Dyrkningsmetode

En visuel sædskifteplan over et 5-årigt sædskifte med henblik på at være selvforsynende med kvælstof i haven. Sædskifteplanen følger de enkelte bede hen over sæsonen med afgrøder på jorden, efterafgrøder, helårsgrøngødning, hvornår afgrøden omhakkes m.m.

Det er nødvendigt at beskære sine agurker i drivhuset, hvis målet er en jævn forsyning af salatagurker til køkkenet og ikke en uigennemtrængelig jungle af lange ranker. Ved den traditionelle danske beskæring dyrkes agurkerne på sideskud, men man kan også vælge at dyrke stammeagurker.

Ny forskning viser, at man kan spare på vandet uden at forringe høstudbyttet. Ved på skift at vande på hver side af planterækkerne, kan man aktivere planternes kemiske signalsystem, så de nedsætter behovet for vand.

Man skelner mellem to slags grønne tage: Det intensive tag, taghaven, hvor der stort set ingen grænser findes for havens udformning, og det ekstensive tag med lav opbygningshøjde på ca. 8 cm og en beplantning, der som regel består af stenurtplanter i alle variationer, purløg og husløg.

I troperne er banancirklen et af de mest ydende og eksemplariske permakulturdesign, vi kender. Det er en glimrende metode til at rense spildevandet for organiske affaldsstoffer, samtidig med, at der skabes et stort udbytte i form af frugt og grønt. Ideen kan sagtens modificeres til vores klima.

Fiberdug holder effektivt insekter ude, og det er godt i foråret. Men der kommer let huller i det, og om sommeren giver den stillestående luft problemer med råd. Et alternativ er et vind-og vandneutralt nylonnet. Winnie Poulsen afprøvede i 2002 Bionet over vækstbuer mod kållarver og påfugle.

Hvis man vil have det optimale ud af sin køkkenhave året rundt, skal planterne beskyttes mod vind, vejr og skadedyr. Fiberdug er velegnet til klimabeskyttelse i forår og efterår, mens det ny bionet giver et bedre klima i højsommeren. For at kunne bruge bionet, skal der opstilles vækstbuer.

Bladlus kan være et stort problem i mistbænke og drivhuse. Hvis man ikke forebygger angreb, kan lusene sidde klar, så snart de spæde salatplanter udplantes i det tidlige forår.

Normalt siger man jo før jo bedre, men når det gælder lige netop agertidslen, er tålmodighed en dyd.

Bokashi-kompostering er en bæredygtig, effektiv og givende måde at recirkulere sit madaffald på. Ved at tilsætte effektive mikroorganismer til madaffald under lufttætte forhold startes en fermenteringsproces, der på tre måneder omdanner madaffald til muld, hvor både næringsstoffer og liv er bevaret. Metoden egner sig særlig godt til kompostering i byen, da det ikke lugter eller tiltrækker dyr og hverken kræver en have eller meget plads.

Både den dovne og ambitiøse haveejer kan hente mange fif i bunden af en bøgeskov, hvor der ligger et godt lag blade. I naturen er jorden altid dækket med planter og visne plantedele. En artikel om at bruge jorddække i haven.

Både som forsker og erhvervsavler har Margareta Magnusson erfaret, at grønmasse opfylder planternes næringsbehov og forbedrer jorden.

C/N-forholdet beskriver forholdet mellem indholdet af kulstof (C) og kvælstof (N) i organiske stoffer. Om tallet er højt eller lavt har stor betydning for jordens frugtbarhed, og hvor hurtigt materialerne i komposten nedbrydes. Hervé Lognonné forklarer processerne bag komposten og kommer med eksempler på kulstofregnskabet i et af sine egne bede.

Der er ingen grund til at spilde pladsen under havens træer på en græsplæne, når man kan dyrke spiselige, aromatiske og smukke planter i stedet. Her får du en trin for trin guide fra Kristine Fengers egen have på et bed med planter, der giver dig ingredienser til både gryderetter, salater og desserter.

Når man i januar står med en stak frøkataloger og skal til at bestille frø, er det tid til at tænke tilbage på 2002 sæsonen. Hvilke sorter var gode og skal dyrkes igen. I artiklen giver forfatteren sit bud på nogle gode sorter, som hun vil dyrke igen i 2003 og kan anbefale til andre.

