Dyrkningsmetode

Bliv medlem her, og modtag Praktisk Økologi 6 gange årligt.

5-årigt sædskifte med helårsgrøngødning

Af Jens Holmegaard
Praktisk Økologi 4/2003, side 20

En visuel sædskifteplan over et 5-årigt sædskifte med henblik på at være selvforsynende med kvælstof i haven. Sædskifteplanen følger de enkelte bede hen over sæsonen med afgrøder på jorden, efterafgrøder, helårsgrøngødning, hvornår afgrøden omhakkes m.m.

Agurker kan beskæres på flere måder

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2003, side 26

Det er nødvendigt at beskære sine agurker i drivhuset, hvis målet er en jævn forsyning af salatagurker til køkkenet og ikke en uigennemtrængelig jungle af lange ranker. Ved den traditionelle danske beskæring dyrkes agurkerne på sideskud, men man kan også vælge at dyrke stammeagurker.

Alternerende vanding

Af Christian R. Jensen, Mathias N. Andersen, Fulai Liu, Finn Plauborg og Sven-Erik Jacobsen
Praktisk Økologi 6/2008, side 21

Ny forskning viser, at man kan spare på vandet uden at forringe høstudbyttet. Ved på skift at vande på hver side af planterækkerne, kan man aktivere planternes kemiske signalsystem, så de nedsætter behovet for vand.

Anlægning af grønne tage

Af Angela Beck Møller
Praktisk Økologi 1/2004, side 10

Man skelner mellem to slags grønne tage: Det intensive tag, taghaven, hvor der stort set ingen grænser findes for havens udformning, og det ekstensive tag med lav opbygningshøjde på ca. 8 cm og en beplantning, der som regel består af stenurtplanter i alle variationer, purløg og husløg.

Bionet

Af Winnie Poulsen
Praktisk Økologi 5/2002, side 23

Fiberdug holder effektivt insekter ude, og det er godt i foråret. Men der kommer let huller i det, og om sommeren giver den stillestående luft problemer med råd. Et alternativ er et vind-og vandneutralt nylonnet. Winnie Poulsen afprøvede i 2002 Bionet over vækstbuer mod kållarver og påfugle.

Bionet – fiberdug – vækstbuer

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2003, side 7

Hvis man vil have det optimale ud af sin køkkenhave året rundt, skal planterne beskyttes mod vind, vejr og skadedyr. Fiberdug er velegnet til klimabeskyttelse i forår og efterår, mens det ny bionet giver et bedre klima i højsommeren. For at kunne bruge bionet, skal der opstilles vækstbuer.

Bladlus i salat under glas

Af Gitte K. Bjørn
Praktisk Økologi 1/2012, side 19

Bladlus kan være et stort problem i mistbænke og drivhuse. Hvis man ikke forebygger angreb, kan lusene sidde klar, så snart de spæde salatplanter udplantes i det tidlige forår.

Bliv agertidslen kvit

Af Svend Sejersen
Praktisk Økologi 5/2010, side 18

Normalt siger man jo før jo bedre, men når det gælder lige netop agertidslen, er tålmodighed en dyd.

Brug af jorddække i køkkenhaven

Af Sofie Arlien-Søborg
Praktisk Økologi 3/2005, side 22

Både den dovne og ambitiøse haveejer kan hente mange fif i bunden af en bøgeskov, hvor der ligger et godt lag blade. I naturen er jorden altid dækket med planter og visne plantedele. En artikel om at bruge jorddække i haven.

Brug grønmasse som gødning

Af Margareta Magnusson
Praktisk Økologi 5/2007, side 8

Både som forsker og erhvervsavler har Margareta Magnusson erfaret, at grønmasse opfylder planternes næringsbehov og forbedrer jorden.

Da capo

Af Winnie Poulsen
Praktisk Økologi 1/2003, side 24

Når man i januar står med en stak frøkataloger og skal til at bestille frø, er det tid til at tænke tilbage på 2002 sæsonen. Hvilke sorter var gode og skal dyrkes igen. I artiklen giver forfatteren sit bud på nogle gode sorter, som hun vil dyrke igen i 2003 og kan anbefale til andre.

