplantage i 15 år helt uden brug af sprøjtemidler. Læs om hendes erfaringer med hvilke sorter, der er sunde og f.eks. ikke bliver angrebet af skurv, og om hvordan hun sørger for stor biodiversitet med stauder, dækafgrøder, en lille sø osv.
Gården Skiftekær ligner et klip fra en Morten Korchfilm, men ude bagved ligger en stor nybygget hal på 1200 m² bygget af halm, ler og grantræ, hvor den økologiske gårds produktion af kartofler, løg og grønsager sorteres og pakkes. Og i marken er kartoffelhøsten af de mange spændende sorter i gang.
Det har været en god sommer at dyrke kål i med køligt vejr og masser af nedbør. Men for at få store flotte hovedkål, er det også nødvendigt, at kålene får nok kompost, plantes med stor nok afstand, og at man vælger sorter, der tidligt danner et kompakt hoved, så larver ikke kan ødelægge dannelsen.
F1-sorter fremstilles i stadig højere grad med cellekulturer, der formeres vegetativt ved hjælp af enzymer, plantegift, strømfelter og andre hjælpemidler. Sammenhænge mellem jord, planter, blomstring og frøsætning, insekter, sol og vind er elementer, der i de situationer undgås.
Allan Bornø Clausen er sammen med sin engelske medhjælper i gang med at lede efter frøsorter i en halv snes frøkataloger. Det er nu ikke ret mange frø, han skal bestille, kun de sorter han ikke selv har frø af. Allan driver gården Hegnstrup Økologi. På 30–40 tønder land har han grønsager og husdyr.
Ribs er den letteste frugtbusk at dyrke, og den kan dyrkes både ekstensivt og intensivt. Artiklen fortæller om plantning, formering, valg af sorter, skadedyr og sygdomme.
Allerede når man vælger frø, er det en god ide at tænke på, hvilke sorter af de forskellige grønsager, som vil kunne opfylde ens behov i forskellige henseender. Et af dem kunne handle om egenskaber i forhold til opbevaring.
Frøfirmaerne har et meget stort udbud af salatsorter, som ikke bare smager forskelligt, men også har forskellige former og farve. Her får du hjælp af trädgårdsmästare Philippe Plöninge, som hjælper dig med at finde de sorter, som passer ind i din havedyrkning.
Vil man have helhedsoplevelse, bedre frøkvalitet, spare penge og ikke mindst være sikker på at bevare en sort, er det vejen frem at lave sine egne frø af de sorter, man sætter særlig pris på.
Oka, Oxalis tuberosa, er en charmerende lille rodfrugt, der ligesom kartoflen stammer fra Andesbjergene. Den er meget følsom overfor daglængde, men der findes sorter, der med succes kan dyrkes i Danmark.
Solbær smager af sommer og er fulde af sundhed. En artikel der fortæller om dyrkning af solbær. Artiklen indeholder en liste med 4 anbefalede sorter.
At plukke sine egne, solmodne tomater, når de er sprængfyldte med vitaminer og sødme, er et af sommerens højdepunkter. Og så er der hundredevis af sorter at vælge imellem.
Om rødbedens historie og dyrkning, frøavl og sorter.
De færreste ved, at der er flere slags floks end høstfloks, men der findes mange arter og sorter med forskellige farver, dufte og blomstringstid.
Basilikum byder på et utal af varianter inden for farve, bladform og vækst, og smagen varierer f.eks. fra skarp pebret, over citron og lime til mild vanilje. En artikel om sorter og dyrkning.
Hvidløg er blevet en populær afgrøde i de danske køkkener og haver, men hvad mange ikke ved er, at der findes en lang række typer og sorter. En hvidløgsaficionado fortæller.
Det vrimler med hemmelige haver, sjove steder og prægtige parker, hvor man kan lade sig inspirere af havekunst, dyrkningsteknik, sorter, former og farver. Her er et lille udpluk af redaktionens yndlingssteder.
