Leder

Jeg har i løbet af de seneste måneder meget hårdt mærket på egen og masser af andre frivillige og ansattes kroppe i vores forening, at der er nok at gøre, påvirke og samle for at få mere økologi i vores land.

Der er brug for, at vi holder op med at tænke så meget, kaster os ud i det og bare gør det. Hvad enten det drejer sig om at dele afgrøder med naboen, rydde op på den lokale byggetomt eller melde sig som åben økohave, så vi kan få spredt det gode budskab.

Tendensen er klar. Vi vender blikket tilbage mod et hverdagskøkken og en levevis, hvor det at høste sine afgrøder selv var helt naturlig. Vi længes tilbage til dengang, hvor der var tid til at lave syltetøj og til at plukke æbler og gemme dem omhyggeligt som vinterforråd.

Industrien vil gerne have lov til at berige vores mad med vitaminer, mineraler for at kunne markedsføre dem som sunde fødevarer. Men fødevarer bør være af en sådan kvalitet, at de i sig selv er både sunde og har en rigtig smag. Standarden bør være basismad af økologisk kvalitet.

Når danske politkere bryster sig af, at vi har fået en helt fantastisk GMO lov, og at de har styr på udviklingen både herhjemme og i EU, så stikker de ikke kun blår i øjnene på befolkningen, men også på sig selv og hinanden.

Vi skal ikke vente på, at regeringen på miljøområdet kommer med iderige udspil og en økonomisk kickstart; det har sikkert lange udsigter. Men vi kan tage fat lige her, hvor vi står. Intet er for stort, intet er for småt. Man kan starte med at byde naturen indenfor i haverne og lokalområdet.

Det er via viden og fornemmelse af ejerskab, at man skaber sand deling. Og hvad er bedre end at kunne dele frugten, møget og glæden?

God kommunikation skaber struktur – et kort over verden, som man kan navigere efter. Det er det, vi forsøger at gøre i PØ, for ikke alene vil vi gerne dele og formidle vores glæde ved og viden om haver og økologi, vi ønsker også at skabe strukturer, så man rent faktisk kan finde informationer, oplevelser og begejstring og andre at dele dem med.

Der har været nok af kampe at tage i denne sommer. Ikke alene blev vi invaderet af dræbersnegle – haver, marker, stuer og kældre blev oversvømmet igen og igen efter de værste regnskyl i mands minde.

Økologi er ikke kun en hot trend, som skal afløses af nye strømninger næste sæson. Økologi er resultatet af mange års hårdt arbejde for en sammenhængende løsning på miljøproblemer og en daglig kamp for det gode liv.

Det er almindeligt kendt, at grønne omgivelser virker afstressende. På Sveriges Landbrugsuniversitet i Alnarp arbejdes der med terapihaver, og i Tyskland arbejder man bevidst med begrebet psykotop. Der er brug for at vi satser mere på grønne omgivelser til glæde og rekreation i en stresset hverdag.

En af vejene til mere økologisk arbejde er gennem organisering af en frivillig økologisk bevægelse, som vi gør i PØ. Jo flere, der frivilligt støtter op, jo flere der betaler kontingent, jo flere kan også med tiden skabe sig et udkomme derved, og hver gang, vi hører om én af jer derude, som får tilarbejdet jer et udkomme ved at virke i skolehaver, holde foredrag, drive planteskoler, fremstille marmelade, lave surkål, så jubler vi og ved, at frivillighed og arbejde går hånd i hånd og er hinandens venner – og de skal være i balance og glade for hinanden.

Vores drømme er som fyrtårne. Uden dem mister vi retningen. Derfor skal vi tager dem dødeligt alvorligt og ikke opgive dem, bare fordi vi af og til mister dem af syne, når vi bliver slået ud af kurs eller havner i et midlertidigt dødvande. Drømme kan tage lang tid at realisere, og derfor er det vigtig at erkende, at det er rejsen, der gør målet muligt.

I den seneste tids politiske debat er der mere eller mindre hadske udfald mod alt og alle, som har haft andre idealer end det, der i dag er herskende på bjerget. De kalder det værdikamp. Men den virkelige værdikamp har været i gang i mange år – kampen for glæden ved livets store og små ting.

Det går godt for økologien i disse tider. Forbrugerne er blevet trætte af manglende dyrevelfærd og tvivlsomme fødevarer. De vil have økologi

GMO er en tikkende bombe under vores øko­system. Derfor har vi brug for et rungende, folkeligt nej til GMO på dansk jord.