Den grønne gødning

Af Mia Stochholm og Hanne Søgård
Praktisk Økologi 4/2012, side 11

Kompakt jord, mangel på næringsstoffer eller bare trangen til et dyrkningsfrit år i hængekøjen til lyden af summende insekter? Det klarer grøngødningen.

Drivning i foråret i væksthusskab og mistbænk indenfor

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2004, side 29

Når man forkultiverer indendøre i foråret kan grimme plantekasser, tilfældige reoler osv. hurtigt forvandle stuer m.m. til noget meget lidt pænt for resten af familien. Man kan gøre det hele lidt mere æstetisk og samtidig godt for planterne. Et smukt væksthusskab eller drivbænk i træ er et god bud.

Dræbersneglen – eller hvad vi nu skal kalde den

Af Birte Buhl og Sussie Pagh
Praktisk Økologi 2/2008, side 24

Meget ved dræber­sneglenes liv er stadig et mysterium, men en ting er sikkert. Hvis man vil holde dem i skak, skal man være tidligt ude.

Dræbersneglen – gode råd om bekæmpelse

Af Birte Buhl og Sussie Pagh
Praktisk Økologi 3/2008, side 26

En artikel om bl.a. fælder, hegn og Ferramol.

Dræbersneglens potentielle fjender

Af Birte Buhl og Sussie Pagh
Praktisk Økologi 4/2008, side 20

Man kan også ty til biologiske bekæmpelsesmidler, når man vil dræbersneglene til livs. Men ikke alle er lige velegnede.

Dyrk i sand og med græsafklip

Af Nils Åkerstedt
Praktisk Økologi 1/2005, side 16

I Sverige har haveejerne længe kendt til Nils Åkerstedt og hans dyrkningsmetode med sand og græsafklip, der ikke mindst er interessant, hvis man er nødt til at dyrke i forhøjede bede, eller har problemer med gulerødder på lerjord. Læs også om drivhusdyrkning og plantejord til krukkeplanter.

Dyrkning uden jordbearbejdning

Af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb
Praktisk Økologi 2/2016, side 10

At dyrke uden at grave er som at arbejde med naturen i haven. Det anbefales til alle, der er trætte af rygsmerter, og til alle, der værdsætter mere tid til at nyde havens frodighed og høst af grønsager.

Eftergødskning

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2016, side 18

Hvis køkkenhavens grønsager skal vokse sig store og forsyne os med masser af mad, skal planterne have de nødvendige plantenæringsstoffer til rådighed i løbet af vækstperioden. Men de skal heller ikke overgødskes, da overgødskede planter oftere angribes af skadedyr og sygdomme.

En bedre jordstruktur

Af Jens Holmegaard
Praktisk Økologi 4/2002, side 20

Jordens struktur kan forbedres gennem en såkaldt jordforbedringskur. Det indebærer en dyb jordbearbejdning midt på sommeren, hurtig tilsåning med specielle planter, som giver en frodig plantevækst med rødder, som effektivt gennemvæver jorden og giver næring til mikroorganismerne.

En guide til forkultivering

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 1/2015, side 10

Dagene bliver længere, frøkatalogerne frister, vi er rastløse og vil i gang. Men hver ting til sin tid, for det handler om timing, hvis man vil have det optimale ud af sine hjemmedyrkede småplanter.

Enårig blomstereng

Af Mia Stochholm og Hanne Søgård
Praktisk Økologi 5/2012, side 15

Grøngødning behøver ikke kun at have jordforbedrende egenskaber. Nogle blandinger er en fryd for insekterne – og for øjet.

Er der liv efter herregårdsstenene?

Af Birgitte Løkke og Anders Dam
Praktisk Økologi 2/2006, side 16

I alle haver er der brug for befæstelser: Indkørsler, gårdspladser og terasser. Adgangsveje til hoveddøren, kældertrappen og cykelskuret osv. Denne artikel handler om, hvordan man kan få smukkere befæstelser i haven ved at skele hensynsfuldt til miljøet, når man planlægger.