På blomstergården i Viborg efterlyser man gamle kvæde-, morbær- og mispelsorter fra hele landet. Man er nemlig i gang med et plantegenetisk projekt, hvor man ved hjælpe af tip fra private haveejere lokaliserer gamle træer.
Hjemmedyrkede meloner kan smage, så englene synger. En sødere og mere duftende aromatisk frugt findes ikke i min have. Og vælger man de rigtige sorter, kan meloner sågar lykkes på friland.
I begyndelsen af det nye år bragte vi en artikel om et forsøg med bl.a. gamle kålroesorter. Skulle man have fået lyst til at smage på nogle af de sorter af kålroer og rodfrugter, som er testet i forsøget, eller har man spørgsmål til dyrkning og sortsegenskaber, er der mulighed for at få stillet sin nysgerrighed ved to arrangementer i efteråret.
De senere år bliver stadig flere grønsagsfrø fremavlet ved forædlingsteknikker, som ligger meget tæt på egentlig GMO. Især mange sorter af kål, men også julesalat, er i dag såkaldte CMS-hybrider, der produceres vha. af cellefusionsteknikker.
Hidtil har man kigget forgæves i frøkatalogerne efter økologiske sorter af de ekstrasøde sukkermajs, som mange af os ser frem til at sætte tænderne i sidst på sommeren. Det laves der nu om på, idet Bingenheimer Saatgut blandt årets frønyheder præsenterer verdens første frøfaste ekstrasøde sukkermajs.
Oprindelige kornsorter er gennem tiden blevet udkonkurreret af sorter, der giver mange kilo kerner og er lette at dyrke. Det er sket på bekostning af variation, smag og sundhed.
Institut for Fødevarer afholder åbent hus i projektet Kål og Rodfrugter den 4. september 2012 kl. 13. På dagen vil der være mulighed for at se den store variation i udseende og smag af de forskellige sorter af rødkål, radise og majroer.
Mange gamle danske sorter bliver ikke længere dyrket og er derfor ikke tilgængelige for forbrugerne. Heldigvis bliver frøene af de gamle sorter gemt hos genbanken NordGen i Alnarp ved Malmø.
Ved dyrkning af kålplanter som majroer er det afgørende med et godt sædskifte – det hører vi gang på gang – og det gælder også efterafgrøderne. Men også valg af sorter kan have stor betydning.
Kom og oplev gamle danske sorter af kål, løg, porre og krydderurter på FoodFestival i Århus 5.–7. september 2014, på Høstmarkedet i Barritskov den 31. august og på Æbledagen på Dansk Landbrugsmuseum den 5. oktober.
I 2013 og 2014 er der gennemført et dyrkningsforsøg med 17 gamle danske spidskålssorter ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, Årslev. Formålet med dyrkningsforsøget er at undersøge, om der er gamle sorter af spidskål, der er velegnede til miljøvenlig dyrkning, og om sorterne kan anvendes som råvarer til fødevarer i dag.
Den dyrkede biodiversitet er truet i Danmark, men interessen for de trængte sorter stiger på ny. På speciallandbruget Muld slår man et slag for mangfoldigheden i marken og på tallerkenen. Den rummer en kulturel, genetisk og ikke mindst gastronomisk rigdom.
Humle er en smuk plante, som er let at dyrke og især fylder i højden. Flere steder findes der lokale danske sorter, og mange er gode til ølbrygning.
Figen er en nem plante, men ikke alle sorter egner sig til at dyrke i Danmark. På Westergaards Planteskole har man afprøvet en række sorter i tunneldrivhus og på friland.
Omtaler af Ærter og bønner: Genopdagelse af 28 gamle sorter. Bier i baghaven. Urban Farming: Kaniner.
Viften af fantastiske sorter, som kan skabes ved fokus og selektering er i sandhed overraskende. I artiklen her kan du læse om sukkerrod og flerårig kål.