Vi har fingrene i jorden og nyder de glæder til fulde. Og det fylder os med livsindhold og giver ro. Det er vores fælles grundsten, og for at vi kan bevæge os sammen, så har vi samtidig hovederne i himlen. Vi drømmer sammen og skaber bevægelser, som uden tvivl kommer til at påvirke vores fælles samfund.

Rigtig mange danske haveejere er delvis selvforsynende – for nogle er det måske kun krydderurter, mens andre dyrker mange grønsager, frugt eller bær. Desværre er det ikke alle i det danske samfund, som synes, at denne selvforsyning er noget, man behøver respektere.

Hos de økologiske forbrugere er holdningen klar: Ud med Arla og ind med Thise og de andre små økologiske mejerier og osterier. Men også helt almindelige forbrugere synes, at Arla er for meget, og vælger økologisk mælk fra de små i protest.

Stort set alt konventionelt kvæg, fjerkræ og svin får GMO-foder, der bliver importeret til Danmark. Det skal deklareres på den foderstofliste, landmanden får, men ikke på det kød og den mælk, der bliver solgt videre til forbrugerne.

GMO som sundhed er en god historie, for den har høj identifikationsfaktor. Man behøver ikke tænke i sundhedsstrategier, og befolkningen behøver ikke ændre livsstil. Modhistorien kunne være et krav om fødevarer med større lødighed.

Her omkring årsskiftet ville jeg gerne kunne skrive en leder fuld af begejstring og optimisme. Men det kan jeg ikke. Jeg sidder nemlig med den rugende, knugende fornemmelse, at vi har helt og aldeles ­forregnet os.

Det kan være svært at komme igang med at dyrke. Så åbn din have for inspiration, og hjælp naboen med at grave græsplænen op.

Fremtiden har brug for tanker, som kommer ud over egen næse og ikke er båret af egen vinding, men af fælles tro på fremtidens muligheder for menneske og natur.

Forhåbentlig vil der med de nye tanker om skovhaver komme en større forståelse for træer. Forhåbentlig vil lysten efter spiselige haver og den nye fokus på madspild gøre, at vi passer bedre på de træer, som er os betroet. Både dem vi arver, og dem vi planter selv.

Naturen er ikke kun smukke forårsoplevelser, lidt romantik og havehygge. Natur er det store gådefulde og uforudsigelige, som vi slet ikke har styr på, men som vi med hensynsløse handlinger meget let kan bringe ud af balance. Men vi kan også handle som landskabsplejere og skabe mere natur.

Meget afhænger af øjet, der ser. Om hvorvidt man grundlæggende ser glasset halvt fyldt eller halvt tomt. Om man glædes eller bekymres.

I flere ulande producerer småbønder nu økologisk ud fra lokale muligheder. Man dyrker jorden skånsomt til eget forbrug, til lokalt salg og efterhånden også til eksport.

Hvad enten man vælger køkkenhaven, bærhaven eller begge dele, opnår man flere ting. Man skærper sin kvalitetsbevidsthed, man har adgang til helt friske produkter, og man får en forståelse og respekt for råvarer.

Grådigheden styrer store dele af det konventionelle landbrug, og samtidigt ser vi et økologisk landbrug med rykken mod muren. Når grådighed er udgangspunkt for produktion, kommer der billigt svinekød i butikkerne, og der tjenes nogle hurtige kroner, men i det lange løb kommer det til at koste.

Grådighed har ført os ud i en verdensomspændende økonomisk krise. Og det er også grådighed, der er i gang med at propellere os ind i en økologisk katastrofe af dimensioner. En grønvasket grådighed forklædt som miljøhensyn og tanke for klodens fattige. Jeg taler naturligvis om GMO.

Miljøminister og Fødevareminister taler om miljø/økologi, men når det kommer til praktisk handling og lovforslag, så tager de grønne organisationer med på råd. Det er af afgørende betydning, at de grønne foreninger er med allerede i det lovforberedende arbejde for at kunne sætte focus på miljøet.

Haven giver mulighed for at udvikle alle sanser, for at være nysgerrig og eksperimentere. Mulighed for at opleve det forunderlige ved at se frø spire og planter vokse. Men hvis børnene skal have denne mulighed, kræver det noget af de voksne.

Haven er et fantastisk sted. Her har fantasien frit spil. I en hverdag, hvor det er vanskeligt at få hold på verden, kan man plante og beskære sig til orden. I en hverdag, hvor alt er planlagt og skal måles, kan man skabe sin egen vildmark.