Kompakt jord, mangel på næringsstoffer eller bare trangen til et dyrkningsfrit år i hængekøjen til lyden af summende insekter? Det klarer grøngødningen.

Ved at lade kompostbunken flytte med rundt i køkkenhavens sædskifte udnyttes den jordforbedring, der foregår under kompostbunken. Efterhånden som alle bedene får en kompostkur, bliver jordforbedringen mærkbar.

Når man forkultiverer indendøre i foråret kan grimme plantekasser, tilfældige reoler osv. hurtigt forvandle stuer m.m. til noget meget lidt pænt for resten af familien. Man kan gøre det hele lidt mere æstetisk og samtidig godt for planterne. Et smukt væksthusskab eller drivbænk i træ er et god bud.

Meget ved dræber­sneglenes liv er stadig et mysterium, men en ting er sikkert. Hvis man vil holde dem i skak, skal man være tidligt ude.

En artikel om bl.a. fælder, hegn og Ferramol.

Man kan også ty til biologiske bekæmpelsesmidler, når man vil dræbersneglene til livs. Men ikke alle er lige velegnede.

I Sverige har haveejerne længe kendt til Nils Åkerstedt og hans dyrkningsmetode med sand og græsafklip, der ikke mindst er interessant, hvis man er nødt til at dyrke i forhøjede bede, eller har problemer med gulerødder på lerjord. Læs også om drivhusdyrkning og plantejord til krukkeplanter.

Det er muligt at blive næsten selvforsynende med grønsager i foråret, men det kræver, at man starter med at så allerede året før og igen i januar–marts. Karna Maj har lavet et skema med såtidspunkter for de enkelte afgrøder og anbefalinger af sorter.

At dyrke uden at grave er som at arbejde med naturen i haven. Det anbefales til alle, der er trætte af rygsmerter, og til alle, der værdsætter mere tid til at nyde havens frodighed og høst af grønsager.

Hvis køkkenhavens grønsager skal vokse sig store og forsyne os med masser af mad, skal planterne have de nødvendige plantenæringsstoffer til rådighed i løbet af vækstperioden. Men de skal heller ikke overgødskes, da overgødskede planter oftere angribes af skadedyr og sygdomme.

Jordens struktur kan forbedres gennem en såkaldt jordforbedringskur. Det indebærer en dyb jordbearbejdning midt på sommeren, hurtig tilsåning med specielle planter, som giver en frodig plantevækst med rødder, som effektivt gennemvæver jorden og giver næring til mikroorganismerne.

Dagene bliver længere, frøkatalogerne frister, vi er rastløse og vil i gang. Men hver ting til sin tid, for det handler om timing, hvis man vil have det optimale ud af sine hjemmedyrkede småplanter.

På husmandsstedet Aalykke har de lavet et havebassin som et forprojekt til en større svømmesø. Det har gjort dem rige på både erfaringer og fornøjelser for både børn og voksne samt havens insekter og fugle. De beskriver her udførligt, hvordan bassinet er muret op og hvilke planter, der dyrkes.

Grøngødning behøver ikke kun at have jordforbedrende egenskaber. Nogle blandinger er en fryd for insekterne – og for øjet.

I alle haver er der brug for befæstelser: Indkørsler, gårdspladser og terasser. Adgangsveje til hoveddøren, kældertrappen og cykelskuret osv. Denne artikel handler om, hvordan man kan få smukkere befæstelser i haven ved at skele hensynsfuldt til miljøet, når man planlægger.

Erfaringer viser, at de små topløg trives væsentligt bedre ved forårs- end ved efterårssåning. De får en frodigere og grønnere top og gror længere tid.

Forebyg luseangreb i din have og få i tilgift en nem, økologisk have i balance.

Når man fladekomposterer en forafgrøde af hurtigt voksende grøngødning, umiddelbart inden man planter sine grønsager ud, opnår man en høj biologisk aktivitet og langsigtet gødningseffekt i jorden. Metoden kan anvendes både i drivhus og på friland.

Bekæmp rodukrudtet på det helt rigtige tidspunkt og få fuldt udbytte af anstrengelserne.

Viften af fantastiske sorter, som kan skabes ved fokus og selektering er i sandhed overraskende. I artiklen her kan du læse om sukkerrod og flerårig kål.

Små frø kan give stor handlekraft og måske bære kimen til lokale fællesskaber om dyrkning. I Aarhus har man lavet et frøbibliotek, hvor man kan dele og udveksle frø. Det er et koncept, der let kan kopieres af andre.

