Der blev fundet 148 emner.
Praktiske erfaringer med dyrkning af ingefær i sommeren 2002. Resultatet blev ialt 350 g ingefær – der var lagt et lille stykke i en potte i januar måned. Med en mere optimal dyrkning kan udbyttet forøges væsentlig – i artiklen er der gode råd om dyrkning af ingefær i artiklen.
Hvad enten man har en stor eller lille have, kan man dyrke masser af økologiske grønsager, frugt og bær hen over sommeren. Artiklen indeholder skemaer over forventet udbytte og høstsæson for en lang række afgrøder.
Tørrebønner er rige på protein, og selvom man ikke kan høste nok til at være selvforsynende i en almindelig have, kan man alligevel få udvidet sin grad af selvforsyning ved at have nogle glas af de gode bønner på lager. Dyrkning af tørrebønner adskiller sig ikke væsentligt fra dyrkning af almindelige havebønner, og en del af sorterne er også fine at spise som friske, grønne bønner.
Dyrkningsanvisning for både sommer- og efterårshindbær: Jord og næring, ukrudtsbekæmpelse, plantning og pasning, vanding, beskæring, sygdomme og skadedyr. Desuden sortsoversigt over de bedste sorter af sommer- og efterårshindbær med kommentarer om farve, smag, sæson, vækst og sundhed.
Chili er et ret nyt bekendtskab for os, og vi har slet ikke den samme fornemmelse for den rigtige slags chili til de enkelte retter som f.eks. en mexikansk husmor. Vi har heller ikke så megen erfaring med dyrkning af de mange arter og sorter. Opskrifter på Salsa romesco, Chiliaïoli og Harissa.
Det er i dag ikke kun de rigtige salatsorter, rucola, mizuna m.m, som ender i salatskålen, men også fintsnittet salatkål, små spinatblade, minibladbeder, mizuna m.m. finder vej. Hvis man vælger de rette arter og sorter, er det muligt at dyrke salatplanter af en eller anden slags det meste af året.
Artiskokker er ikke helt almindelige i danske køkkenhaver, men når de først rejser sig med deres fyldige blomsterhoveder og troner over hele køkkenhaven, er man ikke i tvivl om, at de vil én noget særligt – både hvad angår smag og æstetik. Dyrkning fra frø til servering af møre blomsterhoveder gennemgås.
Billeder fra det sydlige Europa, hvor klimaforandringerne mærkes langt tydeligere end her med stigende temperaturer og svigtende nedbør, og de sidste års tørke i Danmark, har sat nogle tanker i gang hos Hervé. Hvad er hans dyrkningspraksis et udtryk for? Gammel eller ny viden? Gamle vaner? Fordomme? Eller tro? Hervé gennemgår sine tanker om jorden, dyrkningen, vandet, æstetikken, ukrudtet, frøene og maden og giver råd til en mere bæredygtig dyrkningspraksis.
Chili er en karakterstærk frugt, der er kendt af stort set alle mennesker på Jorden. Den kan noget helt særligt i mad, og er noget af det første vi sår allerede i januar måned. Lotte og Per har dyrket chili i 30 år og fortæller her om deres dyrkningserfaringer og anbefaler gode sorter.
Margrethe Pallesen er etnograf og har besøgt de økologiske kaffebønder i Mexico, der har organiseret sig i andelsforeninger. Her lægger man stor vægt på jordens frugtbarhed, og kaffedyrkningen foregår i en frodig blandingsskov. Vedligholdelse at biodiversitet er et krav for certificering af kaffen.
Tiden kalder på nye og mere naturnære måder at producere fødevarer på. Trækulturer med spiselige afgrøder udgør på mange måder et godt alternativ til enårige afgrøder i monokultur, både når det gælder klimabelastning, biologisk mangfoldighed og sundhed. Planteskoleindehaver Lars Westergaard fortæller om spisekastanjer, hvordan man kan dyrke dem selv og ikke mindst tilberede dem.
Det kan anbefales at dyrke peberrod som en et-årig grønsag, dels er det nemmere at holde peberroden under kontrol, så den ikke bliver til en ukrudtsplante, dels bliver kvaliteten af den peberrod, man kan høste, bedre. Det er hovedroden, der udgør den spiselige del af planten.