Ligesom inden for madkulturen, hvor vi fik et hul i maddannelsen, da husmødrene forsvandt ud på arbejdsmarkedet, så har vi også et hul i havedannelsen. halvfjerdserne blev haverne i stor stil omlagt til den tids version af den dovne have. Ud røg køkken­haverne og de besværlige blomsterbede, ind kom bambus, stedsegrønt, græs og fliser, og hvis det skulle være kækt, et surbundsbed med rhododendron under fyrretræerne.

Letter vi trykket på planeten og skaber grønne åndehuller med glæde, eller er vi konstruktive og en forening, som arbejder med praktisk bæredygtighed i pagt med naturen?

Dagligvarehandelen har meldt klart ud: økologien skal ikke regne med særbehandling fremover, den må klare sig på markedsvilkår. Det har allerede betydet færre økologiske varer på hylderne ude i landet. Det kan derfor være på tide at overveje, hvor de økologiske forbrugere i fremtiden skal handle.

Vi kan brødføde verden! Vi kan dyrke hvede og byg til brød og øl i Danmark – begge dele økologisk, ­naturligvis! Vi er ikke på vej ind i den mørke økologiske middelalder, hvor du tvangsudskrives til årligt lugearbejde. Vi er på vej ind i en oplyst, biologisk, intelligent resursealder, hvor natur og teknologi går hånd i hånd med sunde og glade mennesker.

Forskere påpeger, at det stigende antal hjernesygdomme sandsynligvis skyldes de mange fremmedstoffer i vores hverdag. Men skal miljøproblemerne virkelig løses for alvor, kræver det, at der slagtes nogle hellige køer, og at regeringen skal kaste sine ideologiske lænker.

I år overtog Trine Krebs formandsposten fra Kurt Kjærgaard, der valgte at blive næstformand, fordi han syntes, at det var på tide at give stafetten videre.

Som altid var årsmødet en fest. Det startede med frøbytte og generalforsamling i den smukt restaurerede Sukkerfabrik på Vestmøn efterfulgt af ekskursioner til to lokale, økologiske iværksættere, festmiddag og overnatning i en gammel feriekoloni med udsigt ud over Østersøen.

Man kan undre sig over, at man ikke helt forbyder brug af pesticider i privathaver. Et forbud vil betyde, at myndighederne har sendt et klart signal.

Demokrati starter med samtale, som skaber forandring, som skaber dynamik, som skaber gode demokratiske rammer, som aldrig bliver færdige eller perfekte, men som er det bedste – og det fungerer, når vi husker samtalen.

Den nye haveæstetik

I Praktisk Økologi vil vi gøre det nemt for alle at dyrke have ved at udvikle en app, der kan hjælpe med at huske såtidspunkter, lægge en fornuftig haveplan og et godt sædskifte.

I hele 2020 vil Praktisk Økologi sammen med rigtig mange store og små organisationer være med til at sætte fokus på naturen, og hvordan vi får mere af den.

Lort giver kage. Sprøjt får sygdomme til at pistforsvinde for evig og altid. Grave have får ukrudt til at forgå. Kunstgødning er uundværlig. Og så ser det hele så pænt ud – i hvert fald på overfladen.

Formanden takker for støtten til udviklingen af en ny køkkenhaveapp og takker for medlemmernes engagement.

Vi må have mere liv i haven – om nedstemning af borgerforslag om RoundUp forbud i private haver og mulighederne for at træffe grønne valg gennem teleselskabet Greenspeak.

Om generalforsamlingen 2018, opfordring til at stille op i bestyrelsen og initiativer som madsamling.dk og højskoleophold om dyrkning af grønsager og »Det lille jordbrug«.

Hvorfor er du egentlig medlem? Formanden opfordrer medlemmerne til at give feedback på, hvorfor de er medlem i Praktisk Økologi, så foreningen kan ruste sig til fremtiden.

Det har aldrig givet mere mening. Om selvforsyning i Corona-tider.

Formanden takker for et godt årsmøde og svar på spørgsmålet om, hvorfor man er medlem.

Formanden fortæller om foreningens nye dyrkningsapp og spørger medlemmerne, hvad der optager dem i haven, i naturen og i køkkenet.

Til den kommende generalforsamling i april 2017 takker jeg af som formand og som bestyrelsesmedlem for Landsforeningen Praktisk Økologi. Jeg smækker ikke med døren og ved i hjertet, at jeg er livslangt medlem af PØ.