Erfaringer med dyrkning af etfedshvidløg fra topløg af Estisk Rød

Af Kirsten Hedegaard
Praktisk Økologi 6/2015, side 34

Erfaringer viser, at de små topløg trives væsentligt bedre ved forårs- end ved efterårssåning. De får en frodigere og grønnere top og gror længere tid.

Et godt liv med lus

Af Hanne Søgård
Praktisk Økologi 4/2011, side 12

Forebyg luseangreb i din have og få i tilgift en nem, økologisk have i balance.

Flerårigt rodukrudt

Af Hanne Søgård
Praktisk Økologi 2/2012, side 28

Bekæmp rodukrudtet på det helt rigtige tidspunkt og få fuldt udbytte af anstrengelserne.

Forædling af flerårige grønsager

Af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb
Praktisk Økologi 6/2015, side 8

Viften af fantastiske sorter, som kan skabes ved fokus og selektering er i sandhed overraskende. I artiklen her kan du læse om sukkerrod og flerårig kål.

Frønovice, frøsamler eller frønørd

Af Brian Krause
Praktisk Økologi 6/2010, side 24

Man kan være frøsamler på mange måder, alt efter hvor meget man ved om frøformering, og hvor meget man går op i det. Hvis du allerede er frøsamler, kan du i denne artikel få en idé om, hvilken slags du er og måske få et par gode råd om, hvordan du får bedre frø. Hvis du ikke er frøsamler – tja, hvem ved … ­måske får du lyst til at blive det.

Frøsamling for viderekomne

Af Brian Krause
Praktisk Økologi 5/2007, side 14

At samle frø bliver nemt en passion, og hvis man sætter sig en smule ind i frøformeringens mysterier, kan man høste frø af høj kvalitet.

Frøsamling til husbehov

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 6/2015, side 4

Lotte Kramer har dyrket køkkenhave i over 20 år, og efterhånden er frøsamling blevet en naturlig del af årets cyklus.

Få styr på dit sædskifte

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2011, side 8

Skal drømmen om at dyrke flotte og sunde grønsager gå i opfyldelse, må køkkenhavens sædskifte tages alvorligt.

Gem havens afgrøder ved at tørre dem

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2004, side 16

Der er flere gode grunde til i dag at vælge at tørre sine grønsager, frugter og krydderurter: Man får et meget velsmagende produkt, tabet af de fleste vitaminer og mineraler er minimalt. Man kan nyde havens æbler og blommer vinteren igennem uden at være nødt til samtidig at indtage en masse sukker.

Giv ukrudtet baghjul

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2003, side 26

Hvis man har en stor køkkenhave eller et mindre gartneri, kan det være en god ide at sætte hjul på redskaberne ti f.eks.ukrudtsbekæmpelsen. Og lige nu er der indtil flere modeller af hjulhakker på markedet. Det er også muligt at købe en- og toradede hånddrevne såmaskiner.

Grønne fugeplanter

Af Niels Junggreen Have
Praktisk Økologi 1/2003, side 12

Der er brug for nytænkning omkring vedligeholdelse af belægningsarealer, når udkrudtsmidlerne skal udfases. Mekanisk renholdelse give hurtigt nye ukrudtsplanter. Blandt de naturlige løsninger på problemer med ukrudt i belægninger er at etablere egnede grønne fugeplanter som mos, lav, minikløver.

Gør frugthaven klar til kamp

Af Maren Korsgaard
Praktisk Økologi 2/2006, side 19

Der er udsigt til masser af god frugt i den kommende sæson, hvis man giver sine frugttræer og bærbuske lidt opbakning netop i denne tid.

Haven ved fyret

Af Winnie Poulsen
Praktisk Økologi 2/2008, side 16

Man bliver aldrig for gammel til at anlægge køkkenhaver, for resultaterne viser sig inden for uger eller måneder, og der er åbenbart ikke det sted, hvor ikke man »so oder so« kan få det til at lykkes. Winnie Poulsen fortæller om sine erfaringer med at lave en have på stengrund.