Bogen går i dybden med mange emner, der er relevante i forbindelse med formering og dyrkning af træer, buske og stauder. Den er primært tænkt som lærebog til undervisning inden for erhvervsmæssigt havebrug, men kan også med stort udbytte læse af alle havefolk med særlig interesse for området.
I Sverige har haveejerne længe kendt til Nils Åkerstedt og hans dyrkningsmetode med sand og græsafklip, der ikke mindst er interessant, hvis man er nødt til at dyrke i forhøjede bede, eller har problemer med gulerødder på lerjord. Læs også om drivhusdyrkning og plantejord til krukkeplanter.
Rosenkål er en fantastisk afgrøde, da man de fleste år kan hente de flotteste rosenkål trods frost og kulde helt frem til 1. april, hvis man har valgt en vinterhårdfør sort. Rosenkål kan dyrkes på al slags jord, der ikke er vandlidende, men en god, kraftig lermuld i god gødningstilstand er bedst.
Mynte er en uundværlig ingrediens i mange retter fra Nordafrika og Østen, og den kan let dyrkes i danske haver. Det største problem er faktisk, at den breder sig meget kraftigt, men kan holdes i ave ved at plante i afgrænsende områder. Der findes en lang række arter med hver sin duft og smag.
Timian er en af vore allerbedste krydderurter, og der findes mange arter og sorter. De krybende arter kan også bruges i prydhaven som bunddække og plæne og stenbedsplanter. Historisk set er timian brugt som bla. røgelse, og dens indhold af thymol, som giver den dejlige duft, virker bakteriedræbende.
Det har været en god sommer at dyrke kål i med køligt vejr og masser af nedbør. Men for at få store flotte hovedkål, er det også nødvendigt, at kålene får nok kompost, plantes med stor nok afstand, og at man vælger sorter, der tidligt danner et kompakt hoved, så larver ikke kan ødelægge dannelsen.
Løg er en uundværlig grønsag. I butikkerne er udvalget lille, men dyrker man dem selv, åbner der sig en mangfoldig verden. Læs om dyrkning af mange forskellige typer kepaløg; zittauerløg, rødløg, salatløg, kæmpeløg, skalotteløg, kartoffelløg, etageløg og perleløg.
Løg kan dyrkes både med sætteløg og fra frø. De to metoder har hver sine fordele og ulemper, men ved at bruge dem begge er man så godt som sikker på at have løg til hele året.
På Mosegården Jordbrug dyrker en flok kollektivister grønsager med afsæt i principper om at regenerere jordens frugtbarhed.
De fleste haveejere er interesseret i enten tidlige, nye kartofler eller rimeligt store kartofler til optagning i efteråret. I begge tilfælde gælder det derfor om at sikre sig, at der ikke ansættes for mange knolde. Ansættes der mange nye knolde, bliver de nemlig for små.
Artiskokker er flerårige planter, men de fleste haveejere, som forsøger at overvintre artiskokker i haven, har ikke succes hermed. En anden mulighed er at dyrke dem som etårige, hvor man kan få et endog godt udbytte ved at så en passende sort allerede midt i februar.
Rejsen i Tyrkiet var bestemt for botaniske oplevelser. Der var en lang række planter på ønskelisten og vi havde en ide om, hvor vi ville forsøge at finde dem. Men vi fik også uventede oplevelser. Blandt andet vilde pæoner i de pontiske bjerge.
Tarmvridrøn, Sorbus torminalis, er ikke kun et smukt træ om efteråret med et farvestrålende løv og chokoladebrune rønnebær, det er i det hele taget et godt og sundt træ, som kan bruges både i haver, i landskabet og i byen.
For at udforske mulighederne omkring en lokalt forankret forsyning af friske fødevarer har skovlandbruget Myrrhis de sidste to år afprøvet en for dem ny afsætningsmodel, hvor de dyrker grønsagerne, og kunderne selv høster, når det passer dem.
Det er både let og lige til at ændre sin have – også for nybegynderen som aldrig har dyrket noget før og føler en mangel på forudsætninger. Så hermed en vejledning til at omdanne sin græsplæne til en køkkenhave og skabe en miljø-, klima- og biodiversitetsvenlig baghave til glæde for familien.
Valsk bønne (hestebønne) har en ret lang udviklingstid, men ved såning i januar, kan den give høst af de lækre grønne bønner allerede midt i juni. Det betyder også, at du kan nå at dyrke en ny afgrøde efter høst af de tidlige bønner.