Ny formand med havedrømme og grønne ambitioner fortæller om sig selv og baggrunden for at træde ind i bestyrelsen som formand.

Du, jeg og Danmark har brug for et grønt valg.

Længe leve forår, fuglefløjt og frivillighed.

Formanden opfordrer medlemmerne til at være hverdagshelte i den økologiske folkebevægelse.

Efter fem års støtte fra VELUX Fonden er der kommet mere liv i haverne rundt omkring i hele Danmark.

Praktisk Økologi fylder 30 år, og det skal fejres på den årlige Mere Liv i Haven-festival, der i år afholdes i Kolding.

PØ’s bestyrelse har indsendt et borgerforslag til Folketinget om at forbyde salget af sprøjtegifte til private haveejere. Formanden opfordrer til at forslaget støttes med underskrift.

Tag hele familien med til festival.

Grønne nytårsforsætter fra formanden.

Øktober og økovalg – der er meget, der står i økologiens tegn i denne tid. Formanden opfordrer til at stemme på en grøn kandidat til kommunalvalget.

Tid til at gemme goderne og dele viden.

Praktisk Økologi er mere end bare et medlemsblad. Der er mange netværk, hvor man kan få viden og praktiske råd om selvforsyning og nye havevenner.

Grønne vinde blæser over Danmark

Der er fart på Praktisk Økologi

I kriser er viden og fællesskab nødvendigt

Flere køkkenhaver til folket, tak!

Når vi deler vores viden, står vi stærkere. En opfordring til at deltage i Det Fælles Bedste og et farvel til Troels Østergaard.

Noget om helte

Alting har en ende – og en regnorm den har to

Haven skal ikke være et udstyrsstykke

Den bedste tid

Praktisk Økologi skal være et samlingspunkt

Det nødvendiges haveæstetik

Mit lille snefnug

Fokus på Mere Liv i Haven

Ses vi til Danmarks bedste havefestival?

Økologi har længe været på dagsordenen både politisk og som trend især i storbyerne. Men i PØ vil vi mere end det. Vi vil gerne, at økologien finder vej ikke bare til tv-underholdningen og til vores spiseborde, men også ind i vores alle sammens haver.

Hvis vi har kræfterne, organiseringen og respekt for den anden samt modenheden, ideerne, pengene og viljen til samarbejde har vi indflydelse!

Regeringen har nedsat et udvalg, som skal ruste det danske samfund til den globale tidsalder. Målsætningen er, at vi skal være førende på området. Spørgsmålet er, om vi på alle felter skal forfølge det globale, eller om vi skal sætte hælene i på nogle områder og vælge lokalt fremfor globalt.

Selvom der findes dem, som benægter virkelighedens ophedning, nedslidning og forarmelse af kloden, så er vi endnu flere, der godt ved det. Der er ingen vej udenom.

Økologien har været en succeshistorie, men tempoet et skruet ned. Hele den økologiske bevægelse har brug for nytænkning, humor, udsyn og glade visioner. Der er brug for, at de innovative tanker breder sig fra bønder til de store forædlere og supermarkeder, hvis økologien skal kunne flyve.

»Du har skvalderkål i haven«, bemærker landsbyboerne hjælpsomt, når de stopper op og ser ind over hækken til den gamle skole, jeg netop har købt på Falster. Hus og have har sovet tornerosesøvn i årevis, spindelvævet hænger i sorte guirlander, vinduerne er ved at falde fra hinanden, jeg har sætningsrevner, rottehuller og et spøgelse, der tusser rundt i stuerne hver aften kl. 21 – og det optager mig unægtelig p.t. mere.

Efter regeringens store nedskæringer på miljøområdet, kom endnu flere chock: miljøminister Hans Chr. Schmidts forslag om at bygge langs strandene og i skovene og besparelser på forskningsområdet. Det viser klart, at der er mere end nogensinde før er brug for miljøorganisationerne.

»Sæt gang i hjulene, sæt gang i forbruget, så vi kan få gang i væksten!« Sådan lyder mantraet igen og igen i disse tider – også selvom et globalt overforbrug og uhæmmet og utæmmet spekulationslyst har udløst en krise, der nærmer sig 30’ernes i proportioner. Det er med andre ord den optimistiske tro på evig vækst, der har skubbet os mod afgrunden. Økonomisk, miljø- og klimamæssigt.

Lige for tiden handler min foretrukne lekture om vinduesrestaurering, vildtretter og plantesygdomme, for det giver mig et sprog og et startsted, så jeg kan søge mere viden: Al den viden, man ikke kan læse sig til i en bog. Man kan læse sig til meget, men f.eks. ikke til håndelag.