Hold hus med næringsstofferne

Af Jens Holmegaard
Praktisk Økologi 4/2003, side 20

Hvis man går efter at dyrke grøngødning for at være mere eller mindre selvforsynende med kvælstof, så er det vigtigt at man bevarer de opsamlede næringsstoffer til gavn for næste afgrøde – i jorden som rod, som tørret hø eller i kompost. Det er især vigtigt vinteren over, hvor udvaskning truer.

Hvad sker der nede i jorden?

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2016, side 12

Det er planterne, som vi koncentrerer os mest om, når vi dyrker vores have. Men egentlig er det jorden, som vi skal dyrke, da den har afgørende betydning for plantevæksten.

Højbed efter tysk forbillede

Af Niels Junggreen Have
Praktisk Økologi 3/2003, side 20

I tyske havebøger beskrives ofte et lagdelt, højt bed. Den indre opbygning består af forskellige lag af haveaffald og lag af muld. Bedet opbygges i 70–90 cm højde, heraf en del under jordniveau. Formuldningsprocesen varer 5–7 år, og det siges, at det giver et merudbytte på 2–3 gange.

Højbede – et løft til haven

Af Jette W. Frederiksen
Praktisk Økologi 5/2003, side 26

Højbede kan give haven et kick – eller rettere et løft. Højbede kan være alt fra et traditionelt stendige med krybende vækster, potter brugt i grupper og ensidige bede på en skrånende grund til køkkenhave og planter til en pergola dyrket i tomme olietønder. Valg af materialer til højbede er afgørende for udtrykket.

Højbede med og uden kanter

Af Niels Junggreen Have
Praktisk Økologi 3/2003, side 18

Hvælvede højbede får man automatisk, hvis man indretter sin have med bede, hvor man aldrig træder i bedene. Men man kan også anlægge egentlig højbede med bedrammer af træ, og hvor jordniveauet er hævet f.eks. 30 cm. Bede med rammer kan let indrettes til drivbede. Terrasser er også en slags højbede.

Høst frø af salat i sensommeren

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2016, side 7

September er højsæson for høst af egne frø, og bare én salatplante giver masser af frø.

Høst og opbevaring

Af Dorte Ernst
Praktisk Økologi 6/2014, side 22

Snart 40 års erfaringer på Hegnstrup med vinteropbevaring af sæsonens høst har ført til et gennemtænkt system, der tager højde for naturens luner og sikrer friske grønsager til salg og selvforsyning hele vinteren.

Ingen aviser i komposten

Af Henrik Ahlmann
Praktisk Økologi 4/2009, side 29

Aviser og andre tryksager kan indeholde en række betænkelige stoffer. De bør derfor ikke bruges i komposten.

Jorden fryser også

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2006, side 10

Som haveejer er det i efteråret, man skal være på udkig efter masser af dækmateriale til haven, så jorden kan beskyttes mod vinterens kulde, blæst og regn. Artiklen omhandler jorddække i form af efterafgrøder og vinterdække.

Jordkur før frugttræer

Af Hanne Søgård
Praktisk Økologi 2/2009, side 26

Jorden skal være i orden, når man planter frugttræer – både når det gamle træ skal skiftes ud, og når man anlægge en ny have.

Kampestensmure og -diger

Af Birgitte Løkke og Anders Dam
Praktisk Økologi 1/2006, side 9

I Danmark har vi en lang tradition for at bygge diger og især støttemure af kampesten. I artiklen kan du læse om, hvordan man bygger en kampestensmur.

Kanter

Af Pernille Danielsen
Praktisk Økologi 4/2011, side 16

Der er kanter, som er oplagte at bruge, når det drejer sig om runde og organiske former og andre, når der er tale om lige og stramme former i haven.

Kartofler i uld

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 2/2016, side 35
Læs mere…

Uld er i dag for mange fåreavleres vedkommende blevet et affaldsprodukt, men det har gode egenskaber som gødning, som især er tydeligt i forbindelse med kartoffeldyrkning. En håndfuld frisk, uvasket uld under hver læggekartoffel viser sig at give forbedret vækst og udbytte.