Man kan være frøsamler på mange måder, alt efter hvor meget man ved om frøformering, og hvor meget man går op i det. Hvis du allerede er frøsamler, kan du i denne artikel få en idé om, hvilken slags du er og måske få et par gode råd om, hvordan du får bedre frø. Hvis du ikke er frøsamler – tja, hvem ved … ­måske får du lyst til at blive det.

At samle frø bliver nemt en passion, og hvis man sætter sig en smule ind i frøformeringens mysterier, kan man høste frø af høj kvalitet.

Lotte Kramer har dyrket køkkenhave i over 20 år, og efterhånden er frøsamling blevet en naturlig del af årets cyklus.

Skal drømmen om at dyrke flotte og sunde grønsager gå i opfyldelse, må køkkenhavens sædskifte tages alvorligt.

Der er flere gode grunde til i dag at vælge at tørre sine grønsager, frugter og krydderurter: Man får et meget velsmagende produkt, tabet af de fleste vitaminer og mineraler er minimalt. Man kan nyde havens æbler og blommer vinteren igennem uden at være nødt til samtidig at indtage en masse sukker.

I 2020 blev der fundet giftstoffer i flydende gødninger til hobbyavlere, som gjorde stor skade på især tomatplanter. Det giver anledning til at se nærmere på, hvordan man bliver selvforsyninde med den flydende gødning, og her er hjælp at hente fra natopotten. Fortyndet urin til brug som gødning kaldes guldvand.

Hvis man vil remineralisere en gold jord eller blot forbedre og vedligeholde livet i dyrkningsjorden, kan basaltmel sammen med kompost give en opbyggende håndsrækning. Der skrives om erfaringer med anvendelse af basaltmel, som er en knust vulkansk bjergart.

Hvis man har en stor køkkenhave eller et mindre gartneri, kan det være en god ide at sætte hjul på redskaberne ti f.eks.ukrudtsbekæmpelsen. Og lige nu er der indtil flere modeller af hjulhakker på markedet. Det er også muligt at købe en- og toradede hånddrevne såmaskiner.

Jordbærplanter skal fornys hvert andet eller tredje år, da det here er går ned ad bakke med høsten. I mellem rækkerne af de nyplantede jordbær er der en uudnyttet plads, der kan anvendes til eksempelvis hvidløg, dild, salat eller grøngødning i form af jordkløver.

Kartofler og valske bønner trives godt sammen i blandingskultur. Her er forsøg med bønnerne mellem hver enkelt kartoffel og i midterrækken.

I en artikelserie om godt naboskab/blandingskultur præsenteres forskellige afgrøder, der vokser godt sammen. Her er det blomsten kæmpejernurt sammen med grønkål, artiskokker, stangbønner eller majs.

Majsplanter er slanke og høje og efterlader plads langs siderne til buskbønner. Den åbne plads mellem planterne kan udnyttes til græskar/drueagurker, eller der kan plantes frilandstomater i midterrækken.

Rødbeder trives godt i blandingskultur med skorzonerrødder og julesalat. De kan alle sås på samme tidspunkt og står ikke i vejen for hinanden, når de skal høstes.

I en artikelserie om godt naboskab/blandingskultur præsenteres forskellige afgrøder, der vokser godt sammen. Her er det pastinakker og løg.

Der er brug for nytænkning omkring vedligeholdelse af belægningsarealer, når udkrudtsmidlerne skal udfases. Mekanisk renholdelse give hurtigt nye ukrudtsplanter. Blandt de naturlige løsninger på problemer med ukrudt i belægninger er at etablere egnede grønne fugeplanter som mos, lav, minikløver.

Der er udsigt til masser af god frugt i den kommende sæson, hvis man giver sine frugttræer og bærbuske lidt opbakning netop i denne tid.

Man bliver aldrig for gammel til at anlægge køkkenhaver, for resultaterne viser sig inden for uger eller måneder, og der er åbenbart ikke det sted, hvor ikke man »so oder so« kan få det til at lykkes. Winnie Poulsen fortæller om sine erfaringer med at lave en have på stengrund.

Forbrugersamfundet har lært os, at alt kan købes – også jord til at så og plante i. Sådan har det ikke altid været, og i lyset af de aktuelle miljø-, klima- og biodiversitetskatastrofer bør vi genoplive gamle dyder og lave vores egne jordblandinger. Lotte og Per forklarer, hvordan de selv blander jord ud fra ingredienser, de har til rådighed i nærmiljøet.