Hvert år ringer fortvivlede mennesker til os i foreningen. De har fået køkkenhaver, blomster og læhegn ødelagt af sprøjtegifte, der er drevet over hegn og skel og har lagt sig på marker og i haver.

Folketinget har ændret loven, der tillader udsætning af genmodificerede organismer. Følgerne af gensplejsede afgrøder er så uoverskuelige, at alle økologer må tage skarpt afstand herfra. Det er vigtigt, at debatten ikke kun drejer sig om afstandsregler. Danmark kan også vælge en GMO-fri vej.

Interessen for selvforsyning er stor som aldrig før, ikke mindst hos yngre mennesker og børnefamilier. De vil rigtig gerne, men mangler viden og realistisk sans. Og uden viden og realistisk sans har drømmen om selvforsyning det med at blive netop det. En drøm.

Dansk landbrug er stolt af dansk landbrug. Mange ulande har fået påduttet den danske model med monokultur, kunstgødning, sprøjtemidler og store maskiner. En model, hvor man slet ikke bygger på lokale forudsætninger og de lokale ressourcer.

Vi er mange, der vil have mere. Meget mere. Mere miljø og dyrevelfærd. Friskere råvarer, bedre udvalg og kvalitet. Kortere vej fra jord til bord.

At udforske det praktiske, økologiske liv tilhører ikke nogen ideologi, tilhører ikke noget parti, tilhører ikke særligt afgrænsede organisatoriske venner. Landsforeningen Praktisk Økologi samarbejder med alle, der vil, og vi taler med alle

Politikerne har i vores demokratiske samfund ansvaret for miljøet og vores sundhed. Det er derfor bekymrende, når embedsmænd melder ud, at de ikke har viden om, hvad der sker, når pesticider siver ned i grundvandet. Dermed har regeringen ikke et kvalificeret grundlag at træffe beslutninger udfra.

Din forening er involveret i sin hidtil største demo­kratiske fest, nemlig et stort folketræf i Hvalsø fra den 22. til den 24. april 2016. DET FÆLLES BEDSTE er ­hovedtitlen på forhåbentligt tusindvis af mangfoldige samtaler om omstilling, bæredygtighed og økologi.

Vi har i vores moderne kultur fjernet os fra både dyr og død. I Danmark i en sådan grad, at den mest solgte kødtype er hakket kød. Men hvis vi skal tænke bæredygtighed, kunne det være, at vi skulle begynde at overveje selv at opdrætte noget af det kød, vi spiser.

I Praktisk Økologi arbejder vi for et forbud mod brug af gift i private haver. Et forbud vil nok hverken tage livet af den omfattende grænsehandel eller den ulovlige stalddørshandel med landbrugssprøjte­midler til private. Men som med love mod sort arbejde, spritkørsel og skatteunddragelse, ville man være fuldstændig klar over, at man brød loven. Og at der måske alligevel var en grund til, at den var blevet vedtaget.

Ø-mærket er under pres, og det skyldes – sørgeligt nok – økologiens succes. Krisen har i det store og hele ikke ramt salget af økologiske grønsager, og det har fået nogle avlere til at bruge en kattelem i lovgivning­en, der gør det lovligt at dyrke grønsager i vækstmedier i stedet for i jord.

Du er ikke alene! Vi er mange, som drømmer om nye måder at tænke ressourcer, mad, fællesskab og lokale løsninger til glæde for velfærd og klimaoverskud globalt. Vær ikke bange, vi skal nok klare den. Opgaven er stor, javel. Derfor er det nødvendigt, at vi står sammen, arbejdsdeler og tager fat i hver vores hjørne og tager nøk på nøk mod en mere miljø- og ressourcevenlig livsstil.

Øksen falder mod blokken. Et hug – og hovedet er skilt fra kroppen. Hønen blinker polisk med sit dødende øje. Så ebber bevægelserne ud, og øjet lukker i. Som i søvn.

Vores kulturarv består ikke kun af døde ting som bygninger. Det er også dyrkningskultur, kulturplanter, husdyrracer samt vilde planter og dyr. Denne mangfoldighed kan kun holdes i live ved, at planternes dyrkes og husdyrene avles i miljøer, som minder om de oprindelige.

Som økologisk forbruger kan man i dag købe mange økologiske fødevarer til en ret beskeden merpris, og det burde jo vække jubel. Men vi ved jo godt, at priserne kun er så lave, fordi indkøberne i de danske supermarkeder presser prisen i bund overfor avlerne.