Klar, parat, så!

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 2/2013, side 8

Rettidig omhu og fornemmelse for jordtypen er hjørnestenene i den optimale klargøring af såbedet.

Kommunekompost – godt eller skidt?

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 6/2011, side 26

Der er mange mere eller mindre veldokumenterede rygter om den kommunale kompost. En nærmere undersøgelse viste, at ingen af dem var sande.

Kompost – næringsværdi og anvendelse

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 3/2014, side 16

Hver gang vi fjerner noget fra vores jord i form af grønsager, skal vi give noget tilbage, så der ikke tæres af jordens næringsstofpulje. Det gøres bedst i form af kompost. Men næringsindholdet varierer meget i de forskellige typer.

Kompost for de travle

Af Troels V. Østergaard
Praktisk Økologi 2/2005, side 28

Det med kompost i en lile have har aldrig været nemt. Her kommer et forlsag til, hvordan man får god kompost næsten uden at røre en finger, og uden at det koster ret meget tid.

Kompostbunkerne i Slottsträdgården

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 6/2003, side 6

Det første, man lægger mærke til, når man kommer på besøg i den økologisk drevne Slottsträdgård i Malmø, er kompostbunkerne. De ligger som høje, lange gærder midt på grønsagsarealerne. Det er et helt bevidst valg og en del af deres dyrkningssystem.

Kvælstofunderskud

Af Sten Porse
Praktisk Økologi 1/2003, side 15

Hvis man gøder sin jord med kompost, vil der med tiden opstå den situation, at der er nok eller endda lidt for meget kalium og fosfor i jorden, mens der er underskud af kvælstof. Og kvælstof er noget, som planterne bruger i store mængder og ikke kan leve uden.

Kål dyrket i kompostrender

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 6/2003, side 24

Gøder man ikke hoved- og rosenkål tilstrækkeligt, bliver hovederne meget små. Hvis man ikke har adgang til masser af husdyrgødning, men kun har havekompost og ormekompost fra en lukket beholder, kan man »spare« på den dyrebare kompost ved at dyrke kålene i kompostrender.

Kål og ærter er gode naboer

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2012, side 10

Det er logisk at dyrke de kvælstofsamlende ærter mellem de grådige kål, men at få succes kræver god timing.

Lav din egen så- og pottejord

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 6/2010, side 20

For mange er jord til forkultivering og krukker noget, man køber i en sæk på planteskolen. Men at skulle købe noget så umiddelbart håndgribeligt som jord kan virke lige så paradoksalt som at købe vand på flaske. Man kan faktisk lave det selv, hvis man overholder nogle enkelte forholdsregler.

Lav et regnbed

Af Julia Gram-Jensen
Praktisk Økologi 2/2011, side 10

Ved at nedsive regnvandet fra taget i stedet for at lede det til kloakken, er man med til at mindske risikoen for, at kloakkerne løber over ved heftig regn. Få opskriften på et lavt, enginspireret regnbed, som også skaber flere sanseoplevelser og mere naturværdi i haven.

Ledans

Af Niels Åmand
Praktisk Økologi 3/2010, side 4

Der er stor forskel på leer, og skal man finde sin udkårne, er det en god ide at bygge den selv.

Leg med frø af overvintrende bladkål

Af Vivi Logan
Praktisk Økologi 6/2015, side 18

At tage frø af kål kan virke uoverkommeligt – især hvis formålet er en ren sort. Men det kan også være en leg med former og farver.

Lenes såtips

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2006, side 34

På en kold februardag giver Lene Kjær Tvedegaard fra Gartneri Toftegaard gode råd om såteknik.

Løsning af jorden i dybden

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2002, side 28

Planter vokser simpelthen bedre, hvis deres rødder har gode arbejdsforhold, så de har let ved at trænge igennem jorden, og der er tilpas med luft og vand. Det kan man sørge for ved at fodre regnormene, dyrke planter med dybtgående rødder og dybdebehandle jorden med års mellemrum.