FRØ POPUP’ens langsigtede mål er at give adgang til frie frø, viden om dyrkning af sjældne sorter og at skabe debat om Danmark og EU’s frøpolitik. Gennem frøbytte, foredrag og praktiske workshops håber vi at møde og inspirere folk til dyrkning af den fælles spiselige mangfoldighed, at opdage nye afgrøder og at gøre vores dagsorden mere synlig.
Der er ikke meget, der kan måle sig med fuldmodne blommer lige fra træet. På planteskoler er det typisk de samme få sorter, der anbefales. På Marianne Christensens selvforsyningsbrug har de derfor løbende plantet forskellige blommesorter.
Allerede i april kan man høste håndfulde af små, lækre broccolibuketter, hvis man planter vinterbroccoli ud i juni/juli måned. I artiklen er der lavet dyrkningsforsøg med 6 sorter købt i Skotland.
Der er mange faktorer, der skal overvejes, når du skal vælge frugttræ til din have. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvilken sort du vælger, og det er ikke kun smagen, der er afgørende. Forfatteren kommer med bud på sunde sorter.
»Plant valnødder til børnebørnene«, sagde man tidligere, men nye, danske sorter gør det muligt at høste de smagfulde nødder allerede få år efter plantning. På Westergaards Planteskole på Fyn har man udviklet sorten ‘Amanda’, der egner sig godt til det danske klima og bærer tidligt frugt.
Med en større andel af bønner i kosten får man flere proteiner gennem planter og kan skære ned på kødforbruget. Det kræver hverken sydlandsk klima eller kæmpe arealer at dyrke sine egne tørrebønner. Her beskrives havebønnens historie og velegnede sorter til danske forhold.
I 2017 blev der ved Institut for Fødevarer i Årslev dyrket en række sorter af peberrod, der blev udvalgt fra den danske samling af peberrodssorter. Formålet var at finde frem til sorter, der er egnede til økologisk produktion. Der blev især lagt vægt på sorternes sundhed ved udvælgelsen af sorterne.
Omtale af bøgerne Vilde Haver og Bogen om permakultur samt en ny rapport fra DCA om gode sorter af frugt og bær og et nyt magasin The Preserve Journal.
I 2021 kan økologiske grønsagsfrø komme på markedet i alle EU-lande, selvom de er genetisk uensartede. Det kan åbne et slaraffenland af interessante gamle sorter og forbedre både bevaring, udvikling og salg af nye.
Egentlig kan man høste blomkål året rundt. Det kræver blot, at man vælger de rigtige sorter til de rigtige tider, sår på de rigtige tidspunkter, giver planterne de rigtige vækstbetingelser hvad angår temperatur, gødning og vand, beskytter dem effektivt mod en hel hær af skadedyr og indimellem er rigtig heldig, hvad angår vejret og naturens luner.
På Bornholm har et dyrkningsprojekt været med til at skabe Bornholms egen kulinariske genbank ved at indsamle og dyrke vilde bornholmske urter og gamle bornholmske sorter.
Efter et langt liv med selvforsyning er Marianne Christensen og hendes mand nu begyndt at tænke på, at det de dyrker også skal gøre dem glade og være smukt at se på – blandt andet kartoflerne. Hun præsenterer syv sorter med smukke blomster, hvoraf nogle også har lilla og lyserøde knolde.
Det er muligt at blive næsten selvforsynende med grønsager i foråret, men det kræver, at man starter med at så allerede året før og igen i januar–marts. Karna Maj har lavet et skema med såtidspunkter for de enkelte afgrøder og anbefalinger af sorter.
Havens bærbuske har ofte en lidt underspillet rolle i haven. De står ganske ubemærket og passer sig selv, og alligevel leverer de havens lækreste delikatesser, som endda er supersunde. De skønne bær kan plukkes og nydes direkte fra busken i store mængder, nærmest uden anden indsats fra din side end at du skal huske at plukke dem. Hortonom og økologisk frugt- og bærkonsulent Maren Korsgaard gennemgår de vigtigste typer bær med alt fra sorter til skadedyr.