Man høster, som man sår. Det gælder ikke mindst, hvis man vil have indflydelse på sortsudvalget eller være sikker på at kunne blive ved med at dyrke en elsket sort år efter år.

Det er vigtigt, at vi stadig fokuserer på miljøproblemerne, selvom den danske VK-regering indtil nu har nedprioriteret miljøstøtten og beskåret ulandsstøtten. Det er vigtigt, at vi hver især forsætter med at få gjort noget ved miljøproblemerne, både politisk og bag havemuren.

I Folketinget ser der nu ud til at være et flertal for at fjerne sprøjtemidler fra hylderne i havecentre og dagligvarebutikker og kun give haveejere med sprøjtecertifikat mulighed for at købe sprøjtemidler i særligt udvalgte udsalgssteder.

Det danske havefolk og deres forvaltning af havejorden spiller en større rolle for miljøet end nogensinde, for mens alle taler om klimaforandring­erne, har EU – med Danmarks samtykke – besluttet sig for at nedlægge braklægningsstøtten.

Alt for mange danskere spiser for fedt og for usundt. Det er meget vigtigt, at vi får sat ekstra focus på en økologisk sund basiskost. Og at vi får fortalt de danske familier, at netop indenfor økologien har vi rigtig mange gode basisfødevarer at tilbyde, når man vil i gang med kostomlægning.

Vi lever i en tid, hvor naturen har det skidt. Spørgsmålet er, om vi er tvunget til af være tilskuere til den triste udvikling, eller om vi hver især kan gøre en forskel.

I Landsforeningen Praktisk Økologis DNA ligger ønsket om, at frø er frie og ejet af alle klodens borgere i samarbejde. Vi tror på, at frie frø er måden, hvorpå vi billigst og bedst kan sikre mangfoldig og god mad til alle klodens borgere.

Vi er alle flasket op med træer. De står lige uden for vinduet. I haven. Ved vejen. De er på de første figurative tegninger, som vi tegner. Vi har klatret i dem, indtil vi glemte tid og sted. Men træer betyder noget forskelligt, alt efter hvem vi er, og hvordan vi omgåes dem.

Belastningen af kloaknettet og store oversvømmelser skyldes ikke kun ekstremregn, men at en stor del af jorden er dækket af et ligklæde af asfalt, sten og beton, så vandet ikke kan absorberes af jorden.

En opfordring til at mødes udendørs i netværkene og tilmelde sig et onlinekursus for at blive Vild Have-mentor.

Jeg er helt ind til benet overbevist om, at vi står over for så store udfordringer i vores omverden, at der kun er en løsning: At forene os. At gå i forening.

Der er krise over hele linjen: fra finanskrise til klima­forandringer. I krisernes kølvand er der dog fulgt en bred, om end spæd, forståelse for, at vækst ikke er ubegrænset. At det handler om balance – ikke bare mellem udbud og efterspørgsel, men også mellem kultur og natur.

Det pibler frem med økologiske initiativer for tiden. Overalt hvor man vender sig hen, bobler og syder det med idéer, samarbejder og initiativer.

Økologien blomstrer i de rige lande. Forbrugernes efterspørgsel efter økologisk­e varer har sat gang i en fornyet diskussion om økologi og omlægning af landbruget, ikke bare i Vesten, men også i den tredje verden. Men en ting mangler ofte i debatten: spørgsmålet om jordkvalitet.

Syv procent af vores landbrugsjord er ­økologisk, og når vi går i supermarkedet, lægger vi flere økologiske dagligvarer i indkøbskurven end nogen anden befolkning. Det afspejles desværre bare ikke i uddannelserne.

Jeg ønsker en lille filosofisk omvæltning af den måde, som alle mennesker organiserer deres hverdag på. Jeg ønsker, at alle har adgang til friske, økologiske råvarer, at alle, der har lyst, har adgang til at springe ud på grønne arealer og dyrke og spire. Jeg ønsker, at alle køber mindre, genbruger mere og skaber en fælles fremtid, hvor politikken udvikles på naturens betingelser og ikke på naturens bekostning. Jeg mener, at naturen har rigtigt meget at byde på for at give os mennesker et rigt og meningsfyldt liv. Jeg tænker, at naturen er en samfundsmodel.

»Jeg går ind for den økologiske samtale,« sagde en træmand, jeg interviewede i efteråret, da jeg klagede over, at han var svær at få fat i.