Mere Liv Foredrag: Spagnumfri dyrkning

Af Julie Priess Hansen
Praktisk Økologi 4/2016, side 4

Dyrkning i kompostjord giver god mening, men der er også udfordringer, som skal overkommes. Ligesom alt andet, så kræver det tid og tålmodighed at lære at lave sin egen jord.

Nyt økologisk frøfirma

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2003, side 27

David M. Quaife, gartner i Horbelev på Falster, har dyrket mange af de gamle sorter til salg. Han er nu startet som frøavler og har et meget stort udvalg af økologiske frø.

Når frø spirer

Af Keld Knattrup
Praktisk Økologi 2/2004, side 8

Spireprocessen er betagende, når det lille frø på relativt kort tid spirer og bliver til en lille kimplante. Men for at frøet kan spire, er der en lang række faktorer, ser skal være opfyldt. Bl.a. skal spiredvalen ophæves.

Opbevaring af frø

Af Brian Krause
Praktisk Økologi 5/2010, side 8

De fleste frø kan holde mere end én havesæson. Derfor er der mange penge og ærgrelser at spare ved at opbevare frøene korrekt.

Plantning af træer

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 6/2006, side 12

Der plantes mange træer i danske haver, men mange mistrives. En af årsagerne kan være, at man har plantet forkert. Artiklen beskriver de forskellige sider af plantning af nye træer – om valg af træer, om jordbundsforhold, plantehul og plantedybde og om opbinding, vanding og udkrudt.

Plastik

Af Frank Erichsen
Praktisk Økologi 2/2011, side 20

Vi er mange, der gerne så en verden uden plastik, men når den nu er her og kan genbruges, er der bare nogle ting, den gør fantastisk. Det gælder ikke mindst at holde ukrudt væk.

På jagt efter et godt kålbed

Af B.Overgaard Nielsen
Praktisk Økologi 3/2004, side 12

Når man ser de hvide kålsommerfugle flagre rundt i haven i sommerens løb, kan det ligne en tilfældighed, at de finder kålplanterne. Men den gravide kålsommerfugl er i stand til ikke kun at finde frem til kålplanterne i haven, men også til de allerbedste for larvernes udvikling.

Påskeklokke som biplante

Af Eva Skjødsholm
Praktisk Økologi 3/2016, side 12

I juni–juli er det nemt at samle frø og udvide sit sortiment af påskeklokker til glæde for bier og mennesker.

Rust på løg og porre

Hvis dine løg og porrer har små orange pletter, som smitter af, når du rører ved dem, så er de angrebet af løg- og porrerust, Puccinia alii.

Rækkedyrkning med hjulhakke

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2009, side 13

Med udsigt til at skulle dyrke 1.300 m² ekstra grønsagsmark var der kun et at gøre: Få gang i den gode, gamle, støjfri teknologi, hjulhakken.

Scener fra et æbleskab

Af Peter Norris
Praktisk Økologi 5/2016, side 18

Opbevaring af årets æblehøst kan være lidt af en opgave, især når man har mange æbler. Peter Norris viser sit praktiske æbleskab frem, som har gjort arbejdet en hel del lettere.

Snyd ukrudtet – så i mørke

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2004, side 9

For snart mange år siden var der i Praktisk Økologi en artikel om, at man ved at så i tusmørke kunne undgå, at ukrudtsfrøene blev udsat for lys under jordbearbejdningen og som følge deraf begyndte at spire. En økologisk landmand har påvist at det virker i praksis.

Sommerbeskæring

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 4/2005, side 24

Træer er levende biologiske væsner, og træernes biologi bør være udganspunkt for ethvert indgreb. I hvert fald hvis man ønsker træet skal klare sig så godt som muligt.

Spiretemperatur og spiretid

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2004, side 9

Det er vigtigt ikke at så, førend jorden er så varm, at frøene kan spire. Det er som regel en god ide at vente, til temperaturen er nogle grader over minimum, da spiretiden ellers er meget lang med risiko for dårligere fremspiring. Tabel over grønsagarternes spiretemperatur og spiringstid.