Bladlus er et problem i drivhuset, hvis man vil dyrke chili, peber og auberginer. Men det er muligt at skabe en balance mellem bladlus og deres fjender ved at dyrke blomster, der inviterer nyttedyrene indenfor.

Hvis man går efter at dyrke grøngødning for at være mere eller mindre selvforsynende med kvælstof, så er det vigtigt at man bevarer de opsamlede næringsstoffer til gavn for næste afgrøde – i jorden som rod, som tørret hø eller i kompost. Det er især vigtigt vinteren over, hvor udvaskning truer.

Ved hjælp af tilførsel af store mængder organisk materiale afslører en jordprøve en markant ændring af køkkenhavens humusindhold på bare seks år. Så stor en ændring, at havejorden i dag karakteriseres som »humus« og ikke længere som en »grov lerblandet sandjord«. Metoden har været ganske enkel: gravefri bede med tilførsel af organisk materiale og permanent jorddække.

At opbygge humus i køkkenhavens jord, er den direkte vej til at forbedre plantesundheden, opnå højere udbytter og være bedre sikret mod klimaforandringerne. Lasagnebede og hügelkulturbede er nogle af strategierne til at give jorden en langsikret humus-håndsrækning.

Hvilke afgrøder kan forspires i marts måned og hvordan.

Det er planterne, som vi koncentrerer os mest om, når vi dyrker vores have. Men egentlig er det jorden, som vi skal dyrke, da den har afgørende betydning for plantevæksten.

I tyske havebøger beskrives ofte et lagdelt, højt bed. Den indre opbygning består af forskellige lag af haveaffald og lag af muld. Bedet opbygges i 70–90 cm højde, heraf en del under jordniveau. Formuldningsprocesen varer 5–7 år, og det siges, at det giver et merudbytte på 2–3 gange.

Højbede kan give haven et kick – eller rettere et løft. Højbede kan være alt fra et traditionelt stendige med krybende vækster, potter brugt i grupper og ensidige bede på en skrånende grund til køkkenhave og planter til en pergola dyrket i tomme olietønder. Valg af materialer til højbede er afgørende for udtrykket.

Hvælvede højbede får man automatisk, hvis man indretter sin have med bede, hvor man aldrig træder i bedene. Men man kan også anlægge egentlig højbede med bedrammer af træ, og hvor jordniveauet er hævet f.eks. 30 cm. Bede med rammer kan let indrettes til drivbede. Terrasser er også en slags højbede.

September er højsæson for høst af egne frø, og bare én salatplante giver masser af frø.

Snart 40 års erfaringer på Hegnstrup med vinteropbevaring af sæsonens høst har ført til et gennemtænkt system, der tager højde for naturens luner og sikrer friske grønsager til salg og selvforsyning hele vinteren.

Katrine Thorborg høster tomater af typen mikrotomater i vindueskarmen allerede i maj måned. Hun beskriver her sin fremgangsmåde fra frø til høst.

Aviser og andre tryksager kan indeholde en række betænkelige stoffer. De bør derfor ikke bruges i komposten.

Som haveejer er det i efteråret, man skal være på udkig efter masser af dækmateriale til haven, så jorden kan beskyttes mod vinterens kulde, blæst og regn. Artiklen omhandler jorddække i form af efterafgrøder og vinterdække.

Jorden skal være i orden, når man planter frugttræer – både når det gamle træ skal skiftes ud, og når man anlægge en ny have.

I Danmark har vi en lang tradition for at bygge diger og især støttemure af kampesten. I artiklen kan du læse om, hvordan man bygger en kampestensmur.

Der er kanter, som er oplagte at bruge, når det drejer sig om runde og organiske former og andre, når der er tale om lige og stramme former i haven.

Uld er i dag for mange fåreavleres vedkommende blevet et affaldsprodukt, men det har gode egenskaber som gødning, som især er tydeligt i forbindelse med kartoffeldyrkning. En håndfuld frisk, uvasket uld under hver læggekartoffel viser sig at give forbedret vækst og udbytte.

Rettidig omhu og fornemmelse for jordtypen er hjørnestenene i den optimale klargøring af såbedet.