I forårets virvar af såbakker og skilte i flere forskellige afskygninger er risikoen for at forveksle de forskellige sorter ret stor, medmindre man finder et system, der passer til ens temperament. Der er meget godt at hente blandt diverse genbrugsartikler.
Knoldfennikel er en vintergrønsag i Sydeuropa, men vi kan med succes dyrke den i Danmark til høst i forsommeren og igen i efteråret. Karna Maj har dyrket flere forskellige sorter og deler sine erfaringer om, hvordan man kan få en lang sæson med knoldfennikel.
Klimaet er i forandring, og det har det været, lige siden Karna Maj begyndte at dyrke køkkenhave i 1977. Konsekvensen af klimaforandringerne er helt lavpraktisk, at dyrkningsanvisningerne og især såtidspunkter i havebøger ofte ikke længere er helt retvisende. Vi bliver derfor nødt til at gøre nye erfaringer og dele dem med hinanden. Måske skal såtidspunktet rykkes flere uger, eller man skal overveje andre sorter. Her handler det om hovedkål og klimatilpasning.
Maren Korsgaard har arbejdet med frugtavl siden 1980’erne og har egen frugtplantage. Hun oplever, at klimaforandringerne har gjort frugtavl mere usikkert. Temperaturudsvingene giver udfordringer med skader fra både hagl, regn, varme og frost. Her kommer hun med bud på sorter, der er særligt robuste og nye arter, der trives i det mildere klima.
Lars Holt har dyrket kartofler, siden han startede med at dyrke køkkenhave i 1959. Han har gennem tiden udforsket både dyrkningsformer, sorter og anvendelsesmuligheder i køkkenet og deler her sine dyrkningserfaringer med friske kartofler året rundt.
Yen Frydensberg Egebak dyrker hvert år 50–60 forskellige tomatsorter og høster ca. 500 kg, der forarbejdes til eget spisekammer. Hun præsenterer her et udvalg af sine favoritsorter og kommer med tips til, hvilke sorter og typer, der er bedst egnet til forskellige dyrkningsformer og anvendelse i køkkenet.
Svend Erik Nielsen har brugt tre år på at indsamle kildemateriale til det to bind store Leksikon over gamle danske gøntsagssorter – kulturhistorie, beskrivelser, frøavl og føde. Leksikonet er på samlet 1176 sider og forhandles gennem Foreningen Frøsamlerne.
Den Økologiske Have har overtaget drift og pleje af »Plant et Træ« skoven lige ved siden af Den Økologiske Have. Skoven er en ny emnehave, og man har netop indviet en omfattende skiltning ved træerne, hvoraf er er ialt 52 arter og sorter.
Landsforeningen Praktisk Økologi mener fortsat ikke, at hverken GMO planter eller dyr bør findes, og har derfor indsendt eget høringssvar til »Strategien for sameksistens – genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder«.
Det er nu for første gang videnskabeligt dokumenteret, at økologiske grønsager har en højere koncentration end konventionelle af de såkaldte flavonoider, som er naturlige antioxidanter og optages i kroppen og kan have en sundhedsfremmende virkning.
Kartofler er en af vores basisfødevarer, og langt de fleste spisekartofler er konventionelt dyrkede. Antagelig fordi forbrugerne ikke aner, at kartofler sprøjtes så tit og behandles med så mange kemiske stoffer på deres vej til middagsbordet.
På trods af, at Danmark har underskrevet Konventionen om Den Biologiske Mangfoldighed, og hermed har forpligtet sig til at sørge for at bevare mangfoldigheden, forsvinder vores kulturarv på en række områder stille og roligt.