Spiselig grøngødning

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2004, side 27

Hvis man sår sojabønner til frisk forbrug som 2. afgrøde fra midt i juli, vil man få en spiselig efterafgrøde, som desuden kan være en god forfrugt til næste års afgrøde, da sojabønner er kvælstoffikserende planter.

Sprøde rødder

Rodfrugter er friske og sprøde til midt på foråret, hvis du lader dem blive i jorden under dække. Jorden kan holdes frostfri helt op i jordoverfladen, når jorden dækkes med et 20–25 cm tykt, isolerende lag.

Stiklingeformering af buksbom

Af Hanne Søgård og Mie Bøggild
Praktisk Økologi 5/2007, side 32

Et kort tip om stiklingeformering af buksbom.

Strategier mod den iberiske skovsnegl

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2002, side 16

Et overblik over erfaringer med bekæmpelse af den iberiske skovsnegl, populært kaldet dræbersneglen. Omtalte strategier: indsamling af snegle og æg, metalsneglehegn, sneglekrave, et billigt gør-det selv sneglehegn af træ og plast, nyttedyr som tager sneglene.

Strategier mod gulerodsfluen

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2002, side 16

Vil man undgå orm i gulerødder, er eneste sikre måde er at overdække gulerodsbedet med fiberdug fra såning til oktober. Et 1,10 m højt hegn beklædt med fiberdug og jorddække er også strategier, som kan minimere antallet af angrebne gulerødder. En helt ny metode er undersåning med jordkløver.

Sweet Casady

Af Karen Bredahl
Praktisk Økologi 6/2015, side 16

Otte frøsamlere har i nogle år dyrket videre på en tredjegenerationstomat ved navn ‘Sweet Casady’ – resultaterne er vidt forskellige.

Så grøngødning ovenpå de uhøstede kartofler

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 3/2015, side 26

Sene kartofler holder sig bedst i jorden så langt ud på vinteren, som frosten tillader. Derfor venter jeg gerne så længe som muligt med at høste mine Sava-kartofler til vinteropbevaring. Men det betyder også, at jorden ligger bar, helt fra toppene er visnet ned i juli måned. Som et forsøg prøvede jeg derfor at så grøngødning oven på de uhøstede kartofler i sommeren 2014.

Sådan bruger du blandingskultur

Af Sofie Arlien-Søborg
Praktisk Økologi 2/2005, side 6

Ved at benytte sig af blandingskultur kan man dyrke meget mere på samme areal. Samtidig gør man det vanskeligere for de enkelte fjender at finde deres favoritplante, og for ukrudtet af få plads. Artiklen indeholder en oversigt over gode blandingskulturer og dyrkningsafstande.

Sådan dyrker du dit eget kvælstof

Af Jens Holmegaard
Praktisk Økologi 4/2003, side 18

Forsøg i landbruget har vist, at man ved at dyrke de rette grøngødningsplanter i en hel vækstsæson kan skaffe store mængder kvælstof til den efterfølgende afgrøde på arealet. Denne viden kan omsættes til haveskala og passes ind i sædskiftet, så man kan dyrke en stor del af det nødvendige kvælstof.

Sådan flytter du træer og buske

Af Sten Porse og Jens Thejsen
Praktisk Økologi 6/2002, side 24

Hvis man har et træ eller en busk, som der ikke længere er plads i haven, kan man forsøge at flytte planten. I mange tilfælde kan det lade sig gøre at flytte selv et ret stort træ eller busk, men det er vigtigt at gøre det på det rigtige tidspunkt og den rette måde.

Sådan får du sunde planter i haven

Af Henrik Ahlmann
Praktisk Økologi 3/2004, side 6

Det er så ærgerligt, når planter, man har glædet sig til, pludselig står afgnavede eller er angrebet af sygdomme. Men hvad fortæller et sådant angreb om plantens trivsel? I artiklen kan man læse om. hvordan man kan forebygge sygdomme og skadedyr, så de ikke bliver et stort problem.