På Naturplanteskolen dyrker de mange flerårige, spiselige afgrøder, som de dyrker i forskellige typer højbede med stor succes. Her præsenteres vi for, hvordan de har udarbejdet en hügelvold omkring en sø, lavet et stort bed med blandt andet flerårige løg, fire nye højbede og ideerne bag projektet.

Ved at fermentere sit madaffald, kan man få en god gødning, der kan anvendes som ingrediens i jordblandinger, flydende gødning, afløbsrens eller kompostaccelerator.

Der er mange mere eller mindre veldokumenterede rygter om den kommunale kompost. En nærmere undersøgelse viste, at ingen af dem var sande.

Hver gang vi fjerner noget fra vores jord i form af grønsager, skal vi give noget tilbage, så der ikke tæres af jordens næringsstofpulje. Det gøres bedst i form af kompost. Men næringsindholdet varierer meget i de forskellige typer.

Det med kompost i en lile have har aldrig været nemt. Her kommer et forlsag til, hvordan man får god kompost næsten uden at røre en finger, og uden at det koster ret meget tid.

Det første, man lægger mærke til, når man kommer på besøg i den økologisk drevne Slottsträdgård i Malmø, er kompostbunkerne. De ligger som høje, lange gærder midt på grønsagsarealerne. Det er et helt bevidst valg og en del af deres dyrkningssystem.

Kulsukker er en plante, der giver mere, end den tager. Den kaldes ikke uden grund for en akkumulatorplante af permakulturfolket, idet dens dybe pælerødder samler næringsstoffer op fra dybere jordlag og akkumulerer dem i sine blade. Anvendes bladene til jorddække, kan de blive til næring for andre planter.

Hvis man gøder sin jord med kompost, vil der med tiden opstå den situation, at der er nok eller endda lidt for meget kalium og fosfor i jorden, mens der er underskud af kvælstof. Og kvælstof er noget, som planterne bruger i store mængder og ikke kan leve uden.

Gøder man ikke hoved- og rosenkål tilstrækkeligt, bliver hovederne meget små. Hvis man ikke har adgang til masser af husdyrgødning, men kun har havekompost og ormekompost fra en lukket beholder, kan man »spare« på den dyrebare kompost ved at dyrke kålene i kompostrender.

Det er logisk at dyrke de kvælstofsamlende ærter mellem de grådige kål, men at få succes kræver god timing.

Fem PØ-medlemmer deler ud af deres erfaringer og fordele og ulemper med forskellige køkkenhavegange af jord, græs, halm, træflis og fliser.

For mange er jord til forkultivering og krukker noget, man køber i en sæk på planteskolen. Men at skulle købe noget så umiddelbart håndgribeligt som jord kan virke lige så paradoksalt som at købe vand på flaske. Man kan faktisk lave det selv, hvis man overholder nogle enkelte forholdsregler.

Som alternativ til den stationære kompostbeholder til husholdningsaffald kan man lave et ormetårn, der kan flyttes der hen i haven, hvor behovet næring og jordforbedring er størst.

Ved at nedsive regnvandet fra taget i stedet for at lede det til kloakken, er man med til at mindske risikoen for, at kloakkerne løber over ved heftig regn. Få opskriften på et lavt, enginspireret regnbed, som også skaber flere sanseoplevelser og mere naturværdi i haven.

Der er stor forskel på leer, og skal man finde sin udkårne, er det en god ide at bygge den selv.

At tage frø af kål kan virke uoverkommeligt – især hvis formålet er en ren sort. Men det kan også være en leg med former og farver.

På en kold februardag giver Lene Kjær Tvedegaard fra Gartneri Toftegaard gode råd om såteknik.

Løgminérfluen er en forholdsvis ny gæst, der er kommet til Danmark sydfra og forårsager omfattende ødelæggelser på grønsager i løgfamilien. Angrebene kan forebygges på flere måder.

Planter vokser simpelthen bedre, hvis deres rødder har gode arbejdsforhold, så de har let ved at trænge igennem jorden, og der er tilpas med luft og vand. Det kan man sørge for ved at fodre regnormene, dyrke planter med dybtgående rødder og dybdebehandle jorden med års mellemrum.

Dyrkning i kompostjord giver god mening, men der er også udfordringer, som skal overkommes. Ligesom alt andet, så kræver det tid og tålmodighed at lære at lave sin egen jord.