Jens Michael Gundersen har i sin vingård i Avedøre igennem de sidste mange år testet ca. 300 vinsorter, og han har nu fundet frem til en række kerneløse sorter, som er egnet til dyrkning på friland. Han har givet alle sorterne en karakter for sundhed. Der findes også kerneløse druer til drivhus.
Camilla Plum er igen på spil med tobindsværket »Grønt« på 928 sider med anvisninger på dyrkning af grønsager og masser af opskrifter. Grønt er to bøger om at gøre tingene, engagere sig i sin have, sit køkken, om at gøre sig umage. »Grønt« kan få køkkenfolk i haven, og havefolk til at gå i køkkenet.
En flot bog fyldt med megen viden om dyrkning af grønsager, frugt og bær. Bogen er skrevet af Mette Østergaard, dog er afsnittet om frugt og bær skrevet af Maren Korsgaard. En god opslagsbog en god systematik i plantebeskrivelserne, men der mangler en konsekvent alfabetisk inddeling for plantearter.
På La Mancha, som er en tør slette med 45° C i skyggen midt på sommeren, dyrker et søskendepar 10 ha med økologiske vinmarker, som langsomt ændres fra den tradtionelle spanske dyrkning til klasssik opbinding. De producerer en række spændende økologiske vine, som importeres af VIN etc (www.vinetc.dk)
Medlemsforsøget i 2003 var dyrkning af gulerodssorten ‘Nutri Red’, som har røde gennemfarvede rødder. De indsendte svar er meget forskellige både omkring udbytte og bedømmelse af smag.
På Norddjursland ligger der en lille produktionsvirksomhed, som har specialiseret sig i at dyrke den japanske spisesvamp shii-take. Det er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, startet i 1994 for at skabe arbejde til en gruppe bosniere. I dag produceres 6–8 tons økologiske shii-take svampe om året.
Foreningen opfordrer sine medlemmer til at være med til at uddele en ny folder om økologisk nyttehave til haveejere, som ikke på forhånd kender så meget til økologisk dyrkning.
F1-sorter fremstilles i stadig højere grad med cellekulturer, der formeres vegetativt ved hjælp af enzymer, plantegift, strømfelter og andre hjælpemidler. Sammenhænge mellem jord, planter, blomstring og frøsætning, insekter, sol og vind er elementer, der i de situationer undgås.
Kort omtale af Lene Tvedegaards bog om dyrkning og brug af chili.
Mange af sommergrønsagerne er mere vand end mæthed, og de kan ikke gemmes. Helt anderledes forholder det sig med de knuder og knolde, som vi kan så og plante i haven fra maj. En artikel om dyrkning af knoldselleri, knudekål, kålroer, majroer og fennikel.
Lis og Eigil Rasmussen har haft Kiselgården siden 1987. De dyrker de 34 ha som et alsidigt biodynamisk landbrug med ammekøer og kalve af Limousine-race, dyrkning af eget foder, brødkorn, en meget stor grønsagsproduktion og produktion af krydderurter til Irma.
På Pometet i Høje Tåstrup kan man se en vellykket dyrkning af vin på en stor marksten. Denne dyrkning er inspireret af den dyrkning på stenvarder, som praktiseres i Schweiz.
De lange, brunsorte, ru rødder ser umiddelbart ikke særlig tiltalende ud, men skorzonerroden er virkelig velsmagende med en lidt nøddeagtig smag. En artikel om dyrkning, høst og opbevaring af skorzonerrod.
Solbær smager af sommer og er fulde af sundhed. En artikel der fortæller om dyrkning af solbær. Artiklen indeholder en liste med 4 anbefalede sorter.
Artiklen indeholder små tips om dyrkning af bladgrønt i sensommeren.
Læs om figentræets historie og biologi og om dyrkning under danske forhold.
Havejordens kvalitet er en af de mest afgørende faktorer for den, som dyrker økologisk. Derfor er det en stadig opgave at vurdere muldlagets egenskaber og ud fra det tilrettelægge en dyrkning, som hele tiden vedligeholder og opbygger en bedre dyrkningsjord.
Det har længe været god latin at kalke godt i køkkenhaven for at hæve jordens pH-værdi. Forskning har dog vist, at denne anbefaling bør laves om, når det gælder økologisk dyrkning.
Om rødbedens historie og dyrkning, frøavl og sorter.