Sædskifte i køkkenhaven

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2003, side 10

I køkkenhaven er det nødvendigt med et vist sædskifte for at minimere risiko for plantesygdomme, skadedyr og jordtræthed. Oversigt med grønsager inddelt i plantefamilier. En visuel sædskifteplan med 4-årigt sædskifte dyrket med kompost, efterafgrøde og vinterdække – følg det måned for måned.

Tag hensyn til bedets orientering ved tilplantning

Af Niels Junggreen Have
Praktisk Økologi 3/2003, side 20

Det er oplagt at tage hensyn til et højbeds orientering i forhold til verdenshjørner, når man tilplanter. Tegning af et forslag til blandingskultur i et øst-vest orienteret bed.

Tag hånd om dit vand

Af Bolette Crossland
Praktisk Økologi 6/2008, side 8

Det er både sjovere og væsentlig mere miljøbevidst at samle regnvand og genbruge det i hus og have, i stedet for bare at lede det ud i kloakken.

Tagetes

Af Mette Petersen
Praktisk Økologi 6/2015, side 14

Tagetes er en klassisk sommerblomst, der passer fint til en mere vild havestil. Den er nem at høste frø af, og i Mette Petersens have er den kommet for at blive.

Til kamp mod græsørkenerne

Af Bolette Crossland
Praktisk Økologi 5/2009, side 12

Opgør med vanetænkning kan skabe mere natur, større oplevelser og mindre vedligehold.

Tør høstoverskuddet med solvarme

Af Bjarne Wickstrøm
Praktisk Økologi 2/2012, side 16

Det er nemt at bygge en tørrer, der udelukkende bruger solvarme.

Uld som gødning

Af Steen Folmer Jensen
Praktisk Økologi 2/2012, side 20

Mange med får står ofte tilbage med en masse uld, som de ikke kan bruge til noget, og som derfor ender på forbrændingen. Uld kan dog vise sig at være en anvendelig naturgødning til haven.

Undersåning i hvidløg

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2005, side 24

Det giver en flot grøn have at så efterafgrøde på havens tomme bede, men der er ikke den store virkning med opsamling af kvælstof, hvis ikke den såes ud senest først i august.

Undgå at overgøde

Af Troels V. Østergaard
Praktisk Økologi 3/2004, side 13

I følge den franske forsker Chaboussou trives de fleste insekter, svampe, bakterier og vira bedst på/i planter, der har et stort indhold af opløste næringsstoffer i plantesaften. Det gælder derfor om at undgå, at planterne har et højt indhold af næring i plantesaften.

Undgå kålbrok i majroerne

Af Lars Henrik Jacobsen
Praktisk Økologi 3/2014, side 15

Ved dyrkning af kålplanter som majroer er det afgørende med et godt sædskifte – det hører vi gang på gang – og det gælder også efterafgrøderne. Men også valg af sorter kan have stor betydning.

Vand og vanding

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 6/2008, side 24

Uden vand trives afgrøderne ikke, men da vand er en dyr og i tørkeperioder en knap ressource, bør vi udnytte vandet bedst muligt i haven.

Vinterklargøring af køkkenhavens bede

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 5/2016, side 4

I naturen er jorden dækket af enten levende eller døde planter. Det visne planteaffald formulder og giver næring til nye planter den kommende sæson. Det er den cyklus, vi skal efterligne i køkkenhaven for at opnå en god jordstruktur og en frodig vækst.

Vinteropbevaring af frugt og grønsager

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 6/2010, side 16

En af de store udfordringer som selvforsyner er at få årets høst af grønsager, frugt og bær opbevaret, så de holder sig vinteren over. Det kan være svært i moderne boliger.

Økologisk jordbehandling

Af Troels V. Østergaard
Praktisk Økologi 2/2003, side 18

Den rette jordbehandling er ikke til et spørgsmål om gravning – ikke gravning. Det vigtigste er ikke, om man gør dette eller hint, men at man forstår så meget af, hvad der foregår i og med jorden og planterødderne, at man kan gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt.


Som nyt medlem kan du købe de forudgående årgange til en speciel lav pris – se mere under Bestilling af medlemsskab og Bestilling af årgange.

Her er du: Forsiden > Tidsskriftet > Dyrkningsmetode

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…