Ane Bodil Søgaard undrer sig over, at man kan markedsføre HvidHvede som en revolution. Hun mener, at det er manipulation af forbrugerne at påstå, at HvidHvede produkter er sundere end rugbrød, og at hvede nu kaldes rød hvede og karakteriseres som bitter.
Rigtig mange danske haveejere er delvis selvforsynende – for nogle er det måske kun krydderurter, mens andre dyrker mange grønsager, frugt eller bær. Desværre er det ikke alle i det danske samfund, som synes, at denne selvforsyning er noget, man beh
Der var sådan set ikke noget galt med min barndomshave. Det var en stor, gammel villahave med masser af grønt græs, hvor man kunne spille bold, skyggefulde æbletræer, der var fortrinlige at klatre i, og en dobbelthæk, der var ideel til dåseskjul.
Landsforeningen Praktisk Økologi står bag konference, der skal være startskuddet til en plan, der skal bevare, udvikle og genopdage den spiselige mangfoldighed i Danmark.
Havekalenderen retter sig mod dyrkning af frugt og (primært) grønt i en almindelig køkkenhave. Den er baseret på hvad Peter Norris selv dyrker i sine bede og mistbænke (auberginer vil fx ikke blive nævnt) og hvordan han dyrker afgrøderne ganske intensivt.
Lort giver kage. Sprøjt får sygdomme til at pistforsvinde for evig og altid. Grave have får ukrudt til at forgå. Kunstgødning er uundværlig. Og så ser det hele så pænt ud – i hvert fald på overfladen.
Offentlig høring om forsøgsudsætning i Danmark af genetisk modificerede kartofler med ændrede stivelsesegenskaber til kartoffelstivelsesproduktion
EU-Kommissionen kom for nylig med et forslag om at svække GMO-reglerne. 11 danske NGO’er er gået sammen i en kampagne for at informere om risiciene ved det nye lovforslag og for at opfordre den danske regering og EU-parlamentarikere til at stemme nej.
Overskrifter: Københavns hemmelige haver · Sommeråbent i skolehaverne · Fælles front mod GMO i Danmark · Grøntsagsfestival 2010 – Stil op for Praktisk Økologi!
Overskrifter: GMO-laks · Fisk · Gener og frø · Fremtidsplan for klimaet.
Overskrifter: Miljøstyrelsen har inviteret · Kom ud og oplev foråret i skolehaverne.
Overskrifter: Milekompostering og gamle grønsagssorter · Hvorfor dør bierne? · Bosætning med fokus på fællesskaber.
I dette nummer kan du læse om ciderproduktion, F1-sorter, djævletunge, kløvertræthed, broccoli, dyrkning i sand, en grønlandsk have, andehold og medlemstur til Öland.
I dette nummer kan du bl.a. læse om at bruge stauder i stedet for sten, typer og sorter af hvidløg, hjemmelavet cider, opskrifter med havtorn og dyrkning af minikiwi.
Her kan du læse om at forberede en tør sommer i køkkenhaven, tørrebønner, jordfrugtbarhed, når naboen er konventionel landmand, bokashi-kompostering, forskning i gamle sorter, dyrkning af gamle ærte- og bønnesorter og sidste artikel om Lottes landliv.
Fokus på frugter til den lille have, en god gemmepære og bud på sorter, der egner sig til det nye klima. Lær at anlægge et cirkelbed, at dyrke og gemme græskar og finde gode spisesvampe. Læs refleksioner om økologisk dyrkning og planternes blomstring.
Det er vinter, og der skal dyrkes svampe, vælges frø af forsk. tomattyper og auberginer, og køkkenhaven skal værnes mod vand. De første kartofler og tomatfrø skal forspires til tidlig høst, og så ser vi på bitterstoffer i gamle sorter og et nyt leksikon.
Her kan du finde henvisninger til supplerende læsning til artikel »Store Holger og de andre kæmpeærter« fra Praktisk Økologi 2/2013.
Kontakt en havementor og få sparring til haven.
Her er du: Forsiden > Søg