Basilikum byder på et utal af varianter inden for farve, bladform og vækst, og smagen varierer f.eks. fra skarp pebret, over citron og lime til mild vanilje. En artikel om sorter og dyrkning.
Hvor egnet er en sort til dyrkning, og hvor god er den i køkkenet? Det prøver man at finde ud af i et nyt forskningsprojekt, hvor man undersøger gamle sorter af hvidkål, kålroe og gulerod.
I begyndelsen af det nye år bragte vi en artikel om et forsøg med bl.a. gamle kålroesorter. Skulle man have fået lyst til at smage på nogle af de sorter af kålroer og rodfrugter, som er testet i forsøget, eller har man spørgsmål til dyrkning og sortsegenskaber, er der mulighed for at få stillet sin nysgerrighed ved to arrangementer i efteråret.
En af de nemmeste afgrøder at dyrke er grønne asparges. Der er lidt slid med at etablere et bed, men derefter er der ikke meget arbejde.
Håndbogen er Praktisk Økologis nye projekt på Havelyst.dk, hvor medlemmer kan dele deres viden om økologisk dyrkning.
På det danske bogmarked findes der en del bøger, der giver næring til drømme – drømme om drivhuse, roser og selvforsyning. Men det kniber med jordnær vejledning i dyrkning og udvikling af nye metoder. Det engelsksprogede marked er større, og det er udvalget af havebøger også. To forfattere har især påkaldt sig min opmærksomhed: Amerikaneren Coleman og englænderen Dowding.
Mere Liv i Haven Festival blev så meget mere, end vi nogensinde havde drømt om. Tak! En hel dags summen om dyrkning, samtale på kryds og tværs, røde kinder, glæde og latter og masser af viden, der skiftede ejere blandt de 180 deltagere. Wow! Det skal vi have meget mere af. Det behøver ikke være i store forsamlinger eller til festival. Den energi kan vi genkalde i masser af økofora rundt om i Danmark.
Mild, nøddeagtig, kødfuld. Med lidt tålmodighed kan man dyrke den japanske shiitakesvamp selv.
Ved dyrkning af kålplanter som majroer er det afgørende med et godt sædskifte – det hører vi gang på gang – og det gælder også efterafgrøderne. Men også valg af sorter kan have stor betydning.
Tag med på plantagevandring og hør om de nyeste erfaringer fra forsøg og dyrkning af økologiske æbler.
Et besøg i Sydengland i begyndelsen af september måned bragte mig forbi Martin Crawfords veletablerede skovhave, hvor jeg var så heldig at få en guidet tur. Det blev en oplevelse på flere niveauer.
I 2013 og 2014 er der gennemført et dyrkningsforsøg med 17 gamle danske spidskålssorter ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, Årslev. Formålet med dyrkningsforsøget er at undersøge, om der er gamle sorter af spidskål, der er velegnede til miljøvenlig dyrkning, og om sorterne kan anvendes som råvarer til fødevarer i dag.
WWOOF er en verdensomspændende organisation for frivilligt arbejde på gårde og selvforsyningsbrug, der arbejder med bæredygtig dyrkning og levevis.
Erfaringer viser, at de små topløg trives væsentligt bedre ved forårs- end ved efterårssåning. De får en frodigere og grønnere top og gror længere tid.
FRØ POPUP’ens langsigtede mål er at give adgang til frie frø, viden om dyrkning af sjældne sorter og at skabe debat om Danmark og EU’s frøpolitik. Gennem frøbytte, foredrag og praktiske workshops håber vi at møde og inspirere folk til dyrkning af den fælles spiselige mangfoldighed, at opdage nye afgrøder og at gøre vores dagsorden mere synlig.
At dyrke uden at grave er som at arbejde med naturen i haven. Det anbefales til alle, der er trætte af rygsmerter, og til alle, der værdsætter mere tid til at nyde havens frodighed og høst af grønsager.
Georginer, også kaldet dahlia, er for mange sensommerens og efterårets blomstermæssige højdepunkt. Med deres enorme blomsterrigdom og store farvespil er der simplethen ikke noget, der kan hamle op med georginerne på dette tidspunkt.
Dyrkning i kompostjord giver god mening, men der er også udfordringer, som skal overkommes. Ligesom alt andet, så kræver det tid og tålmodighed at lære at lave sin egen jord.