Det danske sommerland er præget af store marker med samme afgrøder dyrket i monokultur. Der er imidlertid indlysende fordele ved at dyrke flere kulturer sammen i polykultur – både for livet over og under jorden. Steen og Pia eksperimenterer med regenerativt jordbrug – herunder skovlandbrug og polykultur og forklarer her om fordelene og udfordringerne ved at dyrke flere afgrøder sammen på samme mark.

Da det gik op for Hervé, hvor vigtigt det er at passe på livet i jorden, ændrede det hans måde at dyrke køkkenhaven på. Og med de nye metoder kom nye redskaber, som han her præsenterer.

David M. Quaife, gartner i Horbelev på Falster, har dyrket mange af de gamle sorter til salg. Han er nu startet som frøavler og har et meget stort udvalg af økologiske frø.

Spireprocessen er betagende, når det lille frø på relativt kort tid spirer og bliver til en lille kimplante. Men for at frøet kan spire, er der en lang række faktorer, ser skal være opfyldt. Bl.a. skal spiredvalen ophæves.

De fleste frø kan holde mere end én havesæson. Derfor er der mange penge og ærgrelser at spare ved at opbevare frøene korrekt.

Jo længere man dykker ned i jordens mystik, jo mere fascineres man over, hvad der foregår. En opdagelsesrejse i muldlaget byder på strukturer, regnorme og mikroorganismer, der afslører jordens tilstand. Der gives gode råd til, hvordan man samarbejder med og bevarer livet i jorden.

Der plantes mange træer i danske haver, men mange mistrives. En af årsagerne kan være, at man har plantet forkert. Artiklen beskriver de forskellige sider af plantning af nye træer – om valg af træer, om jordbundsforhold, plantehul og plantedybde og om opbinding, vanding og udkrudt.

Vi er mange, der gerne så en verden uden plastik, men når den nu er her og kan genbruges, er der bare nogle ting, den gør fantastisk. Det gælder ikke mindst at holde ukrudt væk.

Når man ser de hvide kålsommerfugle flagre rundt i haven i sommerens løb, kan det ligne en tilfældighed, at de finder kålplanterne. Men den gravide kålsommerfugl er i stand til ikke kun at finde frem til kålplanterne i haven, men også til de allerbedste for larvernes udvikling.

I juni–juli er det nemt at samle frø og udvide sit sortiment af påskeklokker til glæde for bier og mennesker.

Hvis dine løg og porrer har små orange pletter, som smitter af, når du rører ved dem, så er de angrebet af løg- og porrerust, Puccinia alii.

Med udsigt til at skulle dyrke 1.300 m² ekstra grønsagsmark var der kun et at gøre: Få gang i den gode, gamle, støjfri teknologi, hjulhakken.

Opbevaring af årets æblehøst kan være lidt af en opgave, især når man har mange æbler. Peter Norris viser sit praktiske æbleskab frem, som har gjort arbejdet en hel del lettere.

For snart mange år siden var der i Praktisk Økologi en artikel om, at man ved at så i tusmørke kunne undgå, at ukrudtsfrøene blev udsat for lys under jordbearbejdningen og som følge deraf begyndte at spire. En økologisk landmand har påvist at det virker i praksis.

Træer er levende biologiske væsner, og træernes biologi bør være udganspunkt for ethvert indgreb. I hvert fald hvis man ønsker træet skal klare sig så godt som muligt.

Det er vigtigt ikke at så, førend jorden er så varm, at frøene kan spire. Det er som regel en god ide at vente, til temperaturen er nogle grader over minimum, da spiretiden ellers er meget lang med risiko for dårligere fremspiring. Tabel over grønsagarternes spiretemperatur og spiringstid.

Hvis man sår sojabønner til frisk forbrug som 2. afgrøde fra midt i juli, vil man få en spiselig efterafgrøde, som desuden kan være en god forfrugt til næste års afgrøde, da sojabønner er kvælstoffikserende planter.

Rodfrugter er friske og sprøde til midt på foråret, hvis du lader dem blive i jorden under dække. Jorden kan holdes frostfri helt op i jordoverfladen, når jorden dækkes med et 20–25 cm tykt, isolerende lag.

Et kort tip om stiklingeformering af buksbom.

Stiklingeformering kan mange gange anvendes, hvis man har en plante med nogle særlige egenskaber, man ønsker bevaret, eller hvis liguster- eller spiræahækken skal skiftes ud. Metoderne til stiklingeformering er afhængig af tidspunktet på året. Her beskrives både urteagtige, halvtræagtige og træagtige stiklinger.