Formålet med projekt »Fortidens ærter og bønner til fremtidens proteintilskud« er at finde gamle sorter, som egner sig godt til moderne økologisk dyrkning.
Om generalforsamlingen 2018, opfordring til at stille op i bestyrelsen og initiativer som madsamling.dk og højskoleophold om dyrkning af grønsager og »Det lille jordbrug«.
Svampenes verden er stor og fascinerende, og med svampedyrkning kan du komme helt tæt på og samtidig nyde din egen høst. Her kan du læse mere om, hvad svampe i grunden er, finde tips til din egen svampedyrkning og høste af de erfaringer, som Tagtomat har gjort sig med dyrkning i det sidste års tid.
I disse år tales der om madsuverænitet og selvbestemmelse over vores mad. Ved at dyrke tomater selv, kan man få del i mangfoldigheden i udseende og smag og generobre en lille del af magten. Tomatens historie, forædling, dyrkning og favorit-sorter beskrives ud fra forfatterens egne erfaringer.
I 2017 blev der ved Institut for Fødevarer i Årslev dyrket en række sorter af peberrod, der blev udvalgt fra den danske samling af peberrodssorter. Formålet var at finde frem til sorter, der er egnede til økologisk produktion. Der blev især lagt vægt på sorternes sundhed ved udvælgelsen af sorterne.
De sidste tre år har Aarstiderne, det biodynamiske landbrug Knuthenlund, Svanholm Gods, fødevaregrossisten Inco og Teknologisk Institut arbejdet med at teste og udvælge gamle sorter af ærter og bønner for at vurdere, hvilke sorter der vil være egnet til en moderne, økologisk produktion i marken og til forbrugeren, som ønsker hurtig adgang til lækre retter med planteproteiner.
På Idrætshøjskolen Bosei har de anlagt et mikrogartneri, der forsyner tre køkkener med frisk grønt det meste af året. I artiklen gennemgår gartneren de vigtigste overvejelser omkring dyrkning til storkøkkener og maskiner til det lille gartneri.
Kan man spise sig sund og rask via sin egen selvforsynende have? Det spørgsmål har Anders og Tove Bech stillet sig selv flere gange i løbet af de 40 år, de har været selvforsynende med frugt og grønt fra egen have. Undervejs har de tilpasset deres dyrkning og madplaner, efterhånden som kostrådene har ændret sig.
Dyrkning af vindruer er på den nordlige grænse i Danmark, men valg af sorter, den rigtige beskæring og pasning kan sagtens give gode resultater. Torben er lektor i frugtavl på KU og ekspert i vindruer. Han forklarer her teknikkerne bag beskæring, årets gang med vindruer og valg af gode sorter.
Omtaler af de nye bøger: Grøntsagsbogen DYRK – HØST – NYD (Huw Richards), Vildskab i haven – Mere natur tættere på (Katrine Turner, Ditte Dahl Lisbjerg og Lilli Gruwier), Biodynamisk jordbrug – en udlægning af Rudolf Steiners landbrugskursus (Nanna Juliussen), Chili – De milde, smukke og hotte (Lene Tvedegaard og Gunvor Maria Juul) og Rabarber – Historie, dyrkning og anvendelse (Inger Vaaben).
Små frø kan give stor handlekraft og måske bære kimen til lokale fællesskaber om dyrkning. I Aarhus har man lavet et frøbibliotek, hvor man kan dele og udveksle frø. Det er et koncept, der let kan kopieres af andre.
Klimaet ændrer sig, og det må vi udforske i vores dyrkning. For 40 år siden kunne man kun dyrke majs i den sydlige del af Danmark og kun med forkultivering. Nu kan vi så majs så sent som i første halvdel af juni og høste i oktober – og åbenbart også meget tidligere, end vi ellers har praktiseret.
I ulande som Vietnam og Tanzania er økologi stadig nyt som kommerciel produktionsgren. Med en hjælpende hånd fra en dansk NGO (ADDA) oplever bønderne både forbedret sundhed og økonomi gennem certificeret økologisk dyrkning.
Landsforeningen Praktisk Økologi mener fortsat ikke, at hverken GMO planter eller dyr bør findes, og har derfor indsendt eget høringssvar til »Strategien for sameksistens – genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder«.
I dag offentliggjorde det uafhængige britiske forskningsakademi The Royal Society resultaterne af verdens største og formentlig dyreste studie af dyrkning af genmodificerede afgrøder og dyrkningens betydning for det vilde plante- og dyreliv.
»Dyrk din have økologisk« er en ny folder fra Landsforeningen Praktisk Økologi. Her kan man læse om, hvordan man dyrker egne økologiske grønsager og frugt. Foreningen håber, at medlemmer og andre interesserede vil være med til at omdele den.
Praktisk Økologi bliver i år udgivet på 25. årgang. Lad os derfor et øjeblik se tilbage på, hvilke mål Troels V. Østergaard og en række økologer havde med at begynde at udgive PØ, som Praktisk Økologi hed de første mange år.
I flere ulande producerer småbønder nu økologisk ud fra lokale muligheder. Man dyrker jorden skånsomt til eget forbrug, til lokalt salg og efterhånden også til eksport.
Landsforeningen Praktisk Økologi ønsker at enhver dyrkning og produktion i jordbruget, der er baseret på gensplejsning, afvises – også den fornyede ansøgning fra Monsanto om godkendelse af deres gensplejsede og Round-Up resistente majs.
Høringsfristen er ultrakort, der skal et helt universitetsstudium til, og vi skal som græsrodsforening tage stilling til utallige ansøgninger og tilladelser til GMO – og ingen tager vores svar og bekymring højtideligt – tilladelserne bliver bare givet.
Der er indsamlet over 1 mio underskrifter for et krav om et midlertidigt forbud mod GMO dyrkning i EU. Men der er ikke nok danske til at opfylde EU krav.
Læs vores urban farming strategi
Havekalenderen retter sig mod dyrkning af frugt og (primært) grønt i en almindelig køkkenhave. Den er baseret på hvad Peter Norris selv dyrker i sine bede og mistbænke (auberginer vil fx ikke blive nævnt) og hvordan han dyrker afgrøderne ganske intensivt.
Lort giver kage. Sprøjt får sygdomme til at pistforsvinde for evig og altid. Grave have får ukrudt til at forgå. Kunstgødning er uundværlig. Og så ser det hele så pænt ud – i hvert fald på overfladen.
I din forening har vi en proces med at sætte ord på vores kernefortælling, som vi skal bruge i alle sammenhænge, og særligt på vores nye oekologi.dk hjemmeside, som udkommer i starten af næste år.
En lille nyttehave gav Signe Schrøder en spirende nysgerrighed på at dyrke mere selv på bæredygtig manér. I dag er en stor økologisk selvforsyningshave vokset frem på familiens grund i Nordsjælland, og har givet Signe meget mere jord under neglene og stor
Praktisk Økologi Festival er årets festdag for praktiske økologer. Her finder du listen over værksteder i 2021 + links til deres hjemmesider, YouTubekanaler, Instagram, Facebook mv.
»Det er en skandale, at almindelige haveejere ikke kan dyrke deres grøntsager på egen jord, uden at skulle frygte for, at den er forurenet med PFAS.« Det udtaler Signe Schrøder, formand for Landsforeningen Praktisk Økologi.
høringssvar landbrugsstyrelsen og fødevarestyrelsen, ingen gmo
EU-Kommissionen kom for nylig med et forslag om at svække GMO-reglerne. 11 danske NGO’er er gået sammen i en kampagne for at informere om risiciene ved det nye lovforslag og for at opfordre den danske regering og EU-parlamentarikere til at stemme nej.
Danmark vil stemme for EU-Kommissionens lovforslag, der vil afskaffe de nuværende regler for dyrkning og salg af GMO-afgrøder og GMO-fødevarer.
Overskrifter: Det nytter! · Dyrker du GMO uden at vide det? · Fyn 100% økologisk · Bøger.
Overskrifter: Cider er ikke bare cider · Udspil fra ministeren, nyt link · Dansk GMO-lov skal laves om · Danmarks Naturfredningsforening stævnes af landmænd · Mere debat om landbruget · Glyphosat i grundvandsboringer.
Overskrifter: Skolehavehøstfest · Økologisk Høstmarked i Vestjylland · Store høstmarkeds week-end · Flere høstarrangementer.
Overskrifter: Underskrift mod GMO. HASTER · Hvordan får vores husdyr det bedre? · Klimaforbedringer på bekostning af dyrevelfærd? · Glade grise.
Overskrifter: GMO · Københavns Skolehaver · Dyrevelfærd · Planteforædling og frihed · Nyhedsbrevarkiv.