Det er sjældent ukrudt, man ønsker sig, når drømmen om en køkkenhave med sprudlende, sunde grønsager skal føres ud i livet. Den perfekte have uden ukrudt findes bare ikke. Til gengæld er der en række metoder, som vil minimere antallet af uønskede planter.

Et overblik over erfaringer med bekæmpelse af den iberiske skovsnegl, populært kaldet dræbersneglen. Omtalte strategier: indsamling af snegle og æg, metalsneglehegn, sneglekrave, et billigt gør-det selv sneglehegn af træ og plast, nyttedyr som tager sneglene.

Vil man undgå orm i gulerødder, er eneste sikre måde er at overdække gulerodsbedet med fiberdug fra såning til oktober. Et 1,10 m højt hegn beklædt med fiberdug og jorddække er også strategier, som kan minimere antallet af angrebne gulerødder. En helt ny metode er undersåning med jordkløver.

Otte frøsamlere har i nogle år dyrket videre på en tredjegenerationstomat ved navn ‘Sweet Casady’ – resultaterne er vidt forskellige.

Sene kartofler holder sig bedst i jorden så langt ud på vinteren, som frosten tillader. Derfor venter jeg gerne så længe som muligt med at høste mine Sava-kartofler til vinteropbevaring. Men det betyder også, at jorden ligger bar, helt fra toppene er visnet ned i juli måned. Som et forsøg prøvede jeg derfor at så grøngødning oven på de uhøstede kartofler i sommeren 2014.

Ved at så tagetes i vindueskarmen allerede i marts, vil de blomstre allerede i maj måned. Plantes de ud i drivhuset, vil de vil tiltrække nyttige insekter til bekæmpelse af de første bladlus, der også dukker op i maj.

Ved at benytte sig af blandingskultur kan man dyrke meget mere på samme areal. Samtidig gør man det vanskeligere for de enkelte fjender at finde deres favoritplante, og for ukrudtet af få plads. Artiklen indeholder en oversigt over gode blandingskulturer og dyrkningsafstande.

Forsøg i landbruget har vist, at man ved at dyrke de rette grøngødningsplanter i en hel vækstsæson kan skaffe store mængder kvælstof til den efterfølgende afgrøde på arealet. Denne viden kan omsættes til haveskala og passes ind i sædskiftet, så man kan dyrke en stor del af det nødvendige kvælstof.

Hvis man har et træ eller en busk, som der ikke længere er plads i haven, kan man forsøge at flytte planten. I mange tilfælde kan det lade sig gøre at flytte selv et ret stort træ eller busk, men det er vigtigt at gøre det på det rigtige tidspunkt og den rette måde.

Det er så ærgerligt, når planter, man har glædet sig til, pludselig står afgnavede eller er angrebet af sygdomme. Men hvad fortæller et sådant angreb om plantens trivsel? I artiklen kan man læse om. hvordan man kan forebygge sygdomme og skadedyr, så de ikke bliver et stort problem.

I køkkenhaven er det nødvendigt med et vist sædskifte for at minimere risiko for plantesygdomme, skadedyr og jordtræthed. Oversigt med grønsager inddelt i plantefamilier. En visuel sædskifteplan med 4-årigt sædskifte dyrket med kompost, efterafgrøde og vinterdække – følg det måned for måned.

Det er oplagt at tage hensyn til et højbeds orientering i forhold til verdenshjørner, når man tilplanter. Tegning af et forslag til blandingskultur i et øst-vest orienteret bed.

Det er både sjovere og væsentlig mere miljøbevidst at samle regnvand og genbruge det i hus og have, i stedet for bare at lede det ud i kloakken.

Tagetes er en klassisk sommerblomst, der passer fint til en mere vild havestil. Den er nem at høste frø af, og i Mette Petersens have er den kommet for at blive.

En tagflade er ofte et fjernt, afsides sted, som man sjældent anser for brugbart til andet end opsamling af regnvand, solceller eller måske en terrasse. Udnyttelse af tagflader til havebrug er imidlertid oplagt, hvis man gerne vil optimere brugen af sin grund, skabe grønne, spiselige tage og nyde synet af et levende tag. Men det kræver, at tagkonstruktionen kan bære!

Opgør med vanetænkning kan skabe mere natur, større oplevelser og mindre vedligehold.