Overskrifter: Økologisk dyrkning slår det konventionelle landbrug af banen · Lejre Økologisk Kommune · Demonstration i København mod GMO · Brev til redaktionen · MAD A/S.
I Praktisk Økologi 6/2003 kan du læse om naturens spiselige bær, økologisk vinproduktion, holdbare træsorter, dyrkning i kompostrender, ræddiker, nye grønsagsarter, m.m.
I dette nummer kan du læse om ciderproduktion, F1-sorter, djævletunge, kløvertræthed, broccoli, dyrkning i sand, en grønlandsk have, andehold og medlemstur til Öland.
I dette nummer kan du bl.a. læse om Fredriksdal i Helsingborg, vand i haven, dyrkning af ribs, sommerbeskæring og de to gamle grønsager, aspargesært og kardon.
I dette nummer kan du bl.a. læse om nøddesorter, dyrkning af vin, jordkvalitet, snegle, friskpresset æblesaft, hække, vedbend, mad med vintergrønsager.
I dette nummer kan du bl.a. læse om spiselige planter i prydhaven, dyrkning af persillerod og kepaløg, grisehold, mad med grisekød, type 2-diabetes, stress og haveterapi.
I dette nummer kan du læse om dyrkning af grønkål, gødskning med grønmasse, frøsamling for viderekomne, figen, slåen og opskrifter på sensommermad.
I dette nummer kan du bl.a. læse om en have på Fejø med eksotiske planter, dyrkning af tomater, mad med hovedkål, blomstermessen Horti Fair og miljøvenlig rengøring.
I dette nummer kan du bl.a. læse om at bruge stauder i stedet for sten, typer og sorter af hvidløg, hjemmelavet cider, opskrifter med havtorn og dyrkning af minikiwi.
Læs bl.a. om dagliljer, om at anlægge et staudebed, dyrkning af meloner, hjulhakke mod ukrudt, svampesygdomme hos agurk, sortsavl af valsk bønne og jordforbedring.
I dette nummer kan du bl.a. besøge en vild have, læse om store stauder, økologisk dyrkning af køkkenhaven, gamle grønsagssorter, levende tag med stenurt og mad med bær.
Læs om dyrkning af og mad med knoldselleri, auberginer på friland, genopdagede kålroesorter, malt til husbehov, en tysk dagliljehave og en vision for fremtidens landbrug.
Om selvforsyning, dyrkning og vinteropbevaring af havens afgrøder, at lave sin egen så- og pottejord, frøsamling, urban selvforsyning og mad med grønkål og kålroe.
Om b.la. hvad man kan finde i en gammel, tilgroet have, træer og buske i krukker, måling af jordens pH, anlæg af en krydderurtehave i pallerammer, dyrkning af knoldfennikel, et bud på fremtidens naturpolitik og Københavns Fødevarefællesskab.
Om bl.a. boliger til vilde bier, frøavl og dyrkning af bønner, drivhuset på Hegnstrup, urtete, vintersquash i komposten, brocolli, shiitakesvampe og biodiversitet i svenske byer.
Om bl.a. det socialøkonomiske Gallo Gartneriet, skorzoner og bronzefennikel, dyrkning af humle, det lille grisehold, figensorter til danske forhold og skolehaver.
Om sommerblomster i køkkenhaven, nye grønsager i maj, dyrkning uden jordbearbejdning, georginer, Det Fælles Bedste, økologisk husholdning og biodiversitet.
Om spagnumfri dyrkning, omstillingsbevægelsen, stor tusindstråle, sene afgrøder i køkkenhaven, gedehamse, de nye regler for handel og brug af frø, en flygtningeskolehave i Kolding og et gåselaug.
Mangholm – mere end et økologisk landbrug. Dyrkning af tomat, chili, peberfugt, kartofler. Hvor tidligt man kan så salat. Myrene – de første gartnere. Stiklingeformering af georginer. Projekt »Fortidens ærter og bønner til fremtidens proteintilskud«.
I dette nummer kan du læse om forspiring, dyrkning i drivhus, hosta og humle som prydgrønsager, bokashi, valg af frugttræer og hvordan du får den vilde natur i et enkelt bed i haven.
Nyd forårets komme med at læse om dyrkning af løg, vintertomater, tagetes, rødbeder i blandingskultur, gæs, dyrkning og anvendelse af pil, roseneksperimenter, banancirkler og pesticiders effekt på de vilde bier.
Her kan du læse om at forberede en tør sommer i køkkenhaven, tørrebønner, jordfrugtbarhed, når naboen er konventionel landmand, bokashi-kompostering, forskning i gamle sorter, dyrkning af gamle ærte- og bønnesorter og sidste artikel om Lottes landliv.
Kom med på trädgårdstur i Skåne, oplev bæredygtigt byggeri i Vestjylland, læs om økologisk dyrkning på en efterskole i Jægerspris, lær om honningbier, bliv klogere på permakultur og skovlandbrug i Danmark samt nye regler for økologiske frø.
Lad dig inspirere af Londons grønne åndehuller, dyrkning af peberfrugter på friland, et sundt indeklima, vild have med CO2 binding, nye æblesorter, julesalat, særlige favoritsorter og hvordan man lever med de dyr, man spiser.
Dette forårsblad viser vejen til forkultivering, fladekompostering, græskaniner, dyrkning af efterårsblomkål og citronagurk samt et indblik i træernes forunderlige verden, den giftige natskyggefamilie og foreningens engagement i projekt Vores Natur.
Her kan du komme i hyggelig julestemning med selvforsynerfamilien på Kastaniegaarden, besøge vilde urter på Bornholm, høste muslinger i en havhave og grønsager i et høst-selv-abonnement samt få indblik i regenerativ dyrkning på Mosegården Jordbrug.
Spændende forårslæsning om bæredygtige blomsterbuketter, en gartnerelevs dagbogsberetning, redskaber til nye dyrkningsmetoder, den spiselige knold mauka, dyrkning af salatfrø og hvilke planter, der kan sankes i foråret.
Følg med i forvandlingen fra prydhave til selvforsyningsparadis, lær om fedtgarvning af skind, smukke staudesammensætninger, eddikebrygning, dyrkning af grønt til høns og hvordan man dyrker meget tidlige afgrøder og opbevarer dem om vinteren.
I dette blad konstaterer vi, at vi især bliver glade af at gå i haven, hvis der er liv, vi tester jordkvaliteten, ser på mariehøns, mindre dyrehold, dyrkning af kommen og bladgrønt, og hvordan man indretter sin køkkenhave ud fra forskning om sund mad.
Tag med på køkkenhavetur til det vestlige Skåne, få en grundig vejledning til dyrkning af spisekastanjer og lækre bær, og bliv klogere på vilde blomster i haven, tiny house byggeri og hvordan man laver sin egen mjød.
Klimaet ændrer sig, og det påvirker vores dyrkning af bla. kål, majs og bønner. Læs om det her sammen med nyttige forårstips, slibning af haveredskaber, kortlægning af blomstringstider, en have-agtig kirkegård, vandforsyning i haven og økologi i ulande.
Landsforeningen Praktisk Økologi er for alle, der ønsker en bæredygtig udvikling for fremtiden. I foreningen arbejder vi for at fremme økologisk dyrkning og levevis – ved at påvirke beslutningstagere og oplyse om økologi i praksis.
Gensplejsede fødevarer er med fuld styrke på vej ind på middagsbordene. Ost, æg, kød og mælkeprodukter skal i dag ikke mærkes, selv om dyrene fodres med gensplejset foder. På trods af at der er en lang række kendte og ukendte risici ved genteknologi.
Tidsskrift for Praktisk Økologi udkommer 6 gange årligt. Her kan du læse artikler om økologisk dyrkning og levevis, natur, forskning og ny viden på økologiområdet.
Her kan du se, hvilke medlemsfordele du får, når du melder dig ind i Landsforeningen Praktisk Økologi.
Her kan du finde henvisninger til supplerende læsning til artikel »Store Holger og de andre kæmpeærter« fra Praktisk Økologi 2/2013.
Kontakt en havementor og få sparring til haven.
Vi har med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug lavet det, vi kalder »skoler« bestående af flotte plakater og informative tekster, der skal gøre det lettere for jer og andre at formidle tunge budskaber om kvælstof og kulstof og kredsløbene i jorden.
Beretning fra en Praktisk Økologi Festival, af Bjarne Arleth Nielsen. Blev bragt i medlemsmagasinet Praktisk Økologi 5 (september/oktober) 2023.
Her er du: Forsiden > Søg