Det er nemt at bygge en tørrer, der udelukkende bruger solvarme.

Ukrudt er af havefolk hadet eller elsket – eller noget derimellem. Som med alting i naturen handler det ikke om at hade eller elske men at rumme og forstå. Her præsenteres de mest almindelige ukrudtsarter deres foretrukne voksesteder, positive egenskaber, hvad deres tilstedeværelse er et symptom på samt forslag til løsning på problemet.

Arbejdet som gartner er præget af dårlige arbejdsstillinger: tungt høstarbejde, hvor man er foroverbøjet mange timer i streg og plantning, som foregår i hånden og på knæ. Derfor betyder det rigtig meget, at den store opgave med lugning ikke foregår i en slidsom arbejdsstilling. David arbejder i et lille gartneri ved Idrætshøjskolen Bosei og har gjort gode erfaringer med flere forskellige redskaber.

Mange med får står ofte tilbage med en masse uld, som de ikke kan bruge til noget, og som derfor ender på forbrændingen. Uld kan dog vise sig at være en anvendelig naturgødning til haven.

For knap 10 år siden begyndte Ulla at anlægge en 2.500 m² stor skovhave. Ud over den daglige haveglæde giver den også mere og mere mad samtidig med, at arbejdsbyrden bliver mindre og mindre. Ulla planter i fire lag og deler i denne artikel udførlige plantelister til skovens lag.

Det giver en flot grøn have at så efterafgrøde på havens tomme bede, men der er ikke den store virkning med opsamling af kvælstof, hvis ikke den såes ud senest først i august.

I følge den franske forsker Chaboussou trives de fleste insekter, svampe, bakterier og vira bedst på/i planter, der har et stort indhold af opløste næringsstoffer i plantesaften. Det gælder derfor om at undgå, at planterne har et højt indhold af næring i plantesaften.

Ved dyrkning af kålplanter som majroer er det afgørende med et godt sædskifte – det hører vi gang på gang – og det gælder også efterafgrøderne. Men også valg af sorter kan have stor betydning.

Mange haveejere får deres gulerødder ødelagt af gulerodsfluens larver. Her beskrives nogle forslag til, hvad man kan gøre for at minimere skaderne og endda i heldigste tilfælde dyrke helt fejlfri gulerødder.

Regnvand er både en velsignelse og en forbandelse i vores haver, afhængig af hvornår og hvor meget der kommer. Med udgangspunkt i vandets fysik kan man designe sin have, så afledningen forsinkes, og havens planter kan få en mere stabil vandforsyning. Ved at lave en vandret udgravning (en swale) kan man holde på vandet, så planterne forsynes i tørketider.

Uden vand trives afgrøderne ikke, men da vand er en dyr og i tørkeperioder en knap ressource, bør vi udnytte vandet bedst muligt i haven.

Vand er et af de vigtigste elementer til at skabe liv i haven. Vand tiltrækker både padder, insekter og fugle – og ikke mindst mennesker. For at vandet får bedre betingelser for at give liv, har Lene og Morten lavet deres eget renseanlæg med blandt andet dammuslinger til deres lille havedam.

Det er først og fremmest kombinationen af fugt, ilt og den rette temperatur, der får et frø til at spire. Ude i køkkenhaven kan disse faktorer være svære at styre, især på de ekstreme jordtyper. Hvis du vil være helt sikker på et godt resultat, kan det være en løsning at forspire frøene og så dem ud i en kartoffelmelsgelé.

I naturen er jorden dækket af enten levende eller døde planter. Det visne planteaffald formulder og giver næring til nye planter den kommende sæson. Det er den cyklus, vi skal efterligne i køkkenhaven for at opnå en god jordstruktur og en frodig vækst.

En af de store udfordringer som selvforsyner er at få årets høst af grønsager, frugt og bær opbevaret, så de holder sig vinteren over. Det kan være svært i moderne boliger.

Et regnbed er smukt og nemt, og så er det reel klimatilpasning i en tid, hvor kloakkerne skal aflastes ved store regnskyl. Lea og Anders har plantet deres bed til med stauder og græsser, der tåler det fugtige miljø og nyder den minimale pasning og det liv, som bedet giver.

Den rette jordbehandling er ikke til et spørgsmål om gravning – ikke gravning. Det vigtigste er ikke, om man gør dette eller hint, men at man forstår så meget af, hvad der foregår i og med jorden og planterødderne, at man kan